Terrorpakke i modvind på Christiansborg-høring

Politiet efterlyser flere beføjelser i kampen mod terror, mens organisationen Digital Rights advarer om en glidebane mod øget overvågning. Christiansborg dannede onsdag rammen om en debat af regeringens anti-terrorpakke.

Balancen mellem sikkerhed og privatlivets fred var omdrejningspunktet, da Landstingssalen på Christiansborg onsdag dannede rammen om en panel-debat om regeringens anti-terrorpakke.

Bag debatten stod Teknologirådet og Folketingets retsudvalg, der i øjeblikket behandler regeringens forslag.

Under debatten gjorde organisationen Digital Rights ved bestyrelsesmedlem Tanja Krabbe opmærksom på, at organisationen ser store problemer i regeringens udspil.

Frygt for PET

- Vi er særligt bekymrede for, at politiets efterretningstjeneste skal have bedre mulighed for at surfe rundt i registre og samle oplysninger om almindelige danskere, sagde Tanja Krabbe.

Den udmelding fik politikere fra både Det Radikale Venstre, De Konservative og Socialdemokraterne til at nedtone konsekvenserne af terrorpakken på overvågningsområdet.

Regeringspartiet Venstres retspolitiske ordfører og regeringens største interne kritiker af terrorpakken, Birte Rønn Hornbech, støttede imidlertid Tanja Krabbes synspunkt.

Hun gjorde opmærksom på, at øgede beføjelser for politiet vil medføre en "bifangst" i form af øget overvågning og registrering af lovlydige borgere.

Ingen retskendelser

Birte Rønn Hornbech - der selv har en fortid som vicepolitimester - rettede samtidig en skarp kritik mod Foreningen af Politimestre. Foreningen støtter blandt andet, at politiet får mulighed for at aflytte telefoner uden at hente retskendelser på de enkelte telefonnumre som hidtil men alene på personen, der snakker.

- Hvad er det, kære kollega, at politimestrene nu pludselig har imod retskendelser?, spurgte Birte Rønn Hornbech blandt andet.

Formanden for Politimesterforeningen, Poul Bjørnholdt Løhde, gjorde det klart, at den generelle udvikling på it- og teleområdet har gjort det nødvendigt at give politiet nye beføjelser i kampen mod terror.

Fra brancheorganisationen telekommunikationsindustrien udtrykte direktør Ib M. Tolstrup forståelse for, at teleoperatørerne skal hjælpe politiet ved at indrette systemerne, så politiet har mulighed for at foretage de nødvendige indgreb.

Han advarede imidlertid samtidig mod at pålægge teleoperatørerne en overvågningsopgave på vegne af politiet.

Danmark mest vidtgående

Ib M. Tolstrup udtrykte også bekymring for, at Danmark er på vej til at gå enegang på områder som overvågning af borgernes færden på internettet.

Han henviste til, at en lang række andre lande i Europa lægger sig op ad et EU-logningsdirektiv, der blandt andet ser bort fra logning af færden på internettet.

- Vi når i Danmark at komme langt foran de andre, hvis vi gennemfører det her tiltag. Men vi lander muligvis i en dyr blindgyde, hvis de andre senere vælger at gå i en anden retning, sagde Ib M. Tolstrup.

Han efterlyste på vegne af telebranchen som mange gange tidligere flere proportioner og mere konsistens i regeringens anti-terrorudspil.

Efterlyser proportioner

- Hvis man bygger et hegn rundt om sin have skal det være lige højt hele vejen rundt. Og hvad nytter sådan et hegn i øvrigt, hvis der er huller i det flere steder, sagde Ib M. Tolstrup.

Han henviste til, at regeringens udspil er blevet kritiseret for, at det vil være teknisk muligt at omgå dele af bestemmelserne, mens andre teknisk set ikke kan gennemføres.

Også Tanja Krabbe fra organisationen Digital Rights mente, at regeringens udspil på flere områder er ude af proportion med virkeligheden.

- Hvis man har noget at skjule, og har lidt teknisk indsigt, vil man stadig langt hen ad vejen kunne undgå overvågning og registrering. Det bliver alle de almindelige borgere uden teknisk indsigt, der bliver genstand for den øgede overvågning, sagde Tanja Krabbe.

Hun mener, at den øgede overvågning af befolkningen i sig selv er med til at skabe utryghed og mistro til ikke mindst myndighederne.

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job