Analytiker: Microsoft ved at isolere sig

Microsoft er på en risikofyldt færd i kampen om de åbne standarder og risikerer at blive hægtet af udviklingen, mener IDC-direktør Per Andersen. Microsoft er lodret uenig og afviser blankt kritikken.

Microsoft er i færd med at overvurdere sin betydning for it-markedet.

Så kontant lyder det fra en af Danmarks førende it-analytikere, administrerende direktør i analysehuset IDC, Per Andersen.

Han mener, at Microsoft er i færd med at isolere sig i selskabets satsning på dets Open XML-format fremfor det åbne OpenDocument-formatet - ODF - som resten af leverandør-verdenen ifølge Per Andersen satser på.

Hvilken er bedst?

ODF benyttes blandt andre af StarOffice og OpenOffice.org og er godkendt af standardiserings-organet ISO, ligesom formatet støttes af både IBM, Sun og Adobe.

Herhjemme har videnskabsminister Helge Sander (V) bedyret, at alle dokumenter på Videnskabsministeriets hjemmeside vil være tilgængelig i ODF-formatet senest 1. september.

Microsoft mener ifølge Per Andersen, at Open XML er en bedre standard end ODF, hvilket Per Andersen kalder et "pseudo-argument".

- For Microsoft vil jo helt bestemt ikke støtte et initiativ drevet af open source-bevægelsen. Så vil man hellere isolere sig og satse på, at man kan overbevise verden om, at en Microsoft-standard er en lige så god og åben standard som den, som resten af de betydende leverandører anvender, siger Per Andersen.

Men opgaven er dømt til at mislykkes, mener analysedirektøren, der samtidig forholder sig kritisk til Microsoft's strategi.

- Den største trussel for en succesfuld it-virksomhed er arrogance og ignorering af nye markedstendenser og den deraf følgende defensive holdning til markedet, siger han.

- Hvis Microsoft lukker øjnene for udviklingen og isolerer sig, vil man blive hægtet af udviklingen, og som så mange andre før Microsoft betyder det store strategiske udfordringer på sigt - og endda overlevelse, siger Per Andersen.

Microsoft: Vi lukker ikke øjnene
Microsoft Danmarks administrerende direktør, Jørgen Bardenfleth, afviser blankt beskyldningerne.

- Microsoft lukker bestemt ikke øjnene, siger han.

Han peger på, at Microsoft er engageret i det såkaldte Ecma-samarbejde, hvor selskabet diskuterer udviklingen af Office Open XML med blandt andre British Library, Intel, Statoil og en række andre.

- Det sker på ægte demokratisk vis, og så snart arbejdet er færdigt, sender vi XML til ISO-godkendelse. Dernæst er det jo en åben standard på lige fod med ODF, siger Jørgen Bardenfleth.

Microsoft fastholder derfor fokus på Open XML-formatet.

- Vi har mere end 400 millioner Office-kunder, som vi ikke kan garantere problemfri overførsel med ODF. Det er klart, at vi vil gå en vej, der sikrer, at alle disse kunder kan overføre filer problemfrit, siger Jørgen Bardenfleth.

Microsoft satsning er ganske målrettet. Selskabet vil således i forbindelse med den kommende lancering af Office 2007 tilbyde samtlige kunder helt tilbage til Office 2000 en konverter til Open XML.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job