Microsoft åbner for OpenDocument-formatet

Software-giganten Microsoft åbner nu for muligheden for at konvertere dokumenter under Microsoft-kontorpakken Office til rivaliserende formater som open source-formatet OpenDocument.

Microsoft er på vej til at præsentere et nyt værktøj, der skal gøre det muligt for selskabets kontorprogrammer Word, Excel og PowerPoint at håndtere dokumenter i rivaliserende formater som open source-formatet OpenDocument (ODF).

Den nye konverteringsprogram Open XML Translator vil ifølge Microsoft blive frigivet som open source-software på hjemmesiden SourceForge.net.

Programmet bliver angiveligt tilgængeligt for download til adskillige versioner af Microsoft-kontorpakken Office. Programmet vil ligesom kontorpakken Office 2007 være baseret på Microsoft-formatet Open Office XML.

Kovending hos Microsoft

Udviklingen af den nye dokument-oversætter er lidt af en kovending for den amerikanske software-gigant, der hidtil har afvist at gøre det muligt at gemme i open source-formatet ODF i kontorpakken Office.

Software-giganten er imidlertid i stadig flere lande og fra stadig flere sider under pres for at øge åbenheden i selskabets kontorprogrammer.

I Danmark vedtog Folketinget før sommerferien, at indføre åbne standarder i staten - herunder åbne dokumentstandarder.

I Belgien vedtog regeringen for nylig også at basere sig på åbne dokumentstandarder, og i Microsofts eget hjemland har staten Massachusetts taget tilsvarende skridt.

En prototype af den bebudede oversætter bliver præsenteret allerede torsdag. Den vil kunne konvertere dokumenter fra Word-formatet til OpenDocument-formatet.

Den endelige version af konverterings-softwaren til Word vil være klar i slutningen af 2006. For Excel og PowerPoint følger oversætterne i 2007, oplyser Microsoft.

Relevante link

Prototypen på konverteringsprogrammet kan hentes her

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S