Kommune-reform god for Convergens

Kommuner, der lægges sammen, skal vælge hvilket dokumenthåndteringssystem, de vil fortsætte med. Indtil videre har leverandøren Convergens holdt fast i alle sine kommunekunder.

Kommunesammen-lægningerne trækker en hale af it-beslutninger efter sig. Blandt andet skal kommunerne beslutte, hvilket dokumenthåndteringssystem de vil fortsætte med.

- For os er situationen indtil videre, at samtlige vores kommunale kunder har valgt at fortsætte med vores system Profile, siger Bo Svensson, seniorkonsulent og direktør for softwarehuset Convergens.

Efter diverse sammenlægninger har Convergens seks kommunale kunder til selskabets dokumenthåndterings-system, der oftest møder konkurrence fra Fujitsu og Ementor.

- Kommunalreformen betyder også, at kommunerne investerer mere i digital forvaltning. Det rigtigt interessante i denne sammenhæng er, at investeringerne centreres omkring forvaltningernes processer, siger Bo Svensson.

Stigende indtjening

Det er interessant, mener han, fordi Convergens har investeret i at udvikle forvaltningsrettede løsninger til for eksempel byggesager, miljøsager og klient/borger-området.

Indtjeningen per medarbejder hos Convergens har været for opadgående flere år i træk. Forrige år steg indtjeningen per medarbejder med 20 procent til 547.000 kroner.

- Indtjeningen per medarbejder steg også sidste år, men ikke 20 procent. Vi har ikke sat tal på sidste års indtjening per medarbejder, siger Bo Svensson.

Antallet af ansatte er skåret fra 32 i 2003 til knap det halve - 15 sidste år.

Opgaver ud af huset

En af grundene til, at forretningen kan klare sig med betydeligt færre ansatte er, at Convergens har lagt en del opgaver ud af huset.

- Vi har outsourcet almindelig timebaseret udvikling og forskelligt inden for systemadministration. På den måde kan vi bruge tiden på det, som vi er specialister i, og det er dokumenthåndtering, siger Bo Svensson.

Forventningerne til indeværende års regnskab er en generel vækst fra omsætning til bundlinje på omkring 20 procent.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect