DR klar med megabit-tv på nettet


Publiceret d. 31. maj 2006 kl. 10.17 | Antal kommentarer (13)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Efter lange forsinkelser er DR nu klar til at tage kampen op med TV2 på nettet.

Fra i morgen tilbyder DR nemlig også tv i megabit-kvalitet. Samtidig skruer stationen op for brugervenligheden og indholdet.

Det siger Erik Henz Kjeldsen, som er udviklingschef for Nye Medier hos DR.

- Det er en ren on-demand løsning, og strategien er simpel: Vi gør alt tilgængeligt, som vi overhovedet kan komme i nærheden af, siger han.

10 års forhandlinger
DR har typisk ret til at genudsende programmerne i 30 dage.

Efter 10 års forhandlinger har stationen nu også fået lov til at bruge programmerne on-demand, så man kan se dem på nettet.

- Kvaliteten bliver i det, som jeg vil kalde den gode gamle VHS-oplevelse ved fuldskærm, siger Erik Henz Kjeldsen.

Med lanceringen af den nye net-tv løsning vil DR også undersøge, hvordan danskerne bruger tv på nettet.

VHS-kvalitet ved fuldskærm
Derfor bliver flere programmerne indekseret, så man kan klikke sig ned gennem program-menuen, fortæller udviklingschefen.

DR's satsning på nettet har været længe undervejs.

Senest blev premieren udskudt på grund af stabilitetsproblemer i systemets back-end.

Men efter at medarbejderne nu har testet systemet den sidste måned, går DR altså i morgen tidlig endelig i luften på nettet efter at kode, systematisering og metadata er optimeret til det kraftige pres, som DR forventer på systemet. Det fortæller Erik Henz Kjeldsen.

Heftigt set-up
Systemet kører på en række Windows Media servere, som er placeret så tæt på Dix'en som det overhovedet er muligt, fortæller Søren Ambo.

- Alt er teori. Men vi skulle sagtens kunne klare 4.000 samtidige seere på nettet, som ser tv i kvalitet på en megabit i sekundet, siger Søren Ambo fra DR Teknologi.

Forsinkelserne skyldes en kombination af mange små ting.

Men det at lave et ekstra transmissionmedie samtidig med udflytningen af hovedtransmissionsnettet fra Tv-byen til DR-byen har været en af dem, siger Søren Ambo fra DR Teknologi.



Alle artikler om:
Digitale medier


Kommentarer - Debatoversigt


Må da håbe det har været sjovt at lege med alt det...
13 indlæg

CW havde tidligere denne artikel:
http://www.computerworld.dk/ (...)

Glæder mig til at se TV på nettet - håber at jeg som ikke-Windows bruger kan benytte deres nye løsning, samt at de vil åbne op for deres store arkiv som CW også tidligere har nævnt, det ville virkeligt være noget unikt for licenspengene

#1,
Beklager Søren, det ser ud som om DR hopper på med den proprietære vogn og udelukker brugere, der har fravalgt windows...
(37kbps er i min bog det samme som at udelukke..)

Public service my butt..

Men TV2 kan da glæde sig over, at DR ikke sakser de kunder som TV2 har valgt ikke at understøtte

http://dr.dk/ (...)

Hilsen Søren


Det er altså meget svært at acceptere at DR kun understøtter WMP. De har længe haft netradioen åben for forskellige afspillere, men det skal åbenbart ikke være tilfældet for video-on-demand. Mine licenspenge skal altså gå til at udbrede Microsofts styresystemer og software.

Men jeg spekulerer på hvilke alternativer, der egentlig er. Hverken Dirac eller Theora ser ud til at være klar.


#2, jamen så må vi jo også gå ud fra at os der ikke betaler har Windows heller ikke skal betale medielicens for det pjat.

Suk.


DR er fast besluttet på også at understøtte andre styresystemer end Windows, derfor lancerer dr.dk tv også til MAC og Linux brugere - MAC brugerne får i første omgang en væsentlig bedre oplevelse med 250 kbit i forhold til de nuværende 90 kbit, og den 1 Mbit er på vej, regn med at det er på plads i løbet af efteråret.

Men vi har ærlig talt haft store problemer med at understøtte Linux ordentligt fra starten. Det betyder, at Linux brugere i første omgang kun lidt omstændeligt kan se dr.dk tv. Men det væsentligste for mig er, at også Linux brugere kan se TV på dr.dk, også selvom det i første omgang kræver at man følger en lidt kompliceret vejledning, som vil være at finde på dr.dk i morgen.

Med venlig hilsen/ Erik Henz Kjeldsen, DR udviklingschef nye medier


Hvornår kommer der et politisk indgreb mod det her? Det er åbenbart det, der skal til.

Måske en idé at få det indføjet i det nye medieforlig? Er der ikke nogen her, som har indflydelsesrige kontakter de rigtige steder?


#3,

Jeg har ikke lige noget reference link, men jeg mener at grunden til at mange vælger Microsofts streaming er at de har en række patenter rettet mod streaming og hvordan man håndterer tabte frames. Hvis patenterne er tilpas generelle, så afholder det nok mange fra at turde implementere noget lign. i deres codecs.

Mvh,
Søren


#5, Erik,

Tak for præciseringen.

Med mindre der er DRM på indholdet, burde det vel ikke være noget problem at pege VLC op mod streameren? Den æder da det meste ...

/Martin


#5, Vi må håbe, I har større succes med fremtidsvisionerne end TV2 Sputnik.

Jeg mener at huske, at de for over et år siden lovede at der i løbet af efteråret 2005 ville blive adgang for andre end Internet Explorer folk...men der er ikke noget endnu.

V.h. Christian


#5, Tak for svaret Erik.

Det ville være interessant at vide om I har undersøgt hvilke andre muligheder der fandtes på markedet? Du siger at DR er fast besluttet på også at understøtte andre styresystemer - når man ved hvor ufatteligt lidt MS generelt gør for at supportere andet end Windows (de modarbejder det jo direkte), så finder jeg det ret mærkeligt at I har valgt en MS løsning?

DR er public service og når det er et lovkrav at jeg skal betale licens, så mener jeg at jeg har krav på at få en service der ikke kræver at jeg køber et specifikt OS. Det svarer jo til at jeg for at kunne se DR, skulle købe et TV fra en specifik producent (feks. Sony). Det samme gælder for jeres nuværende netradio osv. - det kan godt være at jeg kan afspille dem i Linux med f.eks. mplayer (som I anbefaler på dr.dk), men problemet er at det er uvist om dette rent faktisk er legalt. Med andre ord, så opfordrer DR muligvis til ulovligheder! At det er meget usandsynligt at jeg nogensinde vil blive sagsøgt af MS for dette ændrer ikke noget som helst.

For mig at se så er der kun 2 løsninger:
#1 I får Microsoft til at åbne deres format (det skal nok lykkedes i den uge der har 2 torsdage).
#2 I vælger et format der er åbent og derfor rent faktisk kan benyttes og supporteres på andet end Windows.

Desværre er #2 ikke helt let, men bla. BBC er igang med at udvikle det format der hedder Dirac. Det ville måske være en ide for DR at hjælpe med det?


Jeg ved at vores streamingfolk bruger meget tid på at evaluere andre mulige tekniske løsninger, men indtil videre altså uden at være kommet op med det der med et trylleslag løser vores udfordringer i forhold til det at adressere alle platforme på en gang.

Som du selv peger på, tager BBC jo det radikale skridt at udvikle deres egen tekniske platform, og hvem ved - måske gemmer der sig en fremtidig løsning der.

Jeg tror det er vigtigt at få sagt, at vi i DR er mere optaget af at servicere så mange danskere som muligt med vores produkter, end åbne standarder i sig selv.

Og indtil videre dækker vi med Windows og Windows Mediaplayer noget der ligner 95% af alle danske internetbrugere. Og når vi har de endelige løsninger på plads til Mac og Linux folkene er vi dækket ind - også uden brugen af åbne standarder, som jo i parantes bemærket heller ikke rigtig findes på dette område endnu.


Med venlig hilsen, Erik Henz Kjeldsen - DR udviklingschef nye medier


#11, Jeg er stadig interesseret i at vide om jeg (Windows, Linux, whatever) overhovedet får mulighed for at se live tv. Kan jeg se fodbold? Kan jeg se de film der sendes på DR1 og DR2? Hvis licensen skal være det samme på en computer som på et farve-tv, må man formode at man har adgang til de samme udbud.


#11, Mht. til åbne standarder, så er det jo netop grundlaget for at kunne servicere så mange danskere som muligt. At I på nuværende tidspunkt dækker en meget stor andel af danskerne er jo ikke ensbetydende med at det gør sig gældende om 2 år?
Microsoft forsvinder ikke, men jeg tror heller ikke deres markedsandel bliver større - tværtimod.

Real, som I brugte engang, supporterer da ellers både Mac og Linux/Unix, udover Windows (og deres klient er ikke en katastrofe længere).

Real supporterer også Ogg Theora og Ogg Vorbis men Theora kan nok ikke siges at være helt klar endnu.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Facebooks kommende gigant-børsnotering vil udløse milliard-formuer til mange mennesker. Se her, hvem der kommer til at score kassen - inklusive en verdensberømt rocksanger.
9. februar 2012 kl. 15.59 | læs »

Der er ikke hold i påstanden om sikkerhedsproblemer i forbindelse med bankkunders login uden brug af NemID, lyder det fra Nykredit Bank.
9. februar 2012 kl. 13.40 | (2) | læs »

I al stilhed har Google lanceret et program, hvor selskabet vil betale brugerne for at lade Google snuse rundt i deres browseraktiviteter.
9. februar 2012 kl. 12.59 | (1) | læs »

"Et af de største enkeltstående it-projekter i KMD siden kommunalreformen". Sådan betegner KMD selv dette it-projekt, som over 100 KMD-folk foreløbig har været inde over.
9. februar 2012 kl. 07.00 | læs »





Ledige it-job på Jobworld

Systemudvikler
Danske Bank


Support Professional
Milestone Systems A/S



 
 
White papers
I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

I dette white paper kan du læse om, hvordan brugen af ny teknologi fra web 2.0 og sociale medier...

Cloud computing er i løbet af de sidste 18 måneder blevet det mest omtalte emne i it-branchen....

 


Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.

CSC mister sin største privatkunde i Danmark. Hundredvis af CSC-ansatte kan blive berørt.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?