Nye USB-antenner kan true DR's licenspolitik

Prisbillige digitale USB-antenner til computeren kan blive en bombe under licenssystemet. DR opkræver nemlig ikke licens for pc-fjernsyn, selv om man med de nye antenner kan nå hele det digitale sendenet, der går i luften om få måneder.

Billige tv-kort, der kan sættes i computerens USB-port, er for alvor på vej til Danmark.

Slår de igennem, kan de blive en trussel mod DR’s licens-indtjening, fordi de giver gratis adgang til det digitale sendenet, som man ellers skal betale licens for, hvis man har et fjernsyn.

Licenskontoret bestormes allerede

- Licenskontoret bestormes allerede af folk, som vil have oplyst, hvordan de kan slippe for licensen med de apparater, som de allerede har i huset, siger Jakob Blomgren Knudsen som er konsulent ved DR.

DR erkender, at antallet af licensframeldinger vil stige, jo nemmere de tekniske muligheder bliver for at se tv på computeren.

Op mod 10.000 danskere har allerede droppet det gamle tv-apparat og ser i stedet nyheder og Krøniken på computerskærmen.

Årlig licens: nul kroner
Fidusen er, at tv-kortene reducerer den årlige tv-licens til nul kroner, fordi DR endnu ikke opkræver licens for at se Deadline, Sporten eller Genbrugsguld på computer-skærmen.

Hidtil har licensfri tv-kigning været baseret på analoge tv-kort eller streaming på nettet, hvilket har gjort det muligt for tv-stationerne selv at styre, hvor meget de vil gøre tilgængeligt på nettet.

Men de nye produkter i handelen til USB-porten giver nu adgang til det digitale sendenet i god kvalitet og med mange programmer. Sendenettet går i luften den 1. april 2006.

Desuden er installation så nem, at antallet af licens-droppere ventes at stige yderligere, vurderer Henrik Søndergaard, medieforsker ved Københavns Universitet.

Han frygter en udhulning af DR-programmernes kvalitet.

- Programkvaliteten kan tage skade. På sigt sker der en yderligere udhulning af licensgrundlaget, siger Henrik Søndergaard.

Licensfri markedsføring

Et andet problem er, at producenterne af de nye produkter kan markedsføre sig på den gratis licens, siger medieforskeren.

SEC er et af de firmaer, som sælger tv-kort til det digitale sendenet i Danmark.

Her er man ikke i tvivl om, at der er et stort marked i de licenstrætte danskere.

- Jeg regner med, at vi kan sælge lige så mange tv-kort som vi kan få til landet, siger produktchef Jeppe Hansen.

Medielicens vil hjælpe

De fleste danskere er faktisk parate til at hive pungen op af lommen, hvis pc-tv kommer til at koste penge.

En ny meningsmåling som Epinion har foretaget viser, at 63 procent af befolkningen støtter ideen om en medielicens, mens hver tredje dansker er imod.

Medieforsker Henrik Søndergaard gætter på, at en eventuel ændring af licensen allerede kan blive aktuel i 2006.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect