Google bag hemmeligt opkøb af mobil-browser

I al stilhed har Google købt et canadisk softwareselskab, hvis produkter gør det muligt at læse e-mails og surfe via sin mobiltelefon. Nu er Google på udkig efter udviklere af web services på mobiltelefonen.

Google er med opkøbet af det canadiske it-firma Reqwireless i gang med at skrue op for satsningen på mobiltelefoner, skriver den canadiske avis Financial Post.

Søgegiganten købte allerede firmaet i sommer, men først nu er købet kommet til overfladen.

Google nægter dog at kommentere, hvor meget selskabet har betalt for det canadiske firma.

Stiftet i 2001

Reqwireless blev stiftet i 2001 og har udviklet Java-applikationer, der gør det muligt at læse e-mails og surfe på nettet via sin mobiltelefon.

Webbrowseren gjorde brug af en central server, som rensede websider for alt unødvendigt indhold, før de blev sendt videre til mobiltelefonen.

Det er samme teknik, som norske Opera nu har taget i brug til sin nye mobil-browser Opera Mini, der er beregnet til knapt så avancerede mobiltelefoner med små skærme.

Reqwireless sælger dog ikke længere sine produkter efter salget til Google.

Hyrer nye medarbejdere

Efter opkøbet af Reqwireless er Google i den canadiske by Waterloo begyndt at ansætte nye folk til udvikling af web services på mobile platforme.

Det kan ifølge Financial Times sætte pres på arbejdsmarkedet i byen, der allerede huser store it-firmaer som Blackberry-skaberen Reseach In Motion og firmaet Open Text.

Googles medstifter Larry Page har en stor interesse i smartphones, og Google købte i august sidste år firmaet Android, der også udvikler software til mobile enheder.

Selskabet lancerede også for nylig en mobil udgave af beskedtjenesten Gmail.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere