ANNONCE:
Zennström stifter selskabet sammen med den 32-årige ven Mattias Ljungman, der i dag arbejder for London-firmaet CLS.
De to unge svenskere sigter primært efter at investere i telebranchen samt medie- og internetvirksomheder, hedder det.
Mattias Ljungmann har tidligere stået bag Lunarworks, der driver ungdomssitet Lunarstorm. Han har dog for flere år siden solgt sin ejerandel i virksomheden, der er meget kendt i Sverige.
Niklas Zennström og danske Janus Friis tjente hver et anseeligt milliardbeløb, da de sidste år solgte Skype til eBay for 16 milliarder kroner.
De er begge engagerede i nye produkter på tele-området - blandt andet spanske Fon, der bygger på en ide om, at folk kan dele deres Wi-Fi og til gengæld få adgang til andres Wi-Fi.



