Neoprocess: Vi vil ikke stavnsbinde vores medarbejdere

Neoprocess har fået en bøde på en halv million kroner for at have ansat to medarbejdere fra WM-data.

Artikel top billede

Det var ulovligt, da det fynske it-firma Neoprocess ansatte to medarbejdere fra WM-data.

Virksomhederne havde nemlig en kontrakt med hinanden, hvor en klausul slår fast, at virksomhederne ikke aktivt må ansætte hinandens medarbejdere.

Netop ordet aktivt er det springende punkt. Ifølge dommen fra Sø- og Handelsretten er det en aktiv handling at tilbyde et job, selvom det er medarbejderne, der selv har søgt jobbet.

Det er netop det, der er tilfældet i denne sag. Neoprocess er uenig i dommen:

- Jeg mener, det er forkert og urimeligt. Jeg kunne ikke finde på at stavnsbinde folk i min forretning, siger administrerende direktør, Søren Skovbølling fra Neoprocess. Neoprocess har derfor anket dommen til landsretten.

Afviser kritik

Administrerende direktør i WM-data, Jesper Scharff, mener ikke, at han stavnsbinder sine medarbejdere.

- Enhver medarbejder kan søge job, hvor de vil, siger Jesper Scharff.

Han siger også, at de virksomheder, han har lavet konkurrenceklausulen med, gerne må ansætte medarbejderne, hvis de ikke gør det aktivt.

Han vil ikke forholde sig til den konkrete sag, mens den kører i retten, og han vil heller ikke forholde sig til, hvordan det praktisk skulle kunne lade sig gøre at ansætte en medarbejder fra et andet firma, når et jobtilbud er en aktiv handling.

Se dommen fra Sø- og Handelsretten

Annonceindlæg fra Bluecircle

Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect