SF: Sander bør støtte åbent dokumentformat

Videnskabsminister Helge Sander er på afveje, når han afviser det åbne dokumentformat OpenDocument af frygt for konsekvenserne. Det mener SF’s it-ordfører Anne Grete Holmsgaard, der får støtte til synspunktet fra it-giganten Oracle Danmark.

Videnskabsminister Helge Sander (V) har ingen grund til at tøve med at anbefale det åbne dokumentformat OpenDocument (ODF) som standard i det offentlige.

Det mener SF’s it-ordfører Anne Grete Holmsgaard, der får støtte af salgsdirektør i software-virksomheden Oracle Danmark, Thomas Honoré.

Han er uenig med videnskabsminister Helge Sanders vurdering af, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at overskue konsekvenserne af at indføre OpenDocument-formatet i den offentlige sektor.

Her er langt de fleste dokumenter i dag bundet til Microsoft via kontorpakken Office.

Sander træder vande

SF’s Anne Grete Holmsgaard har bedt Helge Sander oplyse, om det er muligt i stedet at indføre det åbne dokumentformat, der blandt andet benyttes i open source kontorpakken OpenOffice.

- Udmeldingen fra ministeren er, at der vil være integrationsproblemer, hvis man indfører en åben standard i det offentlige, fordi de nuværende systemer ikke er åbne. Men det argument understreger jo bare vigtigheden af at få sat skub i arbejdet med et åbent format. Ellers har vi det samme problem om ti år, siger Thomas Honoré, Oracle.

Heller ikke Anne Grete Holmsgaard er imponeret over Helge Sanders argumenter om, at der mangler viden om konsekvenserne ved at indføre det åbne format.

- Ministeren træder vande og udskyder en helt nødvendig udvikling. OpenDocument-formatet er allerede med stor succes afprøvet i forvaltningen i eksempelvis den amerikanske delstat Massachusetts, siger Anne Grete Holmsgaard.

- Sander bør i mine øje klart melde ud, at staten støtter det åbne dokumentformat, så eksempelvis kommunerne kan tage højde for det i forbindelse med kommunalreformen. Et åbent format vil fremme konkurrence mellem it-leverandører og skabe en sundere it-udvikling i det offentlige, siger hun.

Oracle støtter ODF

It-koncernen Oracle støtter sammen med blandt andre Novell, IBM og Sun Microsystems OpenDocument-formatet.

- Vi anbefaler ikke, at den offentlige sektor fra den ene dag til den anden skifter alle de nuværende dokumenter ud med dokumenter i et OpenDocument-format, siger Thomas Honoré.

- Men vi anbefaler helt klart, at man nu begynder løbende at indføre OpenDocument som udvekslingsformat for myndigheder og borgere i den offentlige sektor, siger han.

Også Anne Grete Holmsgaard mener, at det offentlige Danmark bør satse på OpenDocument, fordi ”formatet reelt er åbent og ikke er ejet af noget selskab”.

Hun henviser dermed til, at Microsoft selv er klar med et bud på et åbent dokumentformat med formatet Open XML i kontorpakken Office 2007.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job