E-medier kræver bedre måling af net-trafik

Foreningen af Danske Internetmedier vil have styr på optællingen af besøgende på hjemmesider. Syv firmaer skal nu finde nye modeller for registreringen.

Nu skal der bedre styr på hvem og hvor mange, der surfer på de danske internetsider.

Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM) har udpeget syv firmaer, som skal byde ind med en bedre løsning, end den måde internetmedierne i dag tæller besøgende.

Det fortæller Christian Peytz, formand for FDIM.

- Vi er i dag lidt handicappede af fænomenet unikke brugere, som i bund og grund ikke er det mest nødvendige tal at arbejde med, siger Christian Peytz.

Unikke brugere ligegyldige

Problemet er, at trafikken på nettet er eksploderet, og derfor er det nødvendigt at kunne udspecificere målingerne bedre. Samtidig forveksler mange antallet af unikke besøgende med antallet af personer, som har besøgt en webside.

Drømmen er at få en løsning, som giver et præcist og nuanceret billede af, hvem der besøger hvilke websites hvornår.

Foreningen har derfor defineret, hvad den som minimum vil have. De syv udvalgte firmaer skal så melde ud med yderligere forslag til et forbedret trafiktælle-system, fortæller Christian Peytz.

- Udgangspunktet vil stadig være en totalmåling med en lille sladrehank på websiden. Dertil skal lægges mere nøjagtige panelinformationer, som skal bygges sammen, siger Christian Peytz.

Vil sammenlignes med tv

Internetfirmaet Jubii er et af de firmaer, som tidligere har været kritiske over for det nuværende trafikoptællingssystem.

Administrerende direktør Peter Lundsgaard håber, at det nye system vil kunne sikre gennemskuelighed, så resultatet umiddelbart vil kunne sammenlignes med seertal fra tv.

- Det er fuldstændig ligegyldigt hvor mange unikke brugere en side har. Det afgørende er, hvor meget tid den enkelte bruger på de forskellige sites, og hvad de bruger dem til, siger Peter Lundsgaard.

Peter Lundsgaard understreger, at han godt er klar over, at tv-målingerne har en vis usikkerhed. Men han er villig til at acceptere den samme usikkerhed, hvis bare resultaterne bliver sammenlignelige.

- Der er jo ingen grund til at opfinde et ottekantet hjul, når vi har et rundt, som fungerer ganske godt. Samtidig vil et system som minder om tv-målingerne gøre hele processen lettere for alle parter, siger Peter Lundsgaard.

I øjeblikket betaler internetmedierne hver godt 50.000 kroner om året for optællingen af trafiktallet.

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics