Cisco tordner mod fejlramte Kiss-produkter


Publiceret d. 19. maj 2006 kl. 11.28 | Antal kommentarer (5)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Der er opstået alvorlige revner i forholdet mellem danske Kiss og netværksgiganten Cisco, som beskylder danskerne for vise ufærdige produkter bare for at lokke investorer til.

De to firmaer lignede ellers et rent drømmematch, da Cisco sidste år lagde 374 millioner kroner på bordet for at købe Kiss Technology med base i Hørsholm.

Nu får leveringsproblemer i Australien Cisco til at tale ud om nogle af de problemer, selskabet har haft efter købet af Kiss.

- Vi har vores problemer hos Kiss; de oprindelige ejere af Kiss Technology forpligtede sig til ting, som var uopnåelige. Vi er nu overbevist om, at de hypede deres produkter for at blive solgt, og vi er nu nødt til at revurdere produktudviklingen og leveringen af produkterne til markedet, siger en Cisco-topchef til det australske medie Smarthouse.

Lageret fuldt, men fejlramt
Den australske distributør Qualifi har lageret fuldt af Kiss' nye dvd-afspiller DP600, men kan ikke levere maskinen til forhandlerne, fordi Kiss fortsat mangler at rette fejl i softwaren.

- Hver eneste dag i adskillige uger har vi jagtet Kiss for at finde en løsning, men intet er endnu blevet leveret for at løse problemet, siger Joe Salamanca fra Qualifi til Smarthouse.

Kiss har været notorisk kendt for at have problemer med softwaren i den meget ambitiøse harddiskoptager DP-558.

På it-messen Cebit i marts lovede administrerende direktør Peter Wilmar Christensen dog Computerworld, at fejlene er luget væk i den nye generation af afspillere, som har været forsinket i langt over et år.

Brug for ny stil
Alligevel er netop afspilleren DP-600 rendt ind i et stormvejr i Australien, og over for Smarthouse lægger Cisco op til, at der skal en helt anden stil til i Kiss.

- Det var et underkapitaliseret firma, som havde store ideer om det voksende hjemmemarked, men de var ikke helt så langt med nogle af deres drømme, siger Cisco-topchefen.

- De sendte produkter på markedet, som skulle være blevet i forsknings- og udviklingscenteret. Vi er nu nødt til at bringe god ledelsesskik på bordet, og det betyder, at man først taler om et produkt, når man ved, at det kan leveres, fortsætter han.

Det har ikke umiddelbart været muligt at få en kommentar fra Kiss' stifter og administrerende direktør, Peter Wilmar Christensen.




Kommentarer - Debatoversigt


Læs fora
5 indlæg

Det kan undre at Cisco ikke havde lugtet uglerne i mosen.

Hvis de havde studeret diverse fora og blogs på nettet ville de have opdaget at Kiss altid har været kendt for ustabile produkter og voldsomme forsinkelser på produktreleases.

Hvordan de kan undgå at have bemærket dette virker mærkeligt.

Men det har de så lært til næste gang... måske.

Man kunne håbe på, at det vil motivere Cisco til, at frigive softwaren som Open Source. Allerede nu er der en version fremme til DP558 som er "hacket" og modificeret og virker langt bedre end originalen. Så kunne de nøjes med at levere platformen og resten skulle vi nok selv klare! Maskinen er formidabel... (original)Softwaren er noget l**t


Må jeg spørge, hvor du downloader den alternative firmware fra?

Jeg har selv en dp-500 nu, som jeg overvejer at udskifte med en dp-558, nu da de værste børnesygdomme tilsyneladende er luget ud. Prisen er sågar også kommet ned i et acceptabelt leje. Og hvis man så oven i købet kan køre en community-udgave af firmwaren, ville det da være at foretrække.

Og nej, jeg fatter heller ikke, hvorfor de ikke bare lægger hele skidtet ud som OSS. I forvejen har de jo selv lånt med arme og ben fra mplayer-projektet.

Og nej, jeg fatter heller ikke, hvorfor Cisco ikke undersøger de virksomheder, de opkøber.


Her er en artikel som beskriver den hackede firmware:

http://ing.dk/ (...)

Ud over det så må jeg kraftigt fraråde at købe DP-558. Jeg ventede selv et år, før jeg troede på at firmwaren var i orden, men selv den nyeste 1.1.4 er voldsomt fejlbehæftet. Jeg regnede egentlig med at jeg godt kunne leve med diverse fejl, men jeg må sige at ustabiliteten er så stor at den i praksis er ubrugelig.

Jeg skal nu selv til at lave forsøg med den alternative firmware. Det er vist det eneste afspilleren egner sig til.


#4, Det virker ret godt med den alternative firmware. Der er stadig problemer med OOS (Out Of Sync) og at den kan finde på at fryse.

Det eneste jeg bruger den til er, at optage fra TV og derefter kopiere over på PC og redigere. Her skal det lige nævnes, at det 100 Mbit netkort de har i kun kan køre 1,5 MB sec, da de har puttet et ISA kort i sammen med en MEGET lille processor. (læs: Jeg ville ikke gå ud og købe en DP558 idag... Den er IKKE pengene værd)


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Lægger du mærke til de mere eller mindre skjulte reklamebudskaber, når du ser videoer på nettet? Vi har taget et kig på fem utrolige danske videoer, som er blevet virale hit.
23. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

ComputerViews: Den værste app-hype er ved at have lagt sig, og nu ser vi konturerne af fremtidens app-design. Men hvordan udnytter man de mobile muligheder optimalt?
23. maj 2012 kl. 13.40 | læs »

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.
23. maj 2012 kl. 13.54 | læs »

Næsten 200 ansatte hos IBM mister i dag jobbet. Forfærdeligt, siger personaleforeningen, som dog er glad for rigtig gode vilkår for de fyrede.
23. maj 2012 kl. 15.33 | læs »





 
White papers
Den teknologiske udvikling står aldrig stille. Det betyder ofte, at virksomheder løbende vælger...

I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

I dette white paper kan du læse om, hvordan brugen af ny teknologi fra web 2.0 og sociale medier...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.