Forskning skal sætte skub i dansk biometri

Tema: Øget samarbejde mellem offentlig og privat forskning via Danish Biometrics Research Project Consortium skal sætte mere skub i det tøvende danske marked for biometri-løsninger.

Hvis markedet for biometriske løsninger for alvor skal vokse, kræver det øget samarbejde mellem offentlig og privat forskning, mener et dansk forskningskonsortium.

- Det handler om at samle og synliggøre de kapaciteter, der er på området herhjemme. Det vil være med til, at vi kan gøre os gældende internationalt, siger Frederik Kortbæk, der er talsmand for Danish Biometrics Research Project Consortium.

Kommet for at blive

Frederik Kortbæk mener, at markedet for biometri vil vokse i takt med danskernes øgede kendskab til teknologien.

– Det er de relativt små aktører, som opererer på markedet indtil videre. De store forholder sig mere afventende, siger han.

Frederik Kortbæk drager en parallel til USA, hvor markedet ”tonser frem”.

– Staten har købt løsninger blandt andet til terrorbekæmpelse, og det har betydet at der bliver forsket og investeret meget mere i biometri i USA, end der gør herhjemme, siger han.

Ønsker samarbejde

Frederik Kortbæk, der også er marketingschef hos Louis Mølholm Security, som blandt andet leverer biometriske løsninger, er heller ikke bleg for at indrømme, at det for branchen selvfølgelig også handler om øgede indtægter.

Men han understreger nødvendigheden af øget forskning.

– Et af konsortiets mål er at øge samarbejdet mellem universiteter og private og offentlige virksomheder. Forskningen skal være med til at vise de muligheder, der ligger i biometrien, men den skal også afdække mulige konsekvenser, siger Frederik Kortbæk.

Han fortæller, at det nu handler om at sikre de nødvendige forskningsmidler. Eksempelvis en del af de penge, der er til rådighed via Højteknologifonden.

Forskningskonsortiet er på vej til at blive en del af Innovationsrådets sikkerhedskonsortium, hvilket ifølge Frederik Kortbæk vil være med til at løfte det op i et endnu større netværk.

EU-pas vejen frem

Når det nye EU-pas bliver introduceret i august i år får danskerne biometri tæt ind på livet.

Indførelsen af passet vil puste liv i diskussionen om de konsekvenser, som en øget brug af biometri kan have.

Janni Christoffersen, der er direktør i Datatilsynet, mener, at det er nødvendigt at fokusere på det retssikkerhedsmæssige.

– Det er i sådan en situation, vi kommer ind. Det er nødvendigt at vurdere, hvor stort et indgreb i den private integritet, der er tale om. Hvad giver biometri af fordele, og hvilke problemer kan det eventuelt føre med sig, siger hun.

Projektet med det nye EU-pas er ifølge Janni Christoffersen et godt eksempel på, at man skal overveje mulige konsekvenser.

Konkrete sager

– Det er en relativt ny teknologi som nok kan være med til at øge vores sikkerhed, men der kan også opstå problemer. Hvad sker der eksempelvis, hvis man ikke bliver genkendt og ikke kan blive lukket ind i et land, siger hun.

Janni Christoffersen mener, at det er nødvendigt at have konkrete sager at forholde sig til.

– Hvis vi skal have biometriske løsninger, så skal de tjene et formål, og vi skal sikre os, hvad de kommer til at betyde i praksis, siger hun

Janni Christoffersen mener, at dialog med branchen og forskning er den rigtige vej at gå.

– Vi farer ikke ud med bål og brand, og systemerne skal være tilstrækkelig sikre. Måske er det at foretrække, at personer selv bærer deres biometriske oplysninger frem for, at de ligger i en central database, siger Janni Christoffersen.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S