Spil bliver ny læringsplatform

Tema: Computerspil er på vej til at blive den nye læringsplatform. Medarbejdere er mere motiveret til at lære, når det sker gennem leg.

Et undervisningsforløb behøver ikke være kedeligt. Det kan være spændende og udfordrende som computerspillet Hitman eller paratvidendysten Jeopardy.

Spilforskere har påvist, at spil skaber et stort engagement hos spillerne.

Samtidig har den voksende computerspil-branche opbygget betydelig viden om motivation, spænding, fortællekunst og interaktivitet.

Savner kreative metoder

De kompetencer bliver nu brugt til at udvikle nye og mere interessante undervisningsformer.

– HR-området savner kreative metoder. Jeg fornemmer, at der er stor interesse blandt HR-folkene for at bruge spil til undervisning, simpelthen fordi, det er en mindre kedelig måde at lære på, siger Birgitte Malm, konsulent i ITEK.

Den spilbaserede læringsform er allerede i brug i virksomheder som Grundfos, Danisco og Novo Nordisk.

Jeopardy og racerbiler

E-learningfirmaet Key2Know har udviklet et Jeopardy-spil til undervisningsbrug.

Og e-learningsfirmaet IMS har udviklet et racerspil-modul til selskabets e-learningsoftware, så kunderne selv kan lægge indhold ind i spillet.

– Kombinationen af spil og undervisning tror vi meget på. Når man blander traditionel læring med leg, opnår man et helt andet engagement fra brugerne, siger Oliver Peters, markedsdirektør hos Key2Know.

E-learningfirmaet IMS's administrerende direktør, Søren Sander, kan sagtens forestille sig, at vi med tiden vil se store, grafiske undervisningsspil.

- Men det bliver næppe os, der laver det, siger han.

Udvikleren af det komplekse lejemorderspil Hitman, IO Interactive, melder også hus forbi på spiludvikling til undervisningsbrug.

- Spil er nu engang vores kerneforretning, siger gamedirector Mads Prahm i IO Interactive.

Men der er meget at hente i spilindustrien for HR-afdelingerne:

– I spilbranchen ved vi ganske meget om, hvad der gør et spil sjovt at spille. Vi får mange henvendelser fra undervisningsbranchen, og vi er åbne for nye muligheder. Men vi vil næppe se en "Lær Matematik med Hitman", siger Thomas Howalt, business development manager i IO Interactive.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job