DK Hostmaster lukker 6.548 danske sites

Administratoren af de danske domæner har lukket 6.548 sites i denne måned på grund af manglende betalinger. De seriøse virksomheder er blevet bedre til at huske afgiften, mener direktør.

I de sidste tre uger har DK Hostmaster trukket stikket ud på 6.548 danske websites.

Det er sket på grund af manglende indbetaling af den årlige domæneafgift, fortæller Per Kølle, administrerende direktør for DK Hostmaster, som er administrator for alle danske domæner som ender på .dk.

Tallet er ikke usædvanligt. Samlet lukkede DK Hostmaster i hele 2005 omkring 65.000 domæner på grund af manglende betalinger. Normalt svinger antallet af lukkede domæner mellem 70.000 og 90.000 om året.

DK Hostmaster har i øjeblikket 680.000 registrerede danske .dk-domæner.

Det er uvist, om det fortrinsvis er private domæneejere eller virksomheder, som glemmer at betale regningen.

DK Hostmaster offentliggør nemlig ikke listen over de slettede domæner af hensyn til ejernes mulighed for at få dem genoprettet, siger Per Kølle.

Direktørbesøg sjældne

Men DK Hostmaster har ikke i løbet af den sidste måned oplevet besøg fra direktører af større virksomheder, som ville betale kontant for at genoprette glemte domæner her og nu. Det er eller sket mange gange tidligere.

- Det sker ikke mere. Jeg har ikke indtryk af, at virksomheder, som tager deres internet seriøst, kommer ud i denne her situation mere. Den slags ligger flere år tilbage, siger Per Kølle.

DK Hostmaster oplever jævnligt kritik fra domæneejere, som er vrede over, at deres domæne pludselig bliver lukket uden varsel. Men det afviser Per Kølle.

Fem måneders henstand

- Det er objektivt forkert. Vi sender en faktura en måned før domænet udløber, og 28 dage inde i den nye periode sender vi så et varsel om at pengene ikke er modtaget.
Samtidig oplyser vi, at domænet vil blive lukket om 14 dage. Herefter hviler det i tre måneder. Først herefter slettes domænet, siger Per Kølle.

Det koster 100 kroner at genåbne et domæne, hvis det bliver lukket.

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporter til Brabrand

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-specialister til WAN, Routing og Switching

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos