Microsoft vil slå JPEG med nyt billedformat

Microsoft vil lancere sit eget alternativ til JPEG-billedformatet sammen med Windows Vista. Microsofts format kan ifølge selskabet lagre billeder i bedre kvalitet på mindre plads.

Microsoft har afsløret et nyt digitalt billedformat, som selskabet vil inkludere i Windows Vista, der ifølge selskabet kan gemme digitale billeder i bedre kvalitet og på den halve plads i forhold til det udbredte JPEG-format. Det skriver InformationWeek.

Microsoft kalder det nye billedformat Windows Media Photo eller WMP.

Selv om det grundlæggende princip er det samme for komprimeringen, så hævder Microsoft, at selskabet har taget en helt ny indgangsvinkel til at skabe formatet.

Digital foto hitter

- En af de væsentligste grunde, der får folk til at opgradere deres pc, er digital fotografering, så alt hvad vi gør, der gør digital fotografering bedre, er godt for Windows, siger produktchef Bill Crow fra Microsoft til InformationWeek.

Med fire til seks megapixels som standard i de fleste nye digitalkameraer og flere kunder med fotoprintere, vokser behovet for at kunne gemme digitalfotos i høj opløsning.

Ifølge Microsoft vil det nye format være i stand til at pakke billedinformationen i forholdet 25 til 1 uden synligt tab i kvalitet mod tilsvarende 12 til 1 for JPEG.

Microsoft har arbejdet i fire år på formatet i samarbejde med blandt andet kamera-producenter.

WMP gør det muligt at gemme digitale billeder både med og uden tab af information. Formatet benytter desuden samme indpakning af data som TIFF-formatet til blandt andet at lagre metaoplysninger om billedet.

Det betyder dog også, at formatet indtil videre er begrænset til filstørrelser på fire gigabyte.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo