Data om 230.000 personer stjålet


Publiceret d. 26. januar 2006 kl. 13.48 | Antal kommentarer (4)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Fiananshuset Ameriprise Financial, der er en aflægger af American Express, har fået stjålet en bærbar computer, som indeholder persondata om 230.000 nuværende og tidligere kunder og ansatte.

En ansat er blevet fyret for at opbevare persondata i strid med selskabets regler, oplyser Andrew MacMillan fra Ameriprise Financial til nyhedstjenesten Cnet News.

Computeren blev stjålet i december og indeholder blandt andet navne og personnumre på 70.000 nuværende og tidligere finansrådgivere.

Endvidere var der navne og andre oplysninger om 158.000 kunder. Det svarer til cirka seks procent af selskabets samlede antal kunder.

Oplysningerne blev i strid med amerikansk lovgivning opbevaret ukrypteret. Den procedure er ifølge Ameriprise Financial også i strid med selskabets interne regler og har ført til fyring af den ansvarlige medarbejder.

Personoplysningerne på computeren var således alene beskyttet af et password på computeren.

Ifølge Ameriprise-talsmand Andrew MacMillan mener selskabet, at det er usandsynligt, at tyven har været klar over, at der var personoplysninger på computeren.

Selskabet mener derfor, at det også er usandsynligt, at oplysningerne vil blive misbrugt eller offentliggjort.

Ameriprise er i øjeblikket ved at underrette de personer, hvis oplysninger er blevet stjålet.



Alle artikler om:
Datakriminalitet, Persondata


Kommentarer - Debatoversigt


Ingen Titel
4 indlæg

mon ikke de tusind kroner eller to ville være givet godt ud pr laptop med diskkryptering.

<suk>

I artiklen står der: "Oplysningerne blev i strid med amerikansk lovgivning opbevaret ukrypteret. Den procedure er ifølge Ameriprise Financial også i strid med selskabets interne regler og har ført til fyring af den ansvarlige medarbejder."

Men ja, sålænge der er brugere, er der altid nogle som vil omgå systemer og regler...

Mvh/Erik


-Men ja, sålænge der er brugere, er der altid nogle som vil omgå systemer og regler...

ja serføldig, men det er vel også deres pligt at minimere evt risiko.


Ja helt enig - det er virksomhedens ansvar. Ingen tvivl om det.

Men du kommer ikke uden om brugernes adfærd, som mange gange vil trække i den modsatte retning:

- hvis det er besværligt
- hvis det tager ekstra tid
- find selv på flere...

Mvh/Erik


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Du kan score en halv million kroner i kontant dusør, hvis du kan bevise, at det er umuligt at bygge en kvantecomputer.
9. februar 2012 kl. 12.21 | læs »

"Et af de største enkeltstående it-projekter i KMD siden kommunalreformen". Sådan betegner KMD selv dette it-projekt, som over 100 KMD-folk foreløbig har været inde over.
9. februar 2012 kl. 07.00 | læs »

Stockholm løber fra København, når det gælder vækst i it-branchen. Læs her, hvorfor svenskerne gør det bedre end danskerne.
9. februar 2012 kl. 11.43 | læs »

Snart vil danskerne for første gang nogensinde få et samlet overblik over alle statslige it-skandaler og -succeser.
9. februar 2012 kl. 09.01 | læs »





 
White papers
I dagens verdens er digitale data og kommunikation blevet en uundværlig del af arbejdet og har...

Data loss prevention eller DLP-systemer er en effektiv måde at sikre dine informationsaktiver....

Online-virksomhederne har meget at vinde ved at have kundernes tillid. Når kunderne er bekymrede...

 


Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?

CSC mister sin største privatkunde i Danmark. Hundredvis af CSC-ansatte kan blive berørt.