Leverandør: Biblioteker kan få mit pornofilter gratis

Pornofilter-producenten Access Innovation tilbyder alle danske biblioteker et gratis pornofilter. Det sker for at give et dansk alternativ til kulturministerens gratis pornofilter, siger firmaet.

Firmaet Access Innovation tilbyder nu alle landets biblioteker en gratis version af firmaets porno-filter.

Dermed indleder virksomheden en krig om markedsandele på pornofilter-markedet mod SonicWall, som er den hardware-løsning, som Kulturminister Brian Mikkelsen (K) gennem Biblioteksstyrelsen og Atea for nylig tilbød gratis til alle landets folkebiblioteker.

Access Innovation har i øjeblikket omkring 20 af landets 222 bibliotekskredse som kunder. Det fortæller Per Kristensen fra Access Innovation.

Vil beskytte markedsandele

- Vi har tilbudt samtlige biblioteker en gratis version af programmet. Samtidig tilbyder vi de biblioteker, som vi allerede har som kunder, at opgradere gratis til et større antal licenser, siger Per Kristensen..

Når Access Innovation nu vælger at forære porno-filteret væk, sker det for at beskytte firmaets markedsandele, fortæller Per Kristensen.

- Hvis ikke jeg gør noget ved det her, så sidder jeg ikke længere på 80 procent af de biblioteker, som i forvejen filtrerer, men 80 promille, siger han.

Ifølge Per Kristensen handler det dog også om at beskytte det gode rygte, som filtrering på bibliotekerne har i øjeblikket.

Vil tilbyde alternativ

- Filtrering i Danmark og filtrering på biblioteker får et alvorligt tilbageslag, hvis Biblioteksstyrelsens løsning er så dårlig, som vi frygter. Derfor tilbyder vi nu et dansk alternativ, siger Per Kristensen.

Ifølge Per Kristensen har omkring 45 biblioteker allerede meldt positivt tilbage på firmaets gratis tilbud.

Biblioteksstyrelsen har intet problem med, at Access Innovation nu også tilbyder en gratis filterløsning til bibliotekerne.

- Som udgangspunkt vil vi have en løsning, som er bedst og billigst for bibliotekerne. Det er jo fint, hvis Access Innovation vil tilbyde et produkt til bibliotekerne gratis. Vi kommer med et gratis tilbud. Bibliotekerne skal naturligvis vælge den løsning, som de selv vil have, siger Brit Borum Madsen, bibliotekskonsulent i Biblioteksstyrelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere