Java-program opdager forsikringssvindel

SPECIALESKRIVERNE: Outlier detection er nyttig, når man vil klarlægge en brugers ide om, hvad der udgør en sjælden afvigelse i et datasæt.

Forfattere:
Trine Sofie Vestergaard Nielsen, 31 år, og Tøger Gralle Nørgaard, 27 år. Begge har en eksamen i datalogi fra DIKU (Datalogisk Institut Københavns Universitet).

Skrev speciale om:
Outlier detection (OD) – det at finde sjældne afvigelser eller exceptionelle værdier i et datasæt. Hidtil har man benyttet statistik eller klyngeanalyse til at belyse dette. Trine Sofie Vestergaard Nielsen og Tøger Gralle Nørgaard mente, at man i stedet kunne benytte algoritmen "Outlier by example".

Med andre ord:
Ud fra en overordnet beskrivelse af algoritmen, der oprindeligt er præsenteret af forskere fra blandt andet Carnegie Mellon University, forsøgte Trine Sofie Vestergaard Nielsen og Tøger Gralle Nørgaard at genskabe algoritmen og skrive et program, der brugte den.


Specialeskriverne
Computerworld taler hver uge med studerende på de højere it-uddannelser om indhold og brug af deres specialer. Tøger Gralle Nørgaard skrev om "Outlier by example".
Se flere specialer

Hvad bruges det til?
– Outlier detection er relevant, når man vil undersøge registrerings- eller målefejl, svindel med kreditkort, falske forsikringskrav samt detektere indbrud i datanet (intrusion detection). Her kan det være interessant at se nærmere på det unormale tilfælde frem for det normale og brugerens evne til at opfange en afvigelse.

Kan jeres program anvendes i praksis?
– Afprøvningen af algoritmen viste store uregelmæssigheder i forhold til, hvad der tidligere var rapporteret. Vi bestemte os derfor til i stedet at gennemføre en mere realistisk og brugerorienteret afprøvning, som viste, at algoritmen er mindre funktionel end hidtil antaget. Det betyder også, at selve programmet ikke har særlig stor anvendelse i praksis. Dele af det ville dog kunne anvendes i sammenhæng med andet software til dataanalyse.

Hvilke hjælpemidler har I benyttet?
– Vi har programmeret i Java og anvendt Eclipse som hjælpemiddel. Det er et udviklingsværktøj til Java.

Hvordan fik I ideen?
– Tidligere på studiet havde vi lavet projekter om knowledge discovery – også kaldet data mining – og var her stødt på begrebet outlier detection, der virkede som et interessant og samtidigt overset område.

Hvordan er jeres fremtidsudsigter?
– Trine er jobsøgende, mens jeg allerede har været så heldig at få mit drømmejob. 1. november starter jeg som konsulent hos SAS Institute i deres public division.

Den 13. oktober fik Trine Sofie Vestergaard Nielsen og Tøger Gralle Nørgaard karakteren 10 for deres speciale.

Læs specialet "An insight into Outlier Detection
with Emphasis on the Outlier By Example Algorithm"

HVAD ER DIT SPECIALE?

Har du skrevet et speciale, er du i gang med et, eller kender du nogen, der skriver på et interessant speciale på en af it-uddannelserne, hører vi meget gerne fra dig. Ring eller skriv til Tine Havkrog Jensen på 77 300 363 eller t.jensen@cw.dk

Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld

Annonceindlæg fra Computerworld it-jobbank

Mød 3.500+ it-talenter på IT-DAY 2026

Hos Computerworld it-jobbank er vi stolte af at fortsætte det gode partnerskab med folkene bag IT-DAY – efter vores mening Danmarks bedste karrieremesse for unge og erfarne it-kandidater.

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S