SKAT er Danmarksmester i digital forvaltning

SKAT er den bedste offentlige institution, når det handler om at bruge it til at levere bedre service, viser en stor undersøgelse, som Computerworld og NNIT har udarbejdet. Se Top 10 her.

Det danske skattevæsen – SKAT – er Danmarksmester i digital forvaltning.

Det fremgår af en ny kortlægning af de danske kommuner, regioner, styrelser og departementer, som NNIT og Computerworld har foretaget.

- SKAT har bedst af alle offentlige virksomheder formået at bruge it til at levere en bedre og mere individualiseret service end før, siger projektleder Søren Brøndum fra NNIT, som har gennemført analysen.

En stribe parametre

De danske digitale forvaltningsmestre bliver målt på en række parametre, som udtrykker best practice inden for digital ledelse; strategiformulering, kompetenceudvikling, kommunikationsform, effektiviseringsgevinster, omfanget af digitale transaktioner og graden af fremtidssikring.

De 10 bedste danske digitale forvaltningsmestre tæller i rækkefølge:

1. SKAT.

2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

3. Kirkeministeriet.

4. Undervisningsministeriet.

5. Direktoratet for Fødevareerhverv.

6. Gentofte Kommune.

7. Esbjerg Kommune.

8. Danmarks Statistik.

9. Erhvervs- og Boligstyrelsen.

10. Greve Kommune.

Udgør stor del

- Den offentlige sektor udgør en meget stor del af dansk økonomi. God digital offentlig ledelse har stor betydning for mange borgere og virksomheder, ligesom det kan frigøre milliarder af kroner til andre formål. Derfor er det nyttigt at få de bedste frem i lyset, så andre kan lære af dem, siger Mikael R. Lindholm, chefredaktør på Computerworld.

Der er tilsyneladende et stort behov for gode eksempler på offentlig digital ledelse.

Ifølge rapporten ”Public Digital Governance 2006” vurderer de danske kommuner, statslige styrelser og departementer selv, at kun tre pct. af de virksomheder og andre offentlige partnere, de samarbejder med, sparer penge på at kommunikere digitalt med det offentlige.

Udbyttet står i skærende kontrast til regeringens it-politiske redegørelse fra i år, hvor det fremgår, at 41 procent af borgerne og 87 procent af virksomhederne i 2005 kommunikerede digitalt med den offentlige sektor via internettet.

De danske digitaliseringsmestre bliver kåret på en konference 10. oktober 2006, arrangeret af Computerworld i samarbejde med Dansk IT, hvor konklusionerne fra rapporten samtidig bliver debatteret.

Læs mere om rapporten i fredagens trykte udgave af Computerworld.

Læs resume af rapporten Public Digital Governance 2006 (pdf)

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

    I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job