Mediekonvergens stiller nye krav til bredbånd

SPECIALESKRIVERNE: Det kræver sit netværk at levere fremtidens tjenester såsom HDTV og højhastighedsinternet. Fiberbredbånd er et godt bud på et netværk, der kan klare det hele.

Forfatter:
Andreas Dam, 25 år studerer til civilingeniør i telekommunikation på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Skrev speciale om:
“Teknoøkonomisk analyse af bredbånd i lyset af medie-konvergens”. I forbindelse med, at services som internet, radio, tv og telefoni smelter sammen, stilles der andre krav til bredbåndskapacitet. Der er brug for en samlet stor kommunikations-motorvej, som al trafik kan køre på, hvilket fibernetværk er velegnet til.

Med andre ord:
– Med Nesa Fibernet som case har jeg undersøgt, hvilke udfordringer mediekonvergensen stiller til bredbåndsnetværkene i Danmark. Nesa er en af de virksomheder, der leverer fibernetværk og dermed har fremtidssikker kapacitet. Deres forretningside bygger på en åben model, der lader leverandører tilbyde forskellige tjenester til slutbrugere, hvilket sikrer innovation og konkurrence, men som samtidigt gør afregningen med de forskellige aktører mere kompleks.


Specialeskriverne
Computerworld taler hver uge med studerende på de højere it-uddannelser om indhold og brug af deres specialer. Andreas Dam skrev om “Teknoøkonomisk analyse af ­bredbånd i lyset af mediekonvergens”.
Se flere specialer

Hvad er konklusionen?
– Da Nesas fibernetværk er åbent i den forstand, at brugeren selv bestemmer, hvilken ydelse og leverandør, han vælger, så handler det om at gøre fibernetværket så attraktivt som muligt for både slutbruger og udbyder. For Nesa handler det både om at sikre mange kunder i dækningsområdet, og at mange serviceleverandører udbyder deres tjenester i Nesas fibernetværk. Det vil gavne udviklingen af fibernetværket og dermed skabe større konkurrencefordele.

Hvordan fik du ideen?
– Det var min vejleder på DTU, som fremlagde ideen. Jeg havde tidligere ytret interesse inden for emnet og ville gerne kombinere teknologi med økonomi.

Hvad er det nyskabende i specialet?
– Så vidt jeg ved, er der ikke foretaget mange analyser inden for området mediekonvergens og fibernetværk. Mit speciale undersøger de fremtidsudsigter, der er i forbindelse med de to ting ud fra en teknoøkonomisk vinkel.

Hvad er dine planer nu?
– At fortsætte som selvstændig. Jeg er it-konsulent i mit eget firma, hvor jeg leverer e-business-løsninger og rådgivning til virksomheder. Lige nu overvejer jeg dog også en erhvervs-ph.d. Dertil vil jeg tage anden del af HD i Økonomistyring og procesledelse. På længere sigt kunne det være sjovt at få organisatorisk ansvar med økonomi indover, da det sammen med det tekniske er det, jeg brænder for.

Andreas Dam afleverede sit speciale fredag den 31. marts.

HVAD ER DIT SPECIALE?

Har du skrevet et speciale, er du i gang med et, eller kender du nogen, der skriver på et interessant speciale på en af it-uddannelserne, hører vi meget gerne fra dig. Ring eller skriv til Tine Havkrog Jensen på 77 300 363 eller t.jensen@cw.dk

Annonceindlæg fra Axcess Nordic

AI i kundeservice kræver mere end ny teknologi

AI er på vej ind i danske kontaktcentre, men uklare mål, tunge processer og et opsplittet systemlandskab spænder mange steder ben for resultaterne.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos