FDIH uenig i kritik af net-auktioner


Publiceret d. 1. marts 2006 kl. 15.44 | Antal kommentarer (2)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Varer købt på net-auktioner som QXL.dk, hvor private sælger direkte til andre private, bør ikke være omfattet af lovgivningens regler om fortrydelsesret.

Det er udmeldingen fra Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH), efter Forbruger-ombudsmandens jurister har kritiseret syv danske internetauktioner for at være på kant med lovgivningen om eksempelvis fortrydelsesret.

Blandt de undersøgte auktioner er QXL, der er medlem af FDIH, og som gør det muligt for private at handle med hinanden.

Stiller facilitet til rådighed
- Hvor andre internet-auktioner går aktivt ind og deltager i salget af varen, stiller vi alene en facilitet til rådighed for, at private kan handle med hinanden, siger administrerende direktør Jacob Nørlem-Masters, QXL.dk.

Han mener, at QXL.dk dermed adskiller sig fra auktioner som Lauritz.com, hvor varerne vurderes af auktionshuset, der også står for at annoncere salget og opkræve betaling.

Samme holdning har FDIH's direktør Morten Kamper, der mener, at der bør skelnes mellem de to former for net-auktioner.

To forskellige former
Jurist hos forbrugerombudsmanden, Tina Pedersen, er enig i, at der er tale om to forskellige auktionsformer, men mener, at begge former er omfattet af lovgivningen på området.

Hun henviser til den såkaldte formidlingsregel, der fastslår, at handel mellem private også er omfattet af eksempelvis fortrydelsesret, hvis handlen formidles af en erhvervsdrivende.

- Det er så op til en vurdering, hvornår der er tale om formidling, men det mener vi, at der er her, siger Tina Pedersen.

Morten Kamper mener derimod, at auktioner som eksempelvis QXl.dk og Den Blå Avis bør sidestilles med eksempelvis privates annoncer i lokalaviser og ikke være omfattet af fortrydelsesret.

- Med forbrugerombudsmandens tolkning af reglerne stilles nethandel dårligere end fysisk handel. Det vil hæmme udbredelsen af den her form for net-handel, siger Morten Kamper.

Han efterlyser en præcisering af reglerne på området via lovgivning.



Alle artikler om:
E-handel


Kommentarer - Debatoversigt


Oraklet har talt;-)
2 indlæg

Siden offentliggørelsen af Forbrugerombudsmandens rapport om netauktioner, har jeg ventet på, at man forholdt sig kritisk til den i stedet for blot at gengive den som om et orakel havde talt.

Sagen er nemlig, at det ikke står klart, hvad der nærmere ligger i den såkaldte formidlingsregel, hvorefter en handel mellem to private er omfattet af reglen om 14 dages fortrydelsesret, hvis en erhvervsdrivende har medvirket ved salget.

I betænkning 1440 om revision af Forbrugeraftaleloven fremgår det, at den erhvervsdrivende skal have "optrådt aktivt" og ikke blot facilieret salget mellem to private ved at stille en HP til rådighed.

Her er to eksempler på rapportens tvilsomme juridiske slutninger:

1) "Netauktioner" nævnes specifikt i betænkningen som eksempel herpå, men hvad er en netauktion? Er det kun Lauritz eller Gaugain, hvor en erhvervsdrivende vurderer varen eller er det også QXL, hvor den private selv sætter sin vare til salg og betaler et beløb for at benytte sig af sidens faciliteter?

2) Man mener tilsyneladende (kun tilsyneladende, for man går behændigt udenom at eksemplificere), at formidlingsreglen kan anvendes, hvis den erhvervsdrivende "modtager vederlag", idet han herefter anses for at have "deltaget i salgsforhandlingerne".

Så er spørgsmålet, hvornår man "modtager vederlag"; på QXL koster det ca. 50 øre at sætte en vare til salg. Derudover betales et succesgebyr ved salg på 2-6 %.

Nu er internettet jo ikke skabt alene mhp. velgørenhed, og det er naturligt, at der er nogle omkostninger forbundet med at drive en sådan hjemmeside, herunder server, supportfunktion og generel teknisk overvågning.

Spørgsmålet er herefter, om den erhvervsdrivende modtager et egentligt "vederlag", hvis det, der betales, blot er et bidrag til sidens drift, idet man ikke kan have som udgangspunkt, at det er gratis at benytte sig af en HP´s muligheder, ligesom det heller ikke er gratis at være medlem af et politisk parti, da der er driftsomkostninger forbundet med det.

Ved at vælge en sådan i bedste fald indskrænkende, i værste fald forket, fortolkning, sætter Forbrugerombudsmanden en bremseklods i over for privates mulighed for afsætning af varer på internettet og der kan endvidere forudses en del retssager af den simple årsag, at man ikke kan gøre fortrydelsesretten gældende over for QXL, men derimod skal gøre den gældende over for sin handelspartner Jensen i Borris, som mener, at en aftale er en aftale og ikke har tænkt sig at tage sin sofa retur.

Så må man alliere sig med en advokat og udtage stævning mod sælger.

Altså er fortrydelsesretten basalt set i realiteten en nullitet på et sted som QXL, og i stedet for at beskytte forbrugeren ved at indrømme fortrydelsesret, sætter man blår i øjnene på ham, fordi han tror han kan levere varen tilbage.

Det har han i princippet også et juridisk krav på, men kravets gennemførelse i det virkelige liv er så umulig, at han er ringe stillet.

Oplyses man om, at man har returret, er man mere tilbøjelig til at købe en vare, da man "altid kan levere den tilbage", men i det virkelige liv er det en svær proces. Har man ikke returret, er man mere forsigtig med at købe.

Så er det jeg spørger, om Forbrugerombudsmanden her har varetaget forbrugernes interesser? Næppe.

Man har stukket dem blår i øjnene. Mange mennesker tager det for givet, at når der står, at man har returret, kan denne også gennemføres med et blink, men sådan fungerer det virkelige liv ikke.

Derfor: Har den kære Forbrugerombudsmanden v/cand.jur. Tina Pedersen ikke skudt sig selv i foden her, fordi man basalt set har medvirket til at stikke forbrugerne blår i øjnene?

Jeg tror det, og det vil mindske tilliden til Forbrugerombudsmanden som institution, fordi man midt i sin fokus på forbrugerbeskyttelse ift. forbrugeraftaleloven har overset at skæve til, hvordan forbrugeren er stillet i det virkelige liv.

Hej Sissel

Jeg forstår dine mange overvejelser om dette spørgsmål, - men ikke noget som helst af problemstillingen i henhold til om salg/køb via QXL kan omfatte returret.
Basalt set mener jeg det er godt for nethandel i almindelighed, at man som forbruger nyder udvidet beskyttelse, da man jo ikke har set og mærket varen man køber, inden aftalen indgås...
- og vi er tilsyneladende heller ikke uenige i, at hvis det er et prof. auktionshus der står for netsalget, skal returretten være gældende...?!

Problemet opstår omkring salg imellem private, via et site der drives forretningsmæssigt. Her mener du at returretten er en umulighed og at man som forbruger/køber selv skal udtage privat stævning af sælger, for at få sine penge retur... Men Sissel - det er jo netop kernen i dette spørgsmål..
- hvis en erhvervsdrivende har tjent penge på salget, gør han sig også ansvarlig for forbrugerbeskyttelsen. Derfor vil varer man køber på også QXL være omfattet - og jeg skal som køber netop IKKE i konflikt med sælger. Jeg skal bede QXL om at returnere mine penge og så får de varen retur. Det bliver altså med loven i hånden ikke til en konflikt imellem to private - men imellem den erhvervsdrivende og køber... - og her er loven jo ganske klar.

Klart at virkeliggørelsen af denne lov, sikkert vil medføre nogle ændringer i QXL's forretningsprincip, samt prisen for deres service... men mon ikke alligevel de kan lave en forretning alligevel?

/Stig


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Ifølge it-iværksætterne er det uhyre svært at låne penge til driften. Her kan du se hvad, der kræves, før du går i banken.
7. februar 2012 kl. 16.03 | læs »

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.
6. februar 2012 kl. 11.02 | læs »

2011 blev det første år, hvor der blev solgt flere smartphones end bærbare, tablets, stationære og netbooks tilsammen.
7. februar 2012 kl. 12.01 | (1) | læs »

Uvildig rapport om Polsag skal frem i lyset, mener it-ordfører. Derfor skal justitsministeren offentliggøre rapport, siger ordføreren.
7. februar 2012 kl. 15.00 | læs »





 
White papers
En stor procentdel af forbrugerne er stadig tilbageholdende med at bruge kreditkort på...

Online-virksomhederne har meget at vinde ved at have kundernes tillid. Når kunderne er bekymrede...

På grund af nye fremskridt inden for SSL-teknologien findes der en række forskellige typer SSL....

 


Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Mens nogle virksomheder vil kunne lade et trådløst WiFi-netværk erstatte kablerne, kan det hurtigt give problemer i andre virksomheder. Her får du gode råd til at træffe den rette beslutning.

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?