Grid giver danskerne computere til lavpris

Efter at have været på tegnebrættet i årevis er grid-teknologien nu tæt på at være klar til private. Danske bredbåndsselskaber kan i løbet af et år levere både software og processorkraft via internetforbindelsen.

Mens elselskaberne i stor stil ruller fiberforbindelser ud over Danmark, er den personlige computer i traditionel forstand på vej mod sit endeligt.

Teknologien grid computing, der har været anvendt af forskere i årevis, er nu så udviklet, at private inden for et års tid vil kunne hoppe med på “The Grid” – en teknologi, der gør det muligt at få det meste af en pc leveret gennem en almindelig bredbåndsforbindelse.

Allerede nu arbejder bredbåndsselskaber som Dansk Bredbånd med tanken.

Den lille danske pionérvirksomhed MESH-Technologies forventer at have den første reelle grid-computer til private klar i handlen inden nytår – til en pris, der vil ende på cirka 1.200 kroner.

Ideen bag grid er den samme som med elektricitet, hvor el produceres langt mere effektivt af ét elselskab, end hvis alle havde hver sin el-generator stående i baghaven.

Ingen grund til opbevaring

På samme måde er der reelt ikke nogen grund til, at hver eneste computerbruger skal producere sin egen processorkraft eller opbevare sine egne data, når det kan ske langt mere effektivt og hurtigt via bredbåndsforbindelsen.

– Der er ingen grund til, at alle skal sidde og rode med antivirusprogrammer og evindelige Windows-opdateringer – og de fleste glemmer også at tage backup af deres data. Med grid computing behøver den enkelte bruger slet ikke bekymre sig om den slags, siger Søren F. Nielsen, der er direktør i MESH-Technologies, hvis løsning til privatmarkedet er en helt ny måde at bruge en pc på.

Den enkelte bruger behøver hverken eje licenser til software eller vedligeholde et styresystem eller en harddisk.

Det hele ligger hos en ekstern leverandør, hvor kunden selv vælger de funktioner, han har brug for.

I samme øjeblik en grid-computer tændes, henter den styresystem, software og data via bredbåndsforbindelsen, og brugeren behøver ikke bekymre sig om teknik eller processorkraft – det holder udbyderen styr på.

Anvendt i årevis

Grid computing har i en årrække været anvendt af forskere verden over, og modellen er også så småt ved at få fat hos virksomheder, hvor tunge beregningsopgaver kan splittes op og deles ud over alle de processorer, der har ledig kapacitet – for eksempel om natten.

Dermed kan virksomhederne udnytte den eksisterende maskinkraft i stedet for at investere i nye, dyre servere. Modellen leveres allerede nu af blandt andre IBM, der anser det for realistisk, at grid-tilbud til private vil være på banen inden for et års tid.

– Teknologien findes allerede, og forhindringen for udbredelsen har hidtil været båndbredde. Men nu, hvor fiberoptiske forbindelser er på vej alle vegne, vil teknologien tage til i stor stil, vurderer Kim Østrup, der er vicedirektør i IBM.

Han fortsætter:

- Vi tror, at de fleste mennesker allerhelst vil slippe for bøvl med software, og vi er jo allerede vant til, at vores e-mails ligger et andet sted end på vores egen harddisk. Det samme vil ske med software og data, og det vil føre til en revolution på linje med internettet.

Dansk Bredbånd tester grid

Dansk Bredbånd, der har aftaler med 12 elselskaber om at levere bredbånd på deres fibernetværk, tester i øjeblikket grid-computeren fra MESH-Technologies.

De første erfaringer er positive, og teknisk direktør Birger Hauge påpeger, at teknologien reelt vil kunne tilbydes inden for meget kort tid som et tillægsprodukt til tv, internet og telefoni.

Umiddelbart er bredbåndsselskabet begejstret for ideen, men mangler at lave en egentlig forretningsmodel for, hvordan teknologien skal i givet fald skal tilbydes.

– Barrieren er nok folks forståelse af, hvad teknologien går ud på, så endnu er jeg lidt usikker på markedet. Men vi har i forvejen både forbindelser, kunder og et datacenter, og jeg forventer, at et sådant produkt vil kunne tilføre kunderne en merværdi, siger Birger Hauge.

Han anser det for sandsynligt, at grid vil være at finde blandt virksomhedens produkter inden for et års tid.

Han regner med, at studerende, virksomheder med hjemmearbejdspladser eller blot folk, der skal bruge en ekstra computer vil være de oplagte kunder i begyndelsen.

– Men vi tror, at udviklingen går i retning af sammensmeltning af medier, og her giver grid computing nogle interessante muligheder, siger Birger Hauge.

Læs mere om grid-teknologien i fredagens trykte udgave af Computerworld

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Mibau Stema Danmark A/S

ERP Analyst at Mibau Stema Group

Sydjylland

Ringkjøbing Landbobank – Nordjyske Bank

Forretningsudvikler til procesoptimering

Midtjylland

Capgemini Danmark A/S

Client Partner - Manufacturing (M&LS)

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS