Skoleledere: Microsoft er det tryggeste valg

Ja, det kan påvirke de danske skoleelever, at Microsofts Office-pakke findes på stort set alle skole-pc’ere. Men Microsoft er nu engang det, vi føler os mest sikre ved, lyder forklaringen fra skoleledernes forening.

De danske skoleledere erkender, at det kan påvirke eleverne, at Microsofts Office-pakke findes på stort set alle skole-pc’er.

Alligevel foretrækker de Microsofts programmer fremfor alternativerne. Skolefolkene føler sig nemlig mere trygge ved Microsofts programmer.

- Jeg vil ikke betvivle kvaliteten af de alternative programmer, men sikkerheden spiller i hvert fald en væsentlig rolle, når så mange vælger Microsoft. Det grundlæggende spørgsmål er, om der er sikkerhed for levering, service og drift. Det er det, der afgør skolernes valg af it, siger Erik Lorenzen, formand for Danmarks Skolelederforening.

En reklamefyldt verden

Størstedelen af de danske skoler tager imod Microsofts knaldtilbud på Office, hvor alle skoler kan købe kontorpakken til en tredjedel af markedsprisen.

De 15 procent af skolerne, der har flest elever per computer, kan købe kontorpakken til blot 20 kroner om året per computer.

Dermed stifter lang de fleste skoleelever - om ikke alle - bekendtskab med Microsofts programmer i løbet af deres skoletid.

Det har vakt bekymring hos Socialdemokraternes it-ordfører, Magnus Heunicke, der mener, at eleverne bliver påvirket til at købe Microsofts produkter til hjemmet.

Erik Lorenzen maner imidlertid til besindelse. Han mener ikke, at det er en situation, der er mere problematisk end så meget andet.

- Jo, det påvirker da børnene, men vi kan ikke holde skolerne helt fri for reklamer. I gamle dage leverede boghandlerne linealer, og de lokale banker leverede skoleskemaer, og det tænkte vi ikke nærmere over, siger han.

Var tidligt på banen

Danmarks Skolelederforening er ved at fusionere med Lederforeningen, og dermed taler Erik Lorenzen på vegne af alle de danske skoleledere på de omkring 1.700 danske folkeskoler.

Som tidligere skoleinspektør og nu formand i skoleledernes forening kan han huske, hvordan it i sin tid fandt vej til skolerne.

- Jeg har været i skolevæsenet i mange år, og man må sige, at Microsoft var tidligt på banen. Mange skoler vælger at fastholde det, som de har, fordi de over tid har investeret i Microsofts produkter, siger han

Svært at ændre

Netop fordi mange skoler har en tradition for at bruge Microsoft, tror Erik Lorenzen ikke, at det er realistisk at ændre på situationen lige nu og her.

- Man skal begynde med de voksne brugere, hvis man vil forandre en situation, som er så fasttømret som denne. Man skal forsøge at få skolelærerne og skolelederne til at bruge andet end Microsofts produkter i privatlivet. Man skal lave en meget bred og massiv kampagne, mener Erik Lorenzen.

Han peger på, at mange oplever det som et problem, hvis de bruger en type programmer derhjemme og en anden type i skolen.

- Det er ikke sikkert, at det vil være et problem for en edb-vejleder, men de enkelte lærere og skoleledere har brug for at vide, hvad de skal gøre, når noget går galt i programmerne, siger han.

Mere it-efteruddannelse lærerne er også er et område, der vil kunne gøre lærere og skoleledere med trygge ved alternative kontorpakker og styresystemer, foreslår han.

Annonceindlæg fra Trustworks

Tillid i en Zero-Trust verden

Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S