Danske virksomheder leger med Wikis


Publiceret d. 13. februar 2006 kl. 09.30 | Antal kommentarer (3)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Med onlineleksikonet Wikipedia som det store trækplaster er interessen for CMS-systemet Wikis hastigt på vej frem som en teknisk løsning til at dele informationer mellem flere personer.

Nu har også dansk erhvervsliv fået øjnene op for Wikis som et hurtigt og let middel til at dele viden mellem ansatte.

En Wiki er et system til indholdsstyring på nettet (CMS), men med den store forskel, at alle brugere som udgangspunkt kan redigere alle sider og samtidig oprette nye sider.

Gemmer ændringer
Samtidig bliver hver eneste ændring gemt, så man altid kan se den fulde historik for ændringerne.

- Det giver vigtig information, som man ellers ikke altid gider skrive, og det sker helt automatisk. Det går mod den traditionelle opfattelse af en webside som noget, en webmaster styrer. Nu er en webside hvermandseje, fortæller afdelingsleder Kenneth Lavrsen fra Motorola.

Der findes forskellige open source-løsninger til at skabe en Wiki, og hos erhvervslivet er det løsningen TWiki, som har vundet størst indpas.

I Motorolas Tetra-udviklingsafdeling i København bruger omkring 200 ansatte TWiki til projektstyring og virksomhedens ISO 9000 kvalitetssystem.

- Nu har vi et system, hvor folk kan gå ind på ISO 9000-systemet og få fejl og ændringer vist med det samme. Tidligere tog det op til et år at få ændringer igennem - nu kan det gøres på to minutter. For en virksomhed, der gerne vil flytte sig hurtigt, har det stor betydning, siger Kenneth Lavrsen.

Selve ISO 9000-informationen kan brugerne ikke rette i, men det står til gengæld frit for at komme med kommentarer, rettelser og links.

Hurtigt at gå til
Kenneth Lavrsen har selv sørget for at sætte en Twiki-server op, og han mener, at det med den seneste version kan gøres i løbet af få timer.

Også TDC bruger TWiki i en sine udviklingsafdelinger, hvor omkring 30 ansatte deler information om nye projekter.

Her mener systemkonsulent Kennet Baadsgaard Andersen, at Wikis har potentiale til helt at erstatte traditionelle intranet, hvor redaktører typisk har ansvaret for at redigere og oprette artikler.

- Alle kan gå ind og lave indlæg og småsider. Det er hurtigt at gå til, hurtigt at lave en side, og det kræver ingen kendskab til webkodning, siger han.

Ringe udbredelse
Kurt Kragh Sørensen er indehaver af konsulentfirmaet Intra Team, som rådgiver mange af Danmarks største virksomheder om brugen af intranet, og han ser Wikis som et godt værktøj til mindre projekter.

Men han er en af flere eksperter, som ikke deler optimismen, når det handler om helt at erstatte et traditionelt intranet med en Wiki-løsning.

- Der skal styring på viden. Hvis et intranet ledelsesmæssigt skal bruges til at kommunikere virksomhedernes værdier, kræver det, at du har et redaktørkorps, som kommunikerer de værdier, virksomheden har, siger Kurt Kragh Sørensen.

Han har ikke viden om, at Wikis bruges i en eneste af de 210 danske virksomheder, der er blandt Intra Teams kunder.

Internationalt er Wikis ellers ved at få større opmærksomhed.

Nørdede miljøer går først
Den danske brugervenlighedsekspert Jakob Nielsen udråber hvert år de 10 bedste intranet, og i 2005-kåringen var virksomheden Orbis' intranet baseret udelukkende på en Wiki-platform.

- Resultatet er, at Orbis-intranettet er langt mere informativt og opdateret end typisk for små organisationer med begrænsede intranet-ressourcer. Selv selskaber, der ikke vil åbne helt op for adgangen til at redigere, kan have glæde af at lave afdelings- og projektsider lettere at redigere, skrev han dengang.

Intra Team er netop i gang med at lægge sidste hånd på kåringen af Danmarks bedste intranet, men her dukker Wikis ikke op.

Flere kilder peger på, at forklaringen måske skal findes i, at det primært er mere nørdede miljøer, som tager Wikis til sig. Det understreges af eksemplerne Motorola og TDC.

- Der har du de nørder, der kan finde ud af at installere det og er vant til at skrive. Men flere af Wikierne begynder at have Wysiwyg, og det får stor betydning for udbredelsen, at flere mennesker ser en brugerflade, der minder mere om Word, mener Kenneth Lavrsen fra Motorola.

Professionel fokus
Også Twiki - som foruden TDC og Motorola bruges af blandt andre SAP og Disney - er netop kommet i version 4.0, som indeholder Wysiwyg.

Samtidig er Wikis ved at bevæge sig væk fra en status som open source-baserede græsrodsprodukter.

Eksempelvis verdens største it-firma IBM har skabt en prototype på en Wiki, som foruden videndeling kan bruges til at integrere kort, vejr og ERP-informationer fra SAP i intranettet.

Også TWiki gør det muligt at skabe små applikationer, så Wikien kan integreres med andre databaser.


Relevante link

TWiki



Alle artikler om:
TDC Totalløsninger, CMS


Kommentarer - Debatoversigt


Ikke kun for nørder
3 indlæg

Flere danske virksomheder såsom Social Square (som er startet af Thomas Madsen-Mygdal, vinder af e-Handelsprisen 2006) og Synkron benytter allerede wikien Confluence, der i forvejen er i brug i mere end 1.000 virksomheder verden over - og ikke kun i tekniske, nørdede kredse; tværtimod er det udviklet til at være et brugervenligt og effektivt videndelingsværktøj for alle virksomhedens medarbejdere.

Fx benyttes Confluence af Adobe, BEA, Cisco, Sun, TietoEnator, WM-Data, BMW, Sony, MIT, BBC, CERN, Boeing, Pixar, Accenture og mange, mange flere.

Confluence er en "raffineret" wiki, om man så kan sige, hvor der er lagt stor vægt på en overskuelig brugergrænseflade, skalérbarhed, solid rettighedsstyring, gode udvidelses- og integrationsmuligheder samt en særdeles nem installation og administration.

Atlassian har en særdeles engageret brugerskare, der udvikler massevis af udvidelser til Confluence samt søsterproduktet JIRA (der bestemt også er en artikel værd, men det er en anden snak). Udvidelserne er licenserede under BSD-typen af softwarelicenser og som således kan benyttes og videreudvikles af alle og enhver.

Måske store ord, men Atlassian har formået at skabe et community omkring deres produkter som de fleste open source-projekter kan være ret misundelige på.

Kombinationen af førnænvte tekniske fordele, de engagerede brugere samt Atlassians indstilling til support har givet et produkt, der har et meget stort moment og som både nu og i fremtiden er et seriøst bud på en wiki, der kan benyttes bredt i virksomheden - og er moden nok til det.

#1, Confluence er bestemt et meget interessant produkt. Kan man leve med deres licens er der ikke noget i vejen for at gå videre med den wiki imho.

På listen du nævner bruger mange af firmaerne faktisk allerede TWiki også som en del af deres officielle ansigt, bl.a. Adobe, BEA og Sun for at nævne et par stykker af dem (http://opensource.adobe.com/ (...) / http://dev2dev.bea.com/ (...) / http://wiki.java.net/ (...)).

Men TWiki er som bekendt GPL / 100% open source og har ikke fundet fødderne endnu når det handler om at stille med et support- og kontrakt-apparat. Derfor har Confluence / Jot og andre kommercielle wikier en klar fordel når det kommer til desktoppen på koncernniveau.

Det bliver meget interessant at se hvordan udviklingen kommer til at forløbe på denne front efterhånden som Web 2.0 finder fodfæste også internt i virksomhederne.

Anyway, jeg ville også bare lige rapportere status på den kære TWiki, vi er nu nået til v4.0.3 (http://twiki.org/ (...)) og vi betragter selv version 4 som ved at være "moden" og i hvert tilfælde over de værste børnesygdomme

Wiki-hilsener fra Silkeborg!


Med Google's overtagelse af JotSpot og den nyligt proklamerede strategi (hosted-only) er der formentligt nogle virksomheder der skal til at overveje at købe wiki et nyt sted (hvis de stadig foretrækker at holde deres information i deres eget regi).

Om open source kan være et bedre valg hvad angår long term support er selvfølgelig et åbent spørgsmål, men præcis dette scenarie er man i hvert tilfælde fri for at tænke på

http://twiki.org/ (...)

// Steffen


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Lægger du mærke til de mere eller mindre skjulte reklamebudskaber, når du ser videoer på nettet? Vi har taget et kig på fem utrolige danske videoer, som er blevet virale hit.
23. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

ComputerViews: Den værste app-hype er ved at have lagt sig, og nu ser vi konturerne af fremtidens app-design. Men hvordan udnytter man de mobile muligheder optimalt?
23. maj 2012 kl. 13.40 | læs »

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.
23. maj 2012 kl. 13.54 | læs »

Næsten 200 ansatte hos IBM mister i dag jobbet. Forfærdeligt, siger personaleforeningen, som dog er glad for rigtig gode vilkår for de fyrede.
23. maj 2012 kl. 15.33 | læs »





 
White papers
Opnå besparelser, der kan dokumenteres på bundlinjen med samarbejdsløsninger fra Polycom. Lær...

Læs her, hvordan Polycom høster fordele på bundlinjen ved at bruge sine egne løsninger - og...

Internettet er i stigende grad både udgangs- og omdrejningspunkt for danske virksomheder. En...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.