Datalogi i København: Uddannelsen er god nok


Publiceret d. 28. juli 2006 kl. 10.40 | Antal kommentarer (13)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
De unge svigter igen i år datalogiuddannelsen på Datalogisk Institut på Københavns Universitet, hvor et rekordlavt antal på kun 66 studerende ifølge Den Koordinerede Tilmelding netop er blevet optaget.

Dermed har antallet af optagede fortsat de seneste års styrtdyk fra 221 i 2003 over 163 i 2004 til 87 sidste år og nu kun 66.

Det nye rekordlave tal betyder, at Aarhus Universitet nu optager flere studerende på datalogi end Københavns Universitet.

Alle tiders uddannelse
På Datalogisk Institut på Københavns Universitet står professor og institutleder Stig Skelbo uforstående over for udviklingen.

- Vi mener, at vi har alle tiders uddannelse, og det er ærgerligt, at der ikke er flere unge, der søger ind hos os, siger han.

Stig Skelbo har ikke noget bud på, hvorfor de unge i så massivt omfang svigter uddannelsen.

- Det kan jeg faktisk ikke sige noget om. Vi kan spørge dem, der kommer ind, hvorfor de er interesseret, men det er lidt svært at spørge dem, der ikke har søgt ind, siger han.

- Vi kan registrere og konstatere, at sådan er det, og det er vel fordi, der er noget andet, der interesserer dem mere, siger han.

Kampagner på skoler
De seneste års konstante fald i antallet af optagede studerende har fået instituttet til at forsøge at gøre flere interesserede i uddannelsen.

- Vi gør det konkret ved at besøge gymnasier. Det har vi gjort med en kampagne i foråret, men den har ikke nødvendigvis vist hele sin effekt endnu. Der vil være mange, der nu først skal have et sabbatår, siger Stig Skelbo.

Han glæder sig over, at it-branchen generelt er begyndt at gøre mere for at få unge til at vælge en it-uddannelse. Håbet er, at det også vil smitte af på antallet af ansøgere til datalogiuddannelsen.

Ifølge Stig Skelbo er der dog ikke alene brug for flere unge på uddannelsen, men også for bedre kvalificerede unge.

7 ud af 10 falder fra
- Vi har den kedelige statistik, at en tredjedel af de optagede gennem de seneste år har haft et gennemsnit på under otte fra deres studentereksamen, siger Stig Skelbo.

- Man kan godt gennemføre datalogiuddannelsen, hvis man har et gennemsnit under otte, men statistikken viser, at chancen ikke er ret stor, siger han.

Det er en af årsagerne til, at den seneste evaluering af datalogiuddannelsen i København viser, at syv ud af 10 af de studerende falder fra de første fire år.

Cirka halvdelen af de studerende, der kvitter studiet før tid, falder ifølge Stige Skelbo fra i løbet af forholdsvis kort tid på studiet.

Den anden halvdel af de frafaldne stopper typisk, fordi de senere i studieforløbet får mulighed for et job i it-branchen.

- Der er gode muligheder for at få et velbetalt job, før man er færdig, og set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er uddannelsen derfor på ingen måde spildt for den gruppe af studerende, selv om de ikke har gjort uddannelsen færdig, siger Stig Skelbo.



Alle artikler om:
Uddannelse, Karriere


Kommentarer - Debatoversigt


Hmmm... Har du selv prøvet den ??
13 indlæg

Stig Skelboe stiller sig uforstående overfor faldet i ansøgere... Mon ikke blot han endnu ikke har indset at motivation er noget men skaber ????

Hvis nu Stig og co. satte sig lidt ind i tidssvarende pædagogik, metoder og miljø kunne det være der gik en prås op for dem :D

"De unge" af idag gider da ikke sidde og lytte til en forelæser der er umotiverende, upædagogisk og tør. De skal være masser af "hands on" tidssvarende og relevante opgaver. Det der var "måden at gøre ting på" for 2 år siden er allerede forældet, uinteressant og derved uvedkommende.

Det har altid undret mig, når jeg taler med studerende i min omgangskreds, at undervisere på universiteterne tilsyneladende i stor stil udviser manglende evner for motivering af de studerende, benytter aldrende teknikker og savner føling med tingenes tilstand i "det virkelige liv".
Måske var det et sted at starte ??

Motivering indebærer bla. "Hvad skal jeg bruge det til" og ikke mindst "hvorfor skal jeg det".

IT er en branche der er i svimlende udvikling og det er min oplevelse at der mangler en reel forståelse for dette faktum hos mange uddannelsesinstitioner.
Jo vist - alle SIGER at de ved det og har fokus herpå, men når det kommer til den praktiske udførsel falder flosklerne til jorden.

En uddannelse skal være "lækker", "synlig" og relevant. Det budskab magter man ikke at formidle. Måske fordi uddannelsen ikke er helt så "alle tiders" som nogen selv går og tror ?????

#1, Jeg kan godt give dig ret, det der kræves for at starte på en længerevarende uddannelse er klart motivation og at universitetet rent faktisk gør noget for at tilpasse uddannelsen til dels de krav der stilles af erhvervslivet og de krav der måtte være fra de studerende.

Men det der falder i øjnene i denne artikel er umiddelbart at gennemsnittet for de studerende er faldet markant. Det kan man virkelig undre sig og det har nok ikke så meget at gøre med selve uddannelsen, men måske at dem med de gode karaktere søger andre steder hen. København kæmper måske også en svær kamp i og med at det som studerende kan være noget nær umuligt at finde et sted at bo til en fornuftig pris (altså noget man kan betale med en SU) samtidig at boligen også er rimelig tæt på universitetet.

Men noget der også falder mig ind er, at mens der er massive problemer i København og Århus, så viser Aalborg fornuftige tal. Det kunne jo være at arbejdsmetoden (som også blive henvist til her på CW) tiltaler de unge lidt mere. Jeg blev selv færdig som Civilingeniør i datateknik på AAU i 2003, og jeg tror at arbejdsmetoden har stor indvirkning på hvordan man lærer det nye stof. Underviserne spiller her også en stor rolle, for hvis ikke de kan kommunikere ud over tavlekanten, så er det komplet håbløst som studerende at fatte hvad de fabler om (medmindre man besidder rigtig gode evner til at læse det hele selv i en bog). Desværre forsøger Sander også at slå noget af det der er virkelig godt ved AAU ihjel, nemlig den store anvendelse af gruppearbejde og gruppeeksaminer (og nej, gruppearbejde og individuelle eksaminer giver ikke det samme!!!!) man kan håbe at han kommer på smartere tanker, men desværre har han jo vist gang på gang at han overhovedet ikke magter at modtage seriøse argumenter. Når de nu har besluttet sig for at afskaffe dem (på spinkelt og/eller forkert grundlag) så bliver de død og pine nød til at gennemføre det :-|

Og, som en anden vist skrev i anden tråd, så betyder det altså også noget at man fra skolen (folkeskolen og gymnasie/htx/whatever) ikke fokusere på de teknisk/naturvidenskabelige områder så meget som man kunne. Hvis man vil have de unge til at interessere sig indenfor disse områder, så skal det vækkes til live så tidligt som muligt. Men hvis man ikke har fået lov/mulighed for at lege med det i skolen, så er der jo ikke den store interesse for det, medmindre denne er vækket andetsteds.

Men jeg tror også man skal passe på ikke at gøre uddannelserne så smarte og lækre at det eneste der kommer ud af dem er færdiguddannede powerpoint-"programmører" og højtuddannede varmluftsballoner. Man skal passe på ikke at skære alt det væk som egentlig danner det fundament der skal til for at kunne anvende sin teoretiske viden til noget praksis når man så ender i job.


#2, Thomas - jeg kan se at vi er enige på en del områder og jeg er ked af hvis jeg har givet det indtryk at det hele skal være popsmart og fuld af varmluft. Det var ikke min hensigt.

Med mine udsagn ville jeg anskueliggøre at universiteternes "salgsmetoder" og senere "pre-sale" måske ikke var så tidssvarende og relevante som de selv går og tror. Navlebeskuelse er selvfølgelig altid rart :D

Jeg vælger disse betegnelser for at simplificere et ellers kompliceret uddannelsestilbud/-system.

Jeg finder nu karakterene ganske symptomatiske for en manglende relevans og motivation. Det da klart at det hele vil gå ned hvis interessen daler.

I øvrigt er du inde på noget rigtigt imo når du nævner arbejdsmetoder. Man kan ikke forvente success når man i folkeskolen/gymnasiet træner og fremelsker holdspillere, men på de videregående uddannelser forventer selvstændige individualister.


#3, "Man kan ikke forvente success når man i folkeskolen/gymnasiet træner og fremelsker holdspillere, men på de videregående uddannelser forventer selvstændige individualister."

Se det var egentlig en god udtalelse... det er netop ikke det man forventer på AAU... her er det faktisk nærmest vigtigt at man er en holdspiller, da det hvert fald er meget meget svært (omend nok ikke umuligt) at klare sig igennem fx. ingeniørstudiet uden at lave gruppearbejde.


#2, Optaget på AAU er vist omkring 36 personer hvor fremgangen kan tælles på en hånd, så jeg synes det er et noget spinkelt grundlag at konkludere på.

Efter min opfattelse er alle argumenterne for at afskaffe gruppeeksaminationer fornuftige, så vejen frem er ikke flere af dem.

Mere problematisk er det at: "Stig Skelbo har ikke noget bud på, hvorfor de unge i så massivt omfang svigter uddannelsen."

For så kan man jo tydeligvis ikke blive bedre.


#1, ""De unge" af idag gider da ikke sidde og lytte til en forelæser der er umotiverende, upædagogisk og tør."

Jeg tror ikke at man kan bortforklare den manglende interesse med tørre og umotiverede undervisere. Jeg kender studerende fra f.eks. religionshistorie hvor det lyder til at pædagogikken er endnu værre, men alligevel er det jo et af de fag, der i øjeblikket trækker i de unge.

"De skal være masser af "hands on" tidssvarende og relevante opgaver."

Hvis man vil have hands-on erfaring, så er det simpelthen ikke på universitetet, at man skal læse.

"Motivering indebærer bla. "Hvad skal jeg bruge det til" og ikke mindst "hvorfor skal jeg det"."

Igen så er det sikkert spørgsmål som studerende på det mere populære studier også stiller...

"IT er en branche der er i svimlende udvikling og det er min oplevelse at der mangler en reel forståelse for dette faktum hos mange uddannelsesinstitioner.
Jo vist - alle SIGER at de ved det og har fokus herpå, men når det kommer til den praktiske udførsel falder flosklerne til jorden."

Een af de største flosker er faktisk at IT branchen er i en svimlende udvikling. Det er den i hvert fald ikke datalogisk set. Måske forretningsmæssigt eller på anden måde, men altså ikke datalogisk. Datalogi udvikler sig i samme grad som matematik, men IT omfatter jo meget mere end datalogi.

"En uddannelse skal være "lækker", "synlig" og relevant. Det budskab magter man ikke at formidle. Måske fordi uddannelsen ikke er helt så "alle tiders" som nogen selv går og tror ?????"

Det er ikke populært at læse de naturvidenskabelige uddannelser og jeg forstår det sgu godt. Jeg kunne også godt tænke mig at sidde på en smart cafe med smarte venner og diskutere filosofi. Det er tidens trend. IT jobs er forbundet med lavstatus: Stress og katastrofale skandaleprojekter - det hele ledet af PowerPoint-svingene buzzword-maskiner man kalder for MBA'er.

IT-branchen må vise at den kan levere spændene muligheder, der er lige så selvrealiserende, som de smarte uddannelser. Og så må virksomhederne altså tage at ansætte folk, der ikke nødvendigvis har 10 års erfaring indenfor "månedens værktøj".


#1,

Jeg tror altså lidt at du har misforstået hvad formålet med
en universitets udddanelse er.

Universiteter skal ikke undervise i seneste nye trends. De skal
undervise i en videnskab.

Sådan lidt oversimplificeret, så skal de undervise i ting som
man forventer gyldige om 10 og 25 år. Ting som er forældede
om 2 år må virksomhedernes efteruddannelse tage sig af.

Og hvis de unge idag ikke gider lære et tørt og kedeligt
fag, så må det jo være deres problem. Indien, Kina og
østeuropa skal nok levere de iT folk erhvervslivet skal bruge.

Jeg er selvfølgelig helt enig i at undervisning bør
være motiverende, inspirererende og gerne krydret med
lidt relation til virkeligheden for at de studerende
kan holde sig vågne til forelæsningerne.

Men det er ikke ligefrem nogen ny problem stilling.


#7, Jeg har en vigtig observation til læserne i dette debatforum: Jeg er enig med Arne. Det er en ganske særlig begivenhed, så jeg besluttede mig for at forevige den ved, at sætte det på tryk (eller harddisk, afhængigt af perspektiv).



- Jesper


#7,

Nu er jeg selv datalog fra DIKU (Datalogisk Institut Københavns Universitet) og jeg bliver altså nødt til at kommentere det her. De underviser nemlig ikke i noget som bliver gyldigt om 10 år. Jo måske idag, men det er faktisk små 10 år siden jeg blev færdig og ABSOLUT INTET af det der blev undervist i dengang er blevet (mere) relevant over tiden, snarere tværtimod.

Det eneste jeg har kunnet bruge fra den meget lange undervisning er visse arbejdsmetoder, småting fra div. skriftlige 2.dels opgaver (algoritmer og baggrundsviden) og så brugererfaring fra deres Unix-style maskiner.

Jeg har ikke kunnet bruge ML, Pascal, lisp, prolog eller den håbløst gammeldags Motorola-maskinkode vi lavede en multikerne i, til det allermindste siden dengang. Jo, Pascal benyttede jeg selv i en kort periode mest før og under uddannelsen, men siden er det totalt forsvundet fra markedet.

Jeg arbejder idag som systemadministrator og programmør for et hostingfirma, hvor jeg tager mig af vores Unix-style servere (mail, dns, web, firewall) som fortrinsvis benytter Debian og SUSE Linux samt FreeBSD og OpenBSD. Vi har også haft SGI-maskiner som jo benytter Irix. Jeg koder mest i perl (aldrig omtalt i undervisningen på DIKU trods 30+ år på bagen) og C++ (hele 2 timers undervisning i alm. C), så det er selvlært efterfølgende.

Jeg føler at de 7½ år var ret meget spild af tid. Dengang var der kun datamatiker som alternativ IT-uddannelse, og det var alt for overfladisk efter min mening, så jeg havde egentligt noget valg, selv om jeg aldrig har ønsket at arbejde med IT som en videnskab.


#9, det lyder som om du måske har misforstået noget. Du blev ikke undervist i ML, du blev undervist i funktionsorienteret programmering. Hvis du ikke selv kan sætte dig ud over det konkrete eksempel og abstrahere derfra, så kan jeg godt se at universitetet må se lidt irrelevant ud.


#9,

Jeg er dybt rystet.

Du har taget en uddannelse i datalogi og lært at programmere
i et procedurakt sprog (Pascal) og du mener ikke at det
har giver dig noget ballast til at programmere i et andet
procedurakt sprog (Perl) ?


Jeg ser mig altsaa ogsaa som tidligere studerende paa datalogi noed til at kommentere, der i dag har en ganske udemaerket job IT branchen.

Uddannelsen ER teoretisk orienteret og har efter min opfattelse aldrig haft som direkte maal at udklaegge nye udviklere til erhvervlivet.

Jeg valgte selv at skifte til datamatiker efter to aar fordi jeg foelte at jeg ikke havde lyst til at forske indenfor datalogi. Derimod havde jeg meget mere lyst til at komme ud i den virkelige verden og skabe gode it-loesninger.

Dermed ikke sagt at jeg foeler at jeg spildte de to aar paa datalogi. Tvaertimod har de givet mig en teoretisk ballast som har gjort mig bedre en i stand til at loese de konkrete opgaver jeg bliver stillet overfor i mig daglige arbejde som udvikler at professionelle web-loesninger. (Hved brug af ordet "web" giver alle aegte dataloger her sig selv en lussing(intern joke)).

Men naar det er sagt saa tror jeg at de der staar og skal vaelge en it-uddannelse nok boer kigge mere i retning af DTU.
it-ingenoer daekker det samme grundlaeggende stof, men kobler den praktiske del paa, og giver samtidig mange flere muligheder hen af vejen for at kombinere med andre nyttige og erhvervsrelevante fag.
Plus praktik i virksomheder.


#12,

Du er selv ude om det, du stoppede lige da det skulle til at blive interessant! I modsætning til datamatiker, så starter datalogi med at etablere en fælles platform i form af matematiske begreber og værktøjer for så at tage disse ekstremt generelle værktøjer og bruge dem i forbindelse med noget mere konkret på de sidste 2-3 år af uddannelsen. Som datamatiker kan man lave en masse ting, man ved bare ikke hvad man laver og hvorfor. (jaja, grov forsimpling, overdrivelse fremmer forståelsen...)

Det jeg dog er enig med dig i er at der er en del af underviserne på universitetet der slet ikke lever i en praktisk verden, mange kurser kunne have været gjort utroligt meget mere interessant og have givet mange flere ideer hvis nogle af de, i gerningsøjeblikket, fuldstændigt ligegyldige teorier var blevet sat i kontekst og "real world" eksempler var blevet inddraget i undervisningen. Det er mange gange først et par år efter man har fået gennemgået et eller andet bizart at man rent faktisk ser at det kan bruges til noget.

Det skal for god ordens skyld siges at jeg selv er både datamatiker og datalog.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

ComputerViews: Den værste app-hype er ved at have lagt sig, og nu ser vi konturerne af fremtidens app-design. Men hvordan udnytter man de mobile muligheder optimalt?
23. maj 2012 kl. 13.40 | læs »

I flere lande er folk blevet tilmeldt overtakserede sms'er på grund af en falsk app. Det viser sig, at firmaerne bag svindelnummeret har flere fællestræk.
23. maj 2012 kl. 15.01 | læs »

Næsten 200 ansatte hos IBM mister i dag jobbet. Forfærdeligt, siger personaleforeningen, som dog er glad for rigtig gode vilkår for de fyrede.
23. maj 2012 kl. 15.33 | læs »





 
White papers
Fordyb dig i entrepreneurship, forretnings- og brugerdreven innovation i det femdages...

Innovation er essentielt for de danske virksomheders vækst. Uden konstant fornyelse af både...

E-magasinet Smart Enterprise Exchange udgør en unik og eksklusiv informationsressource til...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.