DTU-firma jagter nye e-læringskunder

Tema: En ny driftsaftale med Krak skal øge udbredelsen af DTU-selskabet Arcanics e-læringssystem CampusNet, der allerede er i brug på flere større uddannelsesinstitutioner.

Udbredelsen af det delvist DTU-ejede it-selskab Arcanics e-læringssystem CampusNet skal øges via en ny driftsaftale med selskabet Krak.

CampusNet-løsningen benyttes i dag på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Handelshøjskolen i Århus og ingeniørhøjskolerne i København, Odense og Århus.

- Vi har hidtil selv stået for driften af løsningerne, men fra marts har vi lagt driftsopgaven hos Krak. Det giver nogle nye muligheder for at øge udbredelsen af løsningen, siger informationschef Stig Broström, Arcanic.

DTU bag udviklingen

CapusNet-løsningen er udviklet af ansatte på DTU til universitetet i 1999 og er siden blevet videreudviklet af Arcanic.

Selskabet er delvist ejet af DTU, der sidder på 51 procent af aktierne, mens medarbejderne ejer den anden halvdel.

Arcanics regnskabstal for 2005 er endnu ikke offentliggjort, men selskabt kom ud af 2005 med et overskud på knap 200.000 kroner efter en omsætning på knap syv millioner kroner.

Det er en svag stigning i forhold til 2004, og den udvikling forventer Stig Broström vil fortsætte de kommende år - ikke mindst via den nye driftsaftale med Krak.

Samlet studie-indgang

Målet med selskabets CampusNet-løsning er at integrere e-læring med den generelle studieadministration.

- Når de studerende logger sig på systemet, skal de have adgang til det hele. De skal kunne følge deres kursusforløb, tilmelde sig fag og se deres karakterer, siger Stig Broström.

Løsningen har indarbejdet digital signatur, der på sigt blandt andet skal gøre det muligt for de studerende at få adgang til deres personlige oplysninger om studielån og uddannelsesstøtte.

Stig Broström mener, at det giver en række fordele for de studerende, at de har en samlet indgang til de forskellige studierelevante oplysninger.

Samtidig letter det universitets administrative arbejde, fordi alle oplysninger om de studerende ligger samlet.

- Underviserne skal ikke til at oprette brugere, når der starter et nyt kursus. Alle oplysningerne ligger klar, så underviserne kan koncentrere sig om indholdet i stedet for om systemet, siger Stig Broström.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen