EU klar med indgreb mod roaming-afgifter

EU-Kommissionen præsenterer onsdag et lovforslag, der skal sikre nedsættelser af teleselskabernes takster for at benytte mobiltelefoner i udlandet.

EU-Kommissionen er nået frem til et kompromis om at reducere teleselskabernes roaming-takster i kølvandet på det forslag, som EU-Kommissær Vivian Reding præsenterede tidligere på året.

Ifølge Redings talsmand, Martin Selmayr, vil et lovforslag blive præsenteret senere onsdag.

Forslaget vil angiveligt sikre, at teleselskabernes profitmargin på mobilsamtaler i udlandet reduceres til 30 procent - svarende til de takster som selskaberne typisk arbejder med på indenlandske opkald.

En sommer mere?

Teleselskaberne har hidtil typisk krævet langt højere roaming-afgifter, når kunderne har benyttet deres telefoner uden for deres hjemland.

Selskaber baseret i de populære turistområder i det sydlige Europa har arbejdet med profitmarginer på helt op til 300 procent.

Selv om EU-Kommissionen nu er nået til enighed om et indgreb, tyder meget på, at enkelte medlemslande fortsat vil forsøge at forsinke gennemførelsen af indgrebet.

Det vil betyde, at teleselskaberne kan benytte de høje roamingtakster frem til og med næste års lukrative sommersæson.

EU-kommissær Viviane Reding er imidlertid skarp modstander af yderligere forsinkelser i det indgreb mod roaming-afgifterne, som hun bebudede tidligere i år.

- En enkelt sommersæson betyder millioner af euro i profit til teleselskaberne. EU-Kommissionens medlemmer må spørge sig selv, om det er rimeligt at give mobiludbyderne endnu en sommersæson, siger Viviane Redings talsmand Martin Selmayr.

Han oplyser, at det ventede lovforslag lægger op til at fastsætte faste termineringsafgifter, som skal benyttes ved afregning mellem teleselskaber i EU.

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo