Spilkonsoller kan afgøre dvd-krig


Publiceret d. 8. maj 2006 kl. 10.32 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Playstation 3 er formentligt Sonys stærkeste kort på hånden i kampen om, hvorvidt selskabets Blu-ray eller det konkurrende HD-DVD bliver det dominerende format for det lagermedie, der vil afløse dvd'en.

HD-DVD er allerede på markedet, mens Sony så sent som i sidste uge måtte udsætte de første lanceringer af film på Blu-ray-formatet.

En række medier har udråbt porno som en afgørende faktor i kampen mellem de to formater, men den reelle afgørelse kan ligge i, hvilket format der først bider sig fast målt på antal afspillere.

- Den næste runde af opgøret mellem Blu-ray og HD-DVD vil udspille sig i spilindustrien. Det bliver afgørende, hvad Sony og Microsoft vælger at annoncerer ved spilmessen E3 i denne uge, siger analytiker Richard Doherty fra Envisioneering til nyhedsbureauet Reuters.

Sony har endnu ikke sat en endelig lanceringsdato eller pris på Playstation 3, som vil indeholde et Blu-ray-drev.

Spilkonsollen kommer dog formentligt til at få en pris, der er fuldt ud konkurrencedygtig med de første HD-DVD-afspillere.

Fundament
Hvis Sony samtidig kan fastholde samme succes med Playstation 3 som med Playstation 2, der har domineret markedet, kan det skabe et fundament, der vil gøre det vanskeligt at rokke ved Blu-ray.

Microsoft har planer om at tilbyde et eksternt HD-DVD-drev til selskabets nye spilkonsol Xbox 360, men har endnu ikke annonceret en pris eller lanceringsdato.

Konsolmarkedets indflydelse på kampen mellem de to lagermedier kan derfor blive et kapløb med tiden, som afhænger af, hvor hurtigt Sony kan mætte markedet med Playstation 3 i forhold til, hvor hurtigt elektronikfirmaerne bag HD-DVD kan bringe afspillerne ned i pris.

Selvom de to lagermedier ikke er direkte kompatible, vil film lagret på dem være i de samme formater, da de højopløselige film vil lagres i digitale formater, der er uafhængige af lagermediet.



Alle artikler om:
Spil og underholdning, Forbruger-it


Kommentarer - Debatoversigt


Skiver (HD-DVD/Blu-Ray/....) er da en død sild!
1 indlæg

Af Morten
En historie:

"Da jeg i sin tid købte musik-anlæg (DENON) i 1991, brugte jeg en masse penge på en båndoptager, og ikke ret mange penge på en CD-afspiller. Båndoptageren kom jeg selvfølgelig aldrig til at bruge, og CD-afspilleren blev slidt i stykker op gennem 90'erne."

Ovennævnte viser bare, at man nok skal prøve at glemme nutiden lidt når man skal vælge teknologi for fremtiden:

Om 5 år er der sgu da ikke nogle der gider have skiver af nogen art stående fremme i stuen. Til den tid findes der vel filmklubber, hvor alt er Video-On-Demand via internettet (Internet2)... Check f.eks. http://www.lovefilm.com/ (...)

M.h.t. spil, så foregår det hele jo alligevel online, så et download på 5 GB fra eller til, kan vel være ligemeget til den tid (om 2-3 år)...

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Lægger du mærke til de mere eller mindre skjulte reklamebudskaber, når du ser videoer på nettet? Vi har taget et kig på fem utrolige danske videoer, som er blevet virale hit.
23. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

ComputerViews: Den værste app-hype er ved at have lagt sig, og nu ser vi konturerne af fremtidens app-design. Men hvordan udnytter man de mobile muligheder optimalt?
23. maj 2012 kl. 13.40 | læs »

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.
23. maj 2012 kl. 13.54 | læs »

Næsten 200 ansatte hos IBM mister i dag jobbet. Forfærdeligt, siger personaleforeningen, som dog er glad for rigtig gode vilkår for de fyrede.
23. maj 2012 kl. 15.33 | læs »





 
White papers
Den teknologiske udvikling står aldrig stille. Det betyder ofte, at virksomheder løbende vælger...

Online-spil - Globaliseringen medfører nye krav og forventninger til nutidens virksomhedsledere....

I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.