Aalborg vil skyde 10 millioner i spil-demoer


Publiceret d. 2. januar 2006 kl. 14.03 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Et nyt initiativ sat i gang af Aalborg Erhvervsråd og Aalborg Universitet skal sikre de nødvendige penge til den indledende fase i udviklingen af computerspil, hvor traditionelle investorer er svære at lokke med.

Målet er i løbet af få måneder at skrabe 10 millioner kroner sammen til fonden DG-Invest, hvor spiludviklere i regionen kan hente penge til at tage et spil fra koncept til demo.

- Pengene skal investeres i den første udviklingsfase, indtil man kan præsentere en demo for en publisher. Det er meget vanskeligt for spilbranchen at få finansieret den første del, forklarer erhvervskonsulent Dolan Sund Nielsen fra Aalborg Erhvervsråd.

Rolle som underleverandør
Investeringsfonden er en del af et større initiativ i Aalborg for skabe en lokal spil- og oplevelsesindustri.

Det hele er samlet i netværket Dreamgames.dk, der i løbet af et halvt år har fået 120 medlemmer i form af både spilfirmaer og private personer.

Aalborg håber ikke på at skabe nye store succesfirmaer, men vil i stedet koncentrere sig om rollen som underleverandør.

- Vi skal nok ikke regne med at få stablet virksomheder som Deadline Games og IO Interactive på benene, men vi vil gerne være underleverandører til den type virksomheder, der findes i Århus og København. Vores mål er at fokusere på opgaver som animation eller spildesign, fortæller Dolan Sund Nielsen.

Tvivl om rettigheder
Ud over DG-Invest arbejdes derfor også på at oprette et nyt clearing center, der skal gøre det lettere for forskellige firmaer og privatpersoner at samarbejde om udviklingen af spil.

- Det skal hjælpe på vej med hensyn til ophavsrets-problemstillinger, når to eller flere går sammen om at udvikle et spil. Det er noget, branchen ikke beskæftiger sig så meget med, siger Dolan Sund Nielsen.

Det første spilfirma - Tonic Games - er som led i satsningen allerede flyttet ind i Dreamhouse ved havnen i Aalborg.

På længere sigt er håbet at reservere 700 kvadratmeter til firmaer inden for spiludvikling i de tilbageværende Nordkraft-haller, hvor kommunen arbejder på at samle kulturelle institutioner og idrætsaktører under én hat.

Nordjylland er i dag kendetegnet ved kun at have få, mindre spilvirksomheder, hvoraf mobilspil-firmaet Progressive Media er blandt de mest fremtrædende.


Relevante link

Spil-netværket Dreamgames.dk

Erhvervshuset Dreamhouse




Kommentarer - Debatoversigt


Endnu en gang
1 indlæg

Endnu en gang vil jeg gode sige, at jeg syn's det her er et fantastisk godt initiativ, som gerne blev set udvidet til andre regioner og erhvervsområder i Danmark. Når det så er sagt, så vil jeg gerne udtrykke min bekymring for deres ambitioner.
Hvor er den virkelig seriøse spiludvikling i det her? Ganske givet, så er deres projekter da fornuftige, men er de særlig ambitiøse? Nej, ikke efter min mening. Hvad er der galt med at ville skabe konkurrence til danske firmaer som IO Interactive og Deadline? Vi har brug for nye aktører, og der er altid plads til nye tanker, nye idéer, og nye måder at bruge dem på. Specielt i spilbranchen. Det er selvfølgelig dyrt det jeg snakker om, men siden hvornår har det været en fejl, at satse hårdt personligt, og sætte høje, ambitiøse mål for sig selv?
Fejler man, så rejser man sig igen, og ja - det kan man altid.

Hvorfor være en underleverandør, når man kan være med til at sætte dagsordenen?

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Lægger du mærke til de mere eller mindre skjulte reklamebudskaber, når du ser videoer på nettet? Vi har taget et kig på fem utrolige danske videoer, som er blevet virale hit.
23. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

ComputerViews: Den værste app-hype er ved at have lagt sig, og nu ser vi konturerne af fremtidens app-design. Men hvordan udnytter man de mobile muligheder optimalt?
23. maj 2012 kl. 13.40 | læs »

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.
23. maj 2012 kl. 13.54 | læs »

Næsten 200 ansatte hos IBM mister i dag jobbet. Forfærdeligt, siger personaleforeningen, som dog er glad for rigtig gode vilkår for de fyrede.
23. maj 2012 kl. 15.33 | læs »





 
White papers
Online-spil - Globaliseringen medfører nye krav og forventninger til nutidens virksomhedsledere....

I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

I dette white paper kan du læse om, hvordan brugen af ny teknologi fra web 2.0 og sociale medier...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.