Fogh: Jeg nævnte åbne standarder for Gates

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) nævnte Danmarks ønske om at benytte åbne standarder i det offentlige, da han besøgte software-giganten Microsofts stifter Bill Gates i USA i sidste måned. Det oplyser statsministeren.

Danmarks beslutning om at benytte software baseret på åbne standarder i det offentlige var et af de emner, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) drøftede med Microsoft-stifter Bill Gates, da ministeren besøgte selskabets hovedsæde i Redmond i sidste måned.

Det oplyser Anders Fogh Rasmussen i et svar til Folketinget, hvor statsministeren nævner en række emner for samtalen med Bill Gates.

Svaret kommer efter kritik af, at statsministeren valgte netop software-giganten Microsoft, som én af de virksomheder, der fik besøg under et rejse i USA i sidste måned.

Standarder på dagsordnen

- Min samtale med Bill Gates i Seattle var af generel karakter, skriver Anders Fogh Rasmussen i svaret til Folketinget.

- Samtalen var domineret af en drøftelse af udfordringerne fra og konsekvenserne af globaliseringen, hvor Microsoft som en global it-virksomhed er en væsentlig aktør, oplyser ministeren endvidere.

Anders Fogh Rasmussen henviser til, at han blandt andet orienterede Bill Gates om arbejdet i Globaliseringsrådet, hvor Microsofts danske direktør Jørgen Bardenfleth har medvirket.

- Endelig nævnte jeg, at vi fra dansk side ønsker at sikre, at det offentliges brug af informationsteknologi, herunder software, er baseret på åbne standarder, skriver Anders Fogh Rasmussen.

Statsministeren oplyser, at han som bekendt også mødtes med Bill Gates under Microsoft-stifterens besøg i Danmark i 2004.

Intet IBM-svar

Anders Fogh Rasmussen gør opmærksom på, at han i forlængelse af besøget i juni hos den amerikanske præsident George W. Bush besøgte en række virksomheder og universiteter på den amerikanske vestkyst.

Enhedslistens it-ordfører Per Clausen har i forbindelse med Anders Fogh Rasmussens besøg hos Microsoft også ønsket svar på, hvorfor ministeren netop har besøgt denne it-gigant og ikke eksempelvis IBM.

Det svarer statsministeren ikke direkte på, ligesom også Per Clausens andet spørgsmål står ubesvaret hen.

Det spørgsmål lyder, om ministeren mener, 'at det sender et heldigt signal til omverdenen, når han aflægger et venskabeligt besøg hos en erhvervsmand, som i USA er dømt for misbrug af sin dominerende stilling?'

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job