Mobiltelefoner skal under it-chefens hat

Nye mobiltelefoner med push-e-mail, applikationer og flere gigabyte storage betyder helt nye opgaver til it-afdelingen. Ekspert opfordrer it-chefen til at tage det overordnede ansvar for medarbejdernes mobiler.

Danske it-chefer skal i højere grad åbne øjnene op for medarbejdernes brug af mobiltelefoner, hvis de ikke allerede har gjort det.

Med kalender, e-mail, applikationer og masser af lagerplads bliver de små apparater nemlig så avancerede, at de bør være en del af it-politikken, mener blandt andet Jesper Haumann fra telekonsulenthuset Netplan.

Meget driftsorienterede

- Nogle af de firmaer, vi taler med, er meget driftsorienterede og vil ikke have noget med mobiltelefoner at gøre. Men de er bevidste om, at de skyder et problem fra sig, for der bliver større og større udfordringer med at synkronisere mobiltelefonerne, siger han.

Som situationen er i dag, ville mange danske topchefer nok ærgre sig, hvis de tabte deres mobiltelefon på farten.

- Et af problemerne er, at alle virksomhedens kontakter ligger pivåbne, hvis direktøren taber sin mobiltelefon i lufthaven. Men med de nyeste systemer kan man i dag låse telefonen udefra, fortæller direktør Kasper Haagensen fra firmaet Milcom.

Afdeling skal fordobles

Milcom er i dag distributør af mobiludstyr til blandt andre TDC og Telmore, mens en afdeling med seks ansatte satser på systemer til sms.

Den afdeling skal i det næste år fordobles gennem en satsning på at sælge og implementere systemer, der gør det muligt at lægge mobiltelefonerne ind under it-afdelingen.

- Mobiltelefoni er et af de sidste it-systemer, som endnu ikke ligger hos it-chefen, for det er bare en telefonregning, man betaler. Men med de nye smarte telefoner skal nye opdateringer synkroniseres og der skal tages backup, siger Kasper Haagensen.

Han mener, at virksomhederne et langt stykke hen ad vejen også er nødt til at have mere kontrol af medarbejdernes valg af mobiltelefon.

Den holdning bakkes op af Jesper Haumann fra Netplan.

Valg skal standardiseres

- Anbefalingen er helt klart, at de laver en politik, som standardiserer medarbejdernes valg af det her, fordi der efterfølgende er en stor it-opgave. På længere sigt skal it-afdelingen tage ansvaret for både synkronisering, push-mail og sikkerheden, siger han.

Backup af indholdet på medarbejdernes mobiltelefoner skaber dog også nye problemstillinger for grænsen mellem sikkerhed og privatliv.

- Hvis virksomheden betaler din mobiltelefon og din telefonregning kan den også forlange at tage backup og se de ting, der foregår på mobiltelefonen. Omvendt skal medarbejderen vide det på samme måde, som der skal ligge en klar politik, hvis virksomheden kan tjekke mails, mener Kasper Haagensen.

Ifølge ham vil en helt underskov af firmaer på samme måde som Milcom de kommende år satse på at skabe en forretning ud af virksomhedens styring af mobiltelefoner.

Annonceindlæg fra Barco

Er jeres mødelokaler sikre nok?

Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos