Succesrig bilsoftware mister dansk direktør

Den danske topchef for ADP Dealer Services, der leverer it til autobranchen, er trådt ud af firmaet trods et resultat før skat på 28,5 millioner kroner.

Henrik Flensborg, administrerende direktør for bilsoftware-leverandøren ADP Dealer Services, trådte ved årsskiftet officielt ud af direktionen i det softwarehus, der engang var danskejet og hed JDC Data.

Uofficielt meddelte Henrik Flensborg sin afgang allerede sidste forår.

Flensborgs afgang sker i en vækstperiode, hvor det seneste årsregnskab bød på et resultat før skat på 28,5 millioner kroner.

ADP Dealer Services - der bygger på det danske softwarefirma JDS - er en af de store leverandører af it-løsninger til automobilbranchen.

Årsagen til det danske direktørskifte er, at selskabet har gennemført en omstrukturering på europæisk plan.

- Vi har gennemført en lidt utraditionel reorganisering af virksomheden, fortæller Hanne Hardam, der er markedsdirektør med nordisk ansvar.

Hun er daglig leder af ADP Dealer Services, der har dansk hovedkvarter i Vejle.

Omstruktureringen betyder et farvel til de nationale chefer og goddag til regionale ledere. Regionsdirektør for Nordeuropa, det vil sige fra Østrig, Schweiz og nordpå, er Luc Karel Cos.

Farvel til landechefer

Luc Cos trådte ind i direktionen den 1. januar i år samtidig med, at administrerende direktør Henrik Flensborg trådte ud efter 10 år i virksomheden, heraf otte år i Vejle og to år i Bruxelles.

Hanne Hardam vil ikke udtale sig nærmere om baggrunden for Henrik Flensborg fratræden eller den nye organisationsstruktur.

Økonomisk går det rigtig godt for ADP, der er en af de største aktører herhjemme med løsninger til bilforhandlere. Især den ASP-baserede (Application Service Provider) løsning Dracar+/Optima21 er en succes.

ADP's omsætning steg fra 162 millioner kroner i 2003/04 til 195 millioner i 2004/05, mens overskuddet før skat steg med syv millioner kroner til 28,5 millioner kroner.

Det har ikke været muligt at træffe den nye regionsdirektør Luc Cos for en kommentar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere