Franskmænd vil fjerne iPod-monopol på iTunes


Publiceret d. 18. marts 2006 kl. 07.00 | Antal kommentarer (7)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Franske politikere lagde fredag sidste hånd på et nyt lovforslag, der vil gøre det lovligt for forbrugere at bryde Apples kopisikring, så musikafspillere fra andre producenter vil kunne benytte Apples iTunes. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I dag er det kun muligt at benytte Apples iPod-afspillere samt Motorolas såkaldte iTunes-mobiltelefon i forbindelse med musikken på Apples internettjeneste.

Det er imidlertid et skråplan, der kan føre til et monopol på området, som ikke vil komme forbrugerne til gode, mener de franske parlamentarikere.

- Vi kan hverken tillade piratkopiering eller monopoldannelse, siger parlamentsmedlem Christian Vanneste til Reuters.

Lovforslaget vil ikke kun omfatte Apples iTunes. Også konkurrerende tjenester, der udelukkende sælger til afspillere, der understøtter Microsofts kopisikring, vil blive påvirket.

Forslaget vil gøre det lovligt at bryde en kopisikring, helt præcist de såkaldte Digital Rights Management-spærringer, når det sker for at konvertere mellem to formater.

Apple, der ikke har kommenteret lovforslaget, vil stå med en række muligheder for at undgå at lukke konkurrenterne ind.

Selskabet kan vælge at lukke den franske iTunes eller blot ændre formatet lokalt. Alternativt vil selskabet også kunne vælge at fortsætte som hidtil og få loven prøvet ved domstolene.

Endelig kunne Apple vælge den ifølge nyhedsbureauet AP mindst sandsynlige løsning og åbne iTunes og iPod, så andre producenter kan producere kompatibelt udstyr og tjenester.




Kommentarer - Debatoversigt


Kodebrydere... hmm
7 indlæg

Interessant sag... jeg tror dog at man får svært ved juridisk at lovliggøre en form for kodebrud, uden at tage generelle betragtninger i brug. Det er som at tillade en hackere at bryde ind hvor man syntes at det er for en god sag... jeg mener nu hellere at man skal lade kodebeskyttelse være som det er nu, for hvis man på anden måde vil beholde informationer for sig selv, kan man ikke have en lov der gør at de må brydes. Så må man i stedet stille Apple en dom om at de skal tilbyde musikken i et andet format, så det er op til den enkelte om man vil købe deres hvide "hospitalsudstyr".

Næste spørgsmål er så; må alle bryde apples kode?, eller skal tilladelsen gives til et monopol?

Monopoldannelse... tja hvis man spørger kulturministeriet om KODA's 75-årige monopol, så er det hvad forbrugeren er bedst tjent med, og mon ikke de så også vil gå stærkt ind for det amerikanske Apple monopol der danner sig.

Jeg kender ikke til udbudet af musik i frankrig, men som jeg ser det har vi trods alt en mere fin balance i Danmark, og jeg tror ikke vi får samme sag her.

Amerikanernes tro på at deres lov gælder globalt skal selvfølgelig have modspil, jeg tror bare at de får svært ved at tillade kodebrydningen.

Med venlig hilsen
Thomas Björklund
www.musikplaneten.dk

"Interessant sag... jeg tror dog at man får svært ved juridisk at lovliggøre en form for kodebrud, uden at tage generelle betragtninger i brug."

Jeg forstår ikke helt. Så vidt jeg ved er det love der i dag forbyder "kodebrud". Hvordan skulle det ellers være "juridisk ulovliggjort" i første omgang?

Så kodebrud var vel lovligt før de love og vil være lovligt efter de love træder ud af kraft?


Herhjemme er det allerede tilladt at bryde sådan en kopisikring, _hvis_ det er nødvendigt for at kunne afspille filen.
http://www.kum.dk/ (...)

Så det kan det vel også blive i Frankrig?


"Så må man i stedet stille Apple en dom om at de skal tilbyde musikken i et andet format, så det er op til den enkelte om man vil købe deres hvide "hospitalsudstyr"."

Det lyder som en rigtig dårlig ide. Nu skal alle jo behandles lige for loven så en sådan lov vil vel betyde, at alle musikudbydere skal levere al deres musik i alle til enhver tid eksisterende (DRM-beskyttede) formater?

Eller skal lovgivningen kun sikre, at musikudbyderne understøtter navngivne konkurrerende formater? I så fald kan vi vist være ret sikre på at potentielle fremtidige konkurrenter ikke har en chance på dette marked.


Du vender tingene fuldkommen på hovedet.

Kopiering af musik er beskyttet af ophavsretsloven.

Færdigt arbejde.

At en leverandør leverer musikken i et krypteret format, skal ikke betyde at loven beskytter denne kryptering. Desværre har vi denne beskyttelse i DK (ophavsretsloven §73.c, hvis jeg husker rigtigt).

Som andre har påpeget er det i DK dog tilladt at bryde enkrypteringen, såfremt det sker som en tilegnelse af musikken.

Efter min overbevisning skal loven slet ikke beskytte krypteringen, men alene forbyde/begrænse kopieringen.

Mads Bondo Dydensborg


Kære Thomas Björklund,

Hvad i alverden snakker du om?
"kodebrydning" ????

For det første er "kodebrydning" ikke ulovligt. Det er en videnskabelig disciplin, der undervises i på universiteterne. Det hedder kryptologi.

For det andet er der slet ikke tale om "kodebrydning", men om anvendelse af ophavsretslovens §37, der siger at den, der har ret til at anvende et EDB-program også har ret til at undersøge det for at skaffe de oplysninger, der skal til for at lave et interoperabelt produkt. Den paragraf er et vigtig middel imod inkompatibilitet og monopol-dannelse.


Det er også en viktig paragraf som det er verdt å ta vare på.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Lægger du mærke til de mere eller mindre skjulte reklamebudskaber, når du ser videoer på nettet? Vi har taget et kig på fem utrolige danske videoer, som er blevet virale hit.
23. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

ComputerViews: Den værste app-hype er ved at have lagt sig, og nu ser vi konturerne af fremtidens app-design. Men hvordan udnytter man de mobile muligheder optimalt?
23. maj 2012 kl. 13.40 | læs »

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.
23. maj 2012 kl. 13.54 | læs »

Næsten 200 ansatte hos IBM mister i dag jobbet. Forfærdeligt, siger personaleforeningen, som dog er glad for rigtig gode vilkår for de fyrede.
23. maj 2012 kl. 15.33 | læs »





 
White papers
Den teknologiske udvikling står aldrig stille. Det betyder ofte, at virksomheder løbende vælger...

Online-spil - Globaliseringen medfører nye krav og forventninger til nutidens virksomhedsledere....

I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.