It ændrer demokratiopfattelse

SPECIALESKRIVERNE: It spiller en stadig større rolle i den offentlige forvaltning, men hvor stor rolle spiller it for den demokratiske form, og hvilke ændringer vil det kunne medføre?

Forfatter:
Michael Toft Schmidt, 37 år, har en BA i offentlig administration fra RUC og en cand.it. i design, kommunikation og medier fra IT-Universitetet.

Skrev speciale om:
“E-demokrati – fremtidens demokratiform i Danmark?”. Kan e-demokrati styrke vores nuværende demokrati, hvilke erfaringer har Danmark med e-demokrati, og er det realistisk inden for en overskuelig fremtid?

Med andre ord:
– Undersøge internettets demokratiske potentiale og forsøge at afklare dets betydning og især, om det kan øge borgernes deltagelse i de demokratiske processer.


Specialeskriverne
Computerworld taler hver uge med studerende på de højere it-uddannelser om indhold og brug af deres specialer. Michael Toft Schmidt skrev om "E-demokrati – fremtidens demokratiform i Danmark?"
Se flere specialer

Hvad er konklusionen?
– I 2004, da jeg skrev specialet, havde it indtil videre kun haft perifær betydning som demokratisk redskab. Danskerne benyttede stadigvæk mest radio og tv til at hente oplysninger om politik. Ideelt set ville e-demokrati kunne medføre en ændret demokratiopfattelse i retning af cyberdemokrati, men indtil videre er det umuligt at give et realistisk bud på effekterne.

Hvor stod Danmark i forhold til e-demokrati?
– Ud fra min empiri kunne jeg konkludere, at Danmark var nået langt med digitaliseringen af den offentlige forvaltning, men ikke havde nogen it-strategi hen imod e-demokrati. Der var mere tale om et servicedemokrati med udgangspunkt i informationssamfundets demokratimodeller.

Hvordan fik du ideen?
– Grundlæggende har jeg altid haft en stor interesse i politik og it. Mine erfaringer som webredaktør for Det Radikale Venstre under to valgkampe inspirerede mig til at komme dybere med emnet og finde ud af, hvilket potentiale der er i det.

Hvad laver du nu?
– Jeg er ansat som content manager hos KMD, hvor jeg primært har ansvaret for KMD’s kundenet, men også deltager i udviklingen af et portalprojekt. På den måde er jeg nu selv med til at præge Danmarks digitale forvaltning.

Michael Toft Schmidt fik otte for sit speciale d. 17. september 2004.

HVAD ER DIT SPECIALE?

Har du skrevet et speciale, er du i gang med et, eller kender du nogen, der skriver på et interessant speciale på en af it-uddannelserne, hører vi meget gerne fra dig. Ring eller skriv til Tine Havkrog Jensen på 77 300 363 eller t.jensen@cw.dk

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo