Overtakserede sms'er bremser mobilbetaling

Mobiltelefonen som betalingsmiddel bliver bremset af, at teleselskaberne tager op mod 15 kroner i gebyr. Nu vil betalingsselskabet Ewire satse mobilt for at skabe et billigere alternativ.

Det er blevet populært at betale for ringetoner, billeder og konkurrencer med sin mobiltelefon, men teleselskaberne tager en alt for stor del af indtægterne, hvis man spørger indholdsleverandørerne.

Mobilselskabet tager nemlig 25 procent af beløbet, når momsen er trukket fra.

Det bliver helt op mod 15 kroner, hvis der handles for 75 kroner, som er det højeste beløb lovligt på en mobiltelefon.

- Som slutkunde får du meget mere for pengene, hvis du betaler via dankort i stedet for via din mobilkonto, så det gør at markedet ikke vokser. En meget større del af markedet ville bruge mobilen til at betale med, hvis man satte procenten ned, mener direktør og stifter Lars Hjørne fra gateway-selskabet Wireless Factory.

Wireless Factory har kun eksisteret i seks måneder, men er allerede den næststørste formidler af mobiltjenester og betalinger med en tredjedel af det danske marked. Selskabet er kun overgået af konkurrenten Unwire.

Ny kontakt til teleselskaber

Blandt kunderne er Dating.dk, hvis moderselskab Freeway også er med i ejerkredsen og har haft stor succes med at lade brugerne betale via mobiltelefon.

Med den voldsomme vækst vil Wireless Factory nu forsøge på ny at tage kontakt til teleselskaberne.

- Vi vil tage en dialog med operatørerne for at få dem til at overveje deres prissætning igen. Vi har nu nået en størrelse, hvor operatørerne burde lytte til vores bekymringer, siger Lars Hjørne.

På trods af de høje udgifter for leverandørerne oversteg antallet af mobilbetalinger allerede i 2005 antallet af dankort-transaktioner på nettet.

Mobilbetaling er fremtiden

Derfor har man også hos den alternative betalingsformidler Ewire blikket stift rettet mod mobilmarkedet, som i fremtiden ventes at have langt den største vækst.

- Decideret betaling via mobiltelefonen til butikker har vi ikke gjort endnu, men det bliver vores hovedforretning på længere sigt. Vi kan se, at mobiltelefoner bliver omdrejningspunkt for brugen af internettet og køb af tjenester, siger direktør Morten Holst.

Ewire har i dag over en kvart million registrerede brugere, som har muligheden for at sætte penge ind på en digital konto.

Herefter kan de ret simpelt bruge pengene til at handle på nettet eller overføre dem via e-mail og sms til andre brugere.

Samme koncept kan bruges til at betale med mobiltelefonen for både digitale tjenester og fysiske produkter, men det kræver, at gateways som Wireless Factory og Unwire er med på ideen.

- Principielt kunne vi godt gå uden om teleselskaberne, men det kræver, at brugerne ved, hvad Ewire er og at de skal sætte penge på vores system. Den opgave kan en enkelt spiller på markedet ikke løfte alene, så vi arbejder med at få flere med, siger Morten Holst.

Teknikken er klar

Ifølge ham er Ewire så langt med den tekniske del, at selskabet kunne være klar med et system i løbet af kort tid, hvis andre går med på ideen.

Umiddelbart får den digitale pung dog en kold modtagelse fra Wireless Factory.

- Vi vurderer hele tiden alternative løsninger, men historisk set har de wallet-løsninger, som Coinclick, Valus og Ewire har tilbudt, aldrig har slået an, fordi det er for besværligt for kunderne at skulle overføre penge til en tredje konto. Vi arbejder med vores kunder på at se, om du i stedet kan få adgang til din bankkonto via sms og tastselv, siger Lars Hjørne.

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) afholder 30. maj et seminar som betalinger via sms på mobiltelefoner, hvor både PBS og flere teleselskaber deltager. Seminaret holdes i den gamle børsbygning i København.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S