Professor: CRM skal bruges meget bedre

Det er et must med et CRM-system i dag. Men de fleste danske firmaer er alt for dårlige til at udnytte de muligheder for bedre kundedialog, som systemerne giver, lyder det fra ledelses-ekspert.

Alle virksomheder bør have et CRM-system, og ikke mindst bruge det til noget fornuftigt. Og det sidste punkt kniber det alvorligt med.

Det er meldingen fra en af landets førende eksperter i ledelse, Steen Hildebrandt, der er professor ved Handelshøjskolen i Århus.

– Mit indtryk er, at et stort flertal af de danske virksomheder kunne være meget bedre til at bruge kundemålinger og viden om kunderne.

– Mange virksomheder har anskaffet sig fine systemer, men de bruger kun en brøkdel af det, siger han.

Information skal blive til viden

Første skridt er at få indført CRM i virksomheden – alt andet er at sammenligne med at bogføre i hånden, mener professoren – og så begynder det egentlige arbejde.

Med et CRM-system opsamles en masse værdifuld information, men det skal behandles og bruges, før det for alvor batter på bundlinjen.

Informationerne skal deles og laves om til viden. Og så skal der gang i dialogen med kunderne.

– Den viden, CRM kan give, er en god anledning til at opsøge sine kunder og lære af dem. Kunderne kan bidrage med meget, hvis de bliver mere involveret i produktudviklingen, siger Steen Hildebrandt.

Problemet er, at ledelsen mange steder føler, det ikke er nødvendigt.

– I stedet for dialog med kunden, hersker der mange steder en skråsikker opfattelse af, at man ved alt om kunden og markedet, og at de bare skal påvirkes med reklame, siger Steen Hildebrandt.

Klar til overraskelser

En anden faldgrube er for meget fokus på selve systemet og implementeringen.

– Vejen dertil kan være lang, og der er en fare for, at når man får købt et system, så falder man til ro. Man bliver glad for selve systemet, men glemmer, at det største arbejde ligger bagefter, siger Steen Hildebrandt.

Når et CRM-system er i luften og sælgerne bruger det som de skal, er udfordringen nemlig at udvikle organisationen, så den tager imod de tilbagemeldinger, der kommer fra markedet. Og ikke mindst er klar til at håndtere de overraskelser, der højst sandsynligt vil vise sig, forklarer professoren.

Det er ikke fordi, Danmark er håbløst bagud i forhold til andre lande, understreger Steen Hildebrandt, men der er altså plads til store forbedringer.

– Vi har jo en tradition for at være rigtig gode til at drive en virksomhed i Danmark, og på det her område kan det altså blive meget bedre, siger han.

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics