Er Danmark et Microsoft-protektorat, Fogh?


Publiceret d. 16. juni 2006 kl. 08.35 | Antal kommentarer (112)


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Mikael Rauno Lindholm
Danmark er i dag et globalt mønstereksempel som Microsoft-protektorat, mener Computerworlds chefredaktør, Mikael R. Lindholm.

Statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i denne uge hos Bill Gates i Microsofts hovedkvarter i Redmond var overraskende, uheldigt og rejser en lang række spørgsmål om rammerne for Danmark som digital økonomi.

Tilsyneladende skyldes Foghs besøg hos en i øvrigt ikke voldsomt interesseret Gates et velment ønske om at styrke Microsofts i forvejen stærke forankring i Danmark.

Det er der i sig selv intet usædvanligt i.

Såvel danske regeringer som det danske kongehus har en lang tradition for fremstød i dansk erhvervslivs interesse.

Uheldigt signal
Men det er et stærkt uheldigt signal Danmark sender til resten af verden, når vores statsminister aflægger et venskabeligt besøg hos en udenlandsk erhvervsleder, som i sit hjemland er dømt for misbrug af sin dominerende stilling.

Samtidig bliver han i EU - en politisk-økonomisk alliance, som Fogh sædvanligvis er glødende og loyal fortaler for - retsforfulgt for et tilsvarende lovbrud i en retssag, der ikke bare skriver EU-historie, men hvis udfald har stor betydning for de digitale innovationsmuligheder i Europa fremover.

Det kan ikke andet end undre vore allierede i EU - for slet ikke at tale om EU's retssystem.

Signalet er, at penge er vigtigere end jura.

Foghs seneste storpolitiske fejltrin er imidlertid ikke det mest bekymrende perspektiv ved besøget.

Det for alvor bekymrende er Foghs tilsyneladende ensidige satsning på at blive et rent Microsoft-land.

Droppede IBM
Da Anders Fogh Rasmussen sidst ville hente inspiration i USA og blandt andet besøgte Massachussetts Institute of Technology på østkysten, undlod han at besøge IBM's topchef Sam Palmisano i Armonk.

Palmisano har ellers oprettet et "innovationsråd", som arbejder med samme globaliseringsdagsorden, som Foghs Globaliseringsråd i Danmark - hvor Microsoft, men ikke IBM, er repræsenteret.

Det er samtidig velkendt, at IBM støtter den software-platform, som handler om åbne kilder og åbne dokumentstandarder - en innovationsplatform for nye it-løsninger, som Microsoft er modstander af, fordi Microsoft naturligt nok foretrækker, at fremtidens innovation sker med afsæt i en Microsoft-ejet software.

Store markedsandele i det offentlige
Som situationen ser ud i dag har Microsofts standarder og løsninger voldsomt store markedsandele i det offentlige Danmark i form af Windows, Office og Navistat.

Faktisk kan det kun lade sig gøre at se statslige DR's digitaliserede kulturarv ved hjælp af en MediaPlayer - som er stridens kerne i EU-sagen.

Danmark er kort sagt i dag et globalt mønstereksempel som Microsoft-protektorat.

Intet under, at Steve Ballmer for to år siden begejstret proklamerede: "I want the whole world to be Danish!"

Det er muligt, at vi som nation er bedst tjent med at møde den digitale fremtid med afsæt i en innovationsplatform, som er ejet af Microsoft.

Det kan ikke udelukkes. Microsoft leverer klart et vigtigt bidrag til Danmark.

Men hvis - og dette er et stort men og hvis - vi skal være et rent Microsoftland, så mangler vi at forhandle betingelserne for den suverænitetsafgivelse, det lægger op til.

Hvad Fogh er i gang med nu, ligner ikke forhandlinger, men derimod en betingelsesløs kapitulation.

Det er hverken godt diplomatisk håndværk eller godt købmandskab.

Under alle omstændigheder taler vi her om så væsentlige rammebetingelser for vores fælles fremtid, at det anstændigvis kræver en offentlig debat.

Christiansborg, quo vadis?




Kommentarer - Debatoversigt


Sikke noget ævl
7 indlæg

Jeg er bange for 'Ja' er svaret...
2 indlæg

Enig
11 indlæg

Diskuter politik et andet sted.
31 indlæg

Chefredaktører bør være upartiske - dårligt signal...
43 indlæg

Ja, der er sgu mange IBM reklamer på CW
13 indlæg

Fantastisk leder fra redaktøren!
1 indlæg

Kom med argumenterne
4 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Ifølge it-iværksætterne er det uhyre svært at låne penge til driften. Her kan du se hvad, der kræves, før du går i banken.
7. februar 2012 kl. 16.03 | læs »

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.
6. februar 2012 kl. 11.02 | læs »

2011 blev det første år, hvor der blev solgt flere smartphones end bærbare, tablets, stationære og netbooks tilsammen.
7. februar 2012 kl. 12.01 | (1) | læs »

Uvildig rapport om Polsag skal frem i lyset, mener it-ordfører. Derfor skal justitsministeren offentliggøre rapport, siger ordføreren.
7. februar 2012 kl. 15.00 | læs »





 
White papers
Fuld projektkontrol Opnå fuld kontrol med dine projekter, hvor såvel dokumentation, vidensdeling...

Den teknologiske udvikling står aldrig stille. Det betyder ofte, at virksomheder løbende vælger...

The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

 


Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Mens nogle virksomheder vil kunne lade et trådløst WiFi-netværk erstatte kablerne, kan det hurtigt give problemer i andre virksomheder. Her får du gode råd til at træffe den rette beslutning.

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?



 

Job