Skype virker pludselig midt i Råbjerg Mile, og mobilen vælger altid selv den billigste forbindelse, ligesom den automatisk hopper over på IP-telefonen hjemme på kontoret.
Det lyder som en fremtidsvision, men nyhederne på den den store 3GSM-kongres i Barcelona bør få det til at løbe koldt ned ad ryggen på teleudbyderne, mener teleanalytiker Torben Rune fra rådgivnings-virksomheden Netplan.
Ovennævnte scenario er nemlig ikke længere år, men måneder væk, og det vil få afgørende konsekvenser for den måde, vi afregner for vores kommunikation på, mener Torben Rune.
– Fænomenet har stor interesse fra erhvervslivet, fordi mobiltelefoner allerede nu er ved at blive totalt dominerende, og fordi det kan trykke fastnettelefonen helt ud af markedet, siger Torben Rune.
Skype sammen med 3
Han peger på, at virksomhederne kun holder fast i fastnettelefonen, fordi den stadig er billigere.
Men når mobiltelefonerne pludselig umærkeligt kan hoppe på virksomhedens trådløse net og bruge IP-telefoni, er fastnettets sidste bastion faldet – sammen med en stor del af mobiltrafikken, lyder hans analyse.
På 3GSM-messen præsenterede mobilselskabet 3 et samarbejde med bredbåndstelefoniselskabet Skype, hvor Skype vil blive indbygget i 3's mobiltelefoner.
Det betyder, at mobilsamtaler bliver langt billigere end i dag.
Skype har allerede frigivet version 2.0 af sin software til Microsofts Pocket PC-styresystem, mens en udgave af softwaren til Symbian-systemet, der bruges på mange mobiltelefoner, ifølge selskabet bliver lanceret i løbet af det næste halve år.
– Folk vil gå langt for at undgå mobilregningen. Det er en kæmpestor innovationsdriver, målet om at undgå minuttakster var netop, hvad der skabte Skype i første omgang, siger projektchef i Teknologisk Institut, Esben Wolf.
Nokia med UMA-teknologi
Han leder et forskningsprojekt, som skal klarlægge brugerbehov og forretningsmodeller i en verden, hvor medier og elektroniske kommunikationsformer konvergerer.
På messen lancerede Nokia sit bud på en telefon, der benytter den såkaldte UMA-teknologi.
Den betyder, at telefonen uden nogen problemer kan virke både som en almindelig GSM-mobil og som en IP-telefon, når den kommer i nærheden af et trådløst net hjemme eller på kontoret.
Den kan endda skifte efter billigste opkobling, mens man taler i den.
– Markedet har nu lavet et hul i deres forretningsmodel, og mobiltelefoniudbyderne må tænke sig gevaldigt om. I dag er de fuldstændig forblændede af ideen om minutpriser, men det kan de glemme alt om i fremtiden, siger Torben Rune.
Han forudser, at mobilselskaberne i begyndelsen vil sænke minutpriserne for at forsvare sig over for den trådløse IP-telefoni.
På længere sigt vil de blive nødt til at gå over til flatrate-telefoni, hvor de i stedet må tjene en stor del af deres indtægter på serviceydelser.
Paradigmeskift i telefoni
Præcis samme analyse lyder fra teleanalytiker Bernt Stubbe Østergaard fra analysefirmaet Current Analysis.
– Vi står over for et paradigmeskift inden for telefoni. I dag betaler man for tid og afstand, men det giver ikke længere nogen mening med IP-telefoni. Det betyder, at mobilselskaberne må lære at hente deres indtægter på ekstratjenester, siger han.
Bernt Stubbe Østergaard nævner sikkerhedspakker, quality of service (garanti for god samtalekvalitet) – eller endda ringetoner og spil som eksempler på tjenester, han forventer at se udbredt.
– Her har de store teleselskaber en fordel, fordi de allerede har brugt kræfter på at udvikle indhold. Men de små discountselskaber, der alene tjener deres penge på minutter, vil komme under voldsomt pres, siger han.
Det signal har det Sonofon-ejede discountselskab CBB allerede opfanget.
Ifølge direktør Teddy Søgaard Pedersen vil CBB til april svare igen med sin egen avancerede IP-løsning og prissætte produktet som en direkte konkurrent til traditionel fastnettelefoni.
En alternativ forandringsstrategi for teleselskaberne er forsker i "super 3G" Preben Mogensen fra Aalborg Universitet fortaler for.
Han mener, at de store teleselskaber simpelthen vil opkøbe indholdsselskaber.
Læs mere om mobilmarkedet i fredagens trykte udgave af Computerworld
