It-medarbejdere holder nytår på jobbet

En lille skare sørger for, at både fly, telefonforbindelser og virksomhedsnetværk bliver i luften nytårsaften, mens de fleste af os spiser nytårsmad og skyder raketter af.

Trods de senere årtiers landvindinger i moderne teknologi, skal der stadig en vis menneskelig indblanding til, for at tingene kører nytårsaften.

De sikrer blandt andet driften i luftfartstrafikken, at der er telefonforbindelser til at sende nytårshilsner, og at virksomhedernes netværk står klar ved mødetid i det nye år.

Årets travleste aften

Ikke alle får lige travlt, men i TDC Overvågning forventer man faktisk en ret travl aften.

- Først på aftenen vil udlandet følge op på fejlmeldinger og høre status på de løbende sager, fortæller vagtchef Henrik Fatzler fra TDC.

Det er for eksempel amerikanske teleselskaber, der har købt sig ind på TDC's linjer. På grund af tidsforskellen har de formodentlig luft til den slags en stille nytårsformiddag.

Men det kan ifølge vagtchefen godt spidse noget til, for i Danmark begynder det at nærme sig årsskiftet.

- Senere på aftenen kommer den ultimative test på telefonsystemerne. Det er nok den hårdeste aften for telefonsystemerne i løbet af året, siger Henrik Fatzler.

Efter klokken tolv fyger beskederne og telefonsamtalerne på kryds og tværs i TDC's telefoncentraler og kabler.

Vagtchefen og fire mand vil på det tidspunkt sidde og overvåge nettet og skrue op og ned for buffer-kapaciteten på SMS-beskeder mellem abonnementer fra forskellige teleselskaber. Udover at resten af systemerne skal overvåges og holdes i gang.

Endnu fire mand vil sidde og tage imod henvendelser og deriblandt fejlmeldinger fra kundesiden, både fra private og virksomheder.

Der følges med spænding med i, hvordan vejrsituationen med sne måske vil afholde mange folk fra at rejse langt for at komme til nytårsfest, og hvordan det vil påvirke belastningen på nettet. Vil det give mere eller mindre trafik på linjerne.

- Det bliver en travl aften ud over det normale, men hvis folk ellers er i godt humør, skal det nok blive en god aften, siger Henrik Fatzler.

For ham selv er der imidlertid ingen grund til at bekymre sig. Han er selv sluppet for nytårsvagten i år.

Stille i lufthavnen - forhåbentlig

I Københavns Lufthavn ligner nytårsaften mere enhver anden dag.

Fra klokken 19.00 lørdag aften til 7.30 søndag morgen sidder systemadministrator Jan Christensen alene på overvågningsposten.

- Lufthavnen lukker aldrig, her er stadig en del mennesker om natten, fortæller han.

Lufthavnen har cirka 20.000 stik til netværket, og samtlige forbindelser skal gerne holdes kørende.

Det er også i løbet af natten, at den store planlægning af næste dags trafik finder sted, og her skal databaserne være oppe at køre, og der skal være forbindelser til rådighed på netværket.

Databaserne sender blandt andet besked videre ud til skilte-systemet, der skal holde passagererne underrettet.

Går databaserne ned, eller kollapser netværket, så bliver det en travl aften – og det vil give forsinkelser videre i systemet, så mange andre får en tung start på året nytårsdag.

- Hvis alting spiller, og der ikke er nogen røde lamper på de 20 skærme, så vil det være optimalt, siger Jan Christensen.

I givet fald vil han kunne følge med på fjernsynet. Og det er i bedste fald det, han når at fejre nytår i år.

- Det har jeg vidst i halvandet år og har derfor været indstillet på det i lang tid. Så det er ikke så surt, siger Jan Christensen

Lidt fest bliver det til

Konsulent Alex Esmann fra Nworks i Herlev har også i god tid vidst, at han ville få tjansen nytårsaften. Heller ikke hos ham er der den store utilfredshed at spore. Sådan da.

- Det er selvfølgelig lidt surt at gå glip af nytårsaften, men heller det end juleaften, siger Alex Esmann.

Nworks har specialiseret sig i netværk og driver nettene for flere store selskaber, blandt andet mejerikoncernen Arla Foods.

Alex Esmann vil kunne sidde og følge med på tv-skærmen, hvis der altså ikke er de store udfald. Meldinger om sådanne vil i givet fald ryge ind via SMS og e-mail.

Men han forventer ikke selv den store aktivitet. For de fleste kunders vedkommende er det formodentlig en af de mere stille aftener målt i udfordringer på netværkene.

Det er så i øvrigt heller ikke den helt sure tjans, Alex Esmann har fået. Med arbejdstid fra 9 til 21 kan han stadig nå hjem på kollegiet og skåle med vennerne – nogle af dem formodentlig også fra datalogi på Københavns Universitet.

- Men jeg skal på arbejde igen allerede søndag klokken ni, så det bliver ikke til det store, skynder Alex Esmann sig at tilføje.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger teknisk specialist/IT-tekniker

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior Solution Architect

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos