Elselskab: Bredbånds-kritik er misvisende


Publiceret d. 22. august 2006 kl. 11.35 | Antal kommentarer (12)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
En dybt misvisende kritik.

Sådan lyder reaktionen fra et af landets elselskaber, efter Dansk Folkepartis Jørn Dohrmann mandag langede kraftigt ud efter elselskabernes bredbånds-investeringer her i Computerworld.

- Jeg kan notere mig, at Jørn Dohrmann er ude i det sædvanlige ærinde, lyder det fra Poul Arne Nielsen, bestyrelsesformand for SEAS-NVE og Dansk Energi, der er en brancheforening for landets elselskaber.

Dybt misvisende kritik
Han er uforstående over for kritikken fra it-ordfører Jørn Dohrmann, der mener, at det er uretfærdigt, at el-kunderne på landet skal være med til at finansiere elselskabernes bredbånds-investeringer.

En række elselskaber har nemlig meldt ud, at de ikke ønsker at dække yderområderne, fordi det ikke er rentabelt.

- Kritikken er dybt misvisende, fordi vi som elselskab jo lægger fiber-kablerne ned samtidig med, at vi alligevel lægger vores luftledninger ned i jorden, siger Poul Arne Nielsen fra SEAS-NVE.

Store penge på spil
Han peger på, at elselskabet i to ud af tre tilfælde alligevel skal ud og grave, og at bredbåndsinvesteringerne derfor ikke er så voldsomme, som de ser ud.

Ifølge IT- og Telestyrelsens beregninger blev der i 2005 investeret mere end en milliard kroner fra elselskabernes side på bredbåndsmarkedet.

Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti frygter, at det bliver forbrugerne, der kommer til at betale regningen.

Derfor har han bedt videnskabsminister Helge Sander vurdere, om elselskabernes fibersatsninger vil bidrage til at skabe adgang til bredbånd i landdistrikterne.

- Har Jørn Dohrmann ret i, at landbefolkningen ikke får gavn af investeringerne?

- Det må tiden vise. Min tanke er jo, at vi skal nå ud til alle på et tidspunkt, men det er ikke lige nu. Det er givet, at vi er nødt til også at se på rentabiliteten, lyder svaret fra Poul Arne Nielsen, der er bestyrelsesformand i SEAS-NVE.

Vi ved, hvad vi gør
Poul Arne Nielsen peger på, at et overskud på elselskabets bredbåndsforretning kan bruges til at nå ud til yderområderne også.

Samtidig oplyser han, at SEAS-NVE har opstillet en prognose, der siger, at selskabet når break-even på bredbåndsforretningen i slutningen af 2008, hvis man fortsætter med den tilslutningshastighed, der er i øjeblikket.

Da Poul Arne Nielsen også er bestyrelsesformand i Dansk Energi - brancheforeningen for landets elselskaber - mener han i det store hele godt at kunne forsvare de investeringer, elselskaberne foretager sig.

- Jeg vil ikke forsvare alle elselskaber ud i alle hjørner, men generelt er jeg ikke bekymret for det, der foregår.

- Jeg er uenig i kritikken af, at vi smider en masse milliarder ud til ingen verdens nytte, for jeg er rimelig sikker på, at det her er den rigtige måde at gøre tingene på, siger Poul Arne Nielsen.

It-ordfører Jørn Dohrmann mener, at der bør laves en ordning, hvor det kræver forbrugernes samtykke, hvis elselskaberne vil poste penge i bredbåndsforretningerne.



Alle artikler om:
Fibernetværk, Netværk


Kommentarer - Debatoversigt


Ikke helt sandt, Poul Arne
12 indlæg

Jeg er bosat i det der kaldes et yderområde, en lille by med 50 hustande mellem rønnede og næstved. VI er PT. igang med at få lagt vores kabler i jorden. I den forbindelse har jeg taget kontakt til Seas-Nve og hørt hvornår jeg så kan få FIBER. Svaret er at det er ikke muligt at få fiber inden for en overskuelig fremtid.

Lidt underligt set i forlængelse af at Poul Arne, skriver at der da bliver lagt fiber ud lige så snart der bliver omlagt fra luftledning til jordledning.

CITAT START :

"- Kritikken er dybt misvisende, fordi vi som elselskab jo ligger fiber-kablerne ned samtidig med, at vi alligevel lægger vores luftledninger ned i jorden, siger Poul Arne Nielsen fra SEAS-NVE."

CITAT SLUT:

En anden ting er at på SEAS-NVE egen hjemmeside kan man læse at der er flere faktorer der spiller ind, på om derkommer fiber i ens område.

CITAT START:

"Hvad afgører, om der kommer SEAS-NVE Fibernet i mit område?

Som udgangspunkt lægger vi fiber i jorden, når vi kabellægger elnettet. Når vi ved, at elnettet skal kabellægges i et område, vurderer vi, om der er efterspørgsel på SEAS-NVE Fibernet i området også. Hvis det er tilfældet, laver vi en plan for området og kontakter herefter beboerne i området om, at de får mulighed for SEAS-NVE Fibernet."

CITAT SLUT :

En lidt utilfreds andelshaver i SEAS-NVE.

Kenneth m. Nielsen

#1, Blot fordi de lægger fiber ud igennem byen er det jo ikke sikkert at selskabet finder det rentabelt at tilslutte nogle husstande i byen..

Hvor jeg bor har TDC kabeltv gravet ned i vejen bag mit hus og muligvis foran, de ved det ikke selv og det vil koste en formue at få det checket, så jeg kan ikke få kabeltv, det er på trods af at jeg bor i en forholdsvis stor by..

Det er surt når man ved at der er tilsutningsmuligheder så uendeligt tæt på.. Man er jo blot nødt til at vente på det bliver rentabelt..

Et alternativ til at vente er jo selv aktivt at gøre en indsats, fx. ved at indsamle informationer om hvor mange i byen der reelt kunne være interesseret i at få en tilslutning, på den måde kan du jo selv sørge for det lige pludselig er rentabelt..


#1, Du citerer manden forkert.

Han siger at de fiberkabler de lægger, lægger de samtidig med at de ALLIGEVEL skal grave - han siger ikke at der lægges fiber ALLE steder hvor der graves, og der er forskel på de to ting.

Uanset hvad så synes jeg ham DF tossens kritik er ret forfejlet. Han kritiserer i første omgang rentabiliteten (ie. han kalder det hasard med forbrugernes penge), og umiddelbart efterfølgende kritiserer han at ikke alle yderområder dækkes som udgangspunkt. Det er to modstående hensyn, og hvis han tror at begge kan tilfredsstilles umiddelbart, så kan det være han skulle prøve at bo lidt på planeten Jorden.


#3, Det er et godt argument - selv om jeg ikke står i samme lejr som du

Er der nogen der kan fortælle, hvordan elselskaberner financierer deres milliardinvestering i fiber?

Normal praksis med en nystartet virksomhed er at finde investorer - men i dette tilfælde mener jeg at have hørt, at elselskaberner faktisk allerede HAR pengene til fiberinvesteringerne - fordi de i årevis har haft en overpris på deres elopkrævning. Hvis det er sandt (og det siger jeg ikke at det er, jeg stiller det som spørgsmål) så er det kritisabelt fordi en elkunde dermed betaler for en investering som han hverken kan gennemskue, anvende, eller frasige sig.

Det ville lidt svare til, at vandværket begyndte at tage for meget for vandet for at financiere opstarten af et gartneri - med henvisning til at de jo har forstand på vand i forvejen, og alligevel skal bore ned til grundvandet for at pumpe det op til drivhusene...

Ultimativt bør en elkunde kunne vide sig sikker på, at hvis han betaler 100 kr. på sin elregning, så er pengene opkrævet for den ydelse der STÅR PÅ REGNINGEN, nemlig EL! Ikke at han samtidigt er blevet "medinvestor" i et internetfirma, som han i øvrigt efterfølgende ikke ejer en brik af, og måske ikke engang kan blive kunde hos.

- Jesper


#4, Hej Jesper ;)
Du har på sin vis ret, og jeg mener du har ret i det med de opsparede mdiler. Det er kapital som er oprettet igennem lang tids el-drift som nu til dels bliver investeret i fibernedlægning. Der ER noget diskutabelt i det, helt klart.

Men - jeg synes nu det er heldigt. For hvor dælen skal det ellers komme fra? TDC? Nej, ikke før de kan se andre gør det (Det er et historisk faktum)
Jeg ser lidt på det som skat - alle har vel på en eller anden måde betalt til el-selskabernes kasse - og ligesom når jeg betaler skat kan jeg ikke være sikker på at de penge netop jeg betaler kommer tilbage til mig. Det er lidt et nødargument, men jeg synes Danmark skal have fiber og jeg kan ikke se hvor det ellers skal komme fra.
Mvh Jesper


#3, Joseph, Jeg kan ikke lige få øje på hvor det er jeg citerer Poul Arne Nielsen forkert.

Jeg sætter lige snippet ind igen:

CITAT START :

"- Kritikken er dybt misvisende, fordi vi som elselskab jo ligger fiber-kablerne ned samtidig med, at vi alligevel lægger vores luftledninger ned i jorden, siger Poul Arne Nielsen fra SEAS-NVE."

CITAT SLUT:

Jeg ser intet sted nævnt at det kun er udvalgte steder der får fiber. Ovenstående citat, som forøvrigt er ordret, giver mig indtryk af at alle stder hvor de konvertere fra luftledning til jordledninger, bliver der samtidigt smidt fiber i jorden.

Just my 2 cent.

Kenneth


#6, Det relevante citat udelod du. Det var det med at de laver en vurdering om det kan betale sig at lægge fiber når de nu alligevel graver. Det er så vurderet at det ikke er i dit tilfælde.


#7, Snadt nok, men det er taget fra en helt anden tekst. Det er ikke udtalt i den forbindelse som citat 1 er taget fra.

WEll Nok om det, der kommer nok noget fiber til mig en dag.


#5, Det burde i princippet graves ned af staten - eller af statsejede selskaber som ejer infrastrukturen. Internetleverandørerne kan så leje sig ind på den ledige kapacitet.

Jeg er stor tilhænger af fri konkurrence ... når det giver mening. Der er visse steder, hvor den blandingsøkonomiske model er bedre, bl.a. på infrastruktur.

Jeg mener ikke at et selskab bør eje samfundskritisk infrastruktur af nogen art. Hverken fiberkabler til internet, telfonkabler, vandrør, fjernvarmerør, kloakrør, veje, broer, togskinner, hospitaler eller børnehaver.

I Sverige har det offentlige over en lang årrække investeret mange penge i fibernet. Det er en statsejet infrastruktur, og medvirkende årsag til alle de billige internetforbindelser man altid hører om i sverige. I Danmark burde det offentlige have stået bag en tilsvarende investering, som internetudbyderne efterfølgende kunne betale penge for at bruge i deres løsninger til slutbrugere.

Hvorfor er det, at det er "ok" at et enkelt firma får monopol på Fiber/Internet i Sønderjylland, eller monopol på telefonledninger på fyn, mens det IKKE er ok at et enkelt selskab ejer alle vejene? Kan det være fordi ingen tør tænke over konsekvensen af, at bilen skal blive stående i carporten hvis "vej-selskabet" pludseligt sætter prisen op eller ændrer deres forretningsbetingelser?

Har nogen egentlig tænkt på hvor fastlåste de er, når der kun er een fiberleverandør i deres markedsområde, som i løbet af 5 år har udkonkurreret teleselskabernes kobber-løsninger, hvorefter der overhovedet ingen konkurrence er tilbage? Så sidder man med een fiberleverandør der har et defacto monopol i området. Og enhver kan sige sig selv, at det er noget skidt hvis (læs: når) dette monopol ikke er ejet af det offentlige.

- Jesper


#9, Vi er vist enige langt hen ad vejen, dog lader det til at du er parat til at ofre mere på det ideologiske alter end jeg er - i dette tilfælde at Danmark får en fiber-infrastruktur. For et faktum er det også at der på intet tidspunkt har været nogen i folketinget der har haft et realistisk bud på hvordan man kunne løse opgaven. Derfor burde de egentligt skamme sig over at brokke sig når der nu er NOGEN der gør noget. Det er et tigerspring som jeg synes er bydende nødvendigt. - Indsæt her lang tale om fremtidskravene til Danmark i globaliseringen - .
Jeg kan tilføje - på meget løst grundlag - at der ikke bliver tale om monopol. Som jeg har omtalt andetsteds her på siderne, bliver der i øjeblikket gravet fiber ned i min (lille - 500 indbyggere) by. Så da jeg fornøjet spugte et af de gravende mennesker om hvordan det gik med udrulningen af fiber, viste det sig ikke at være folk fra el-selskabet. Næ - det var skam TDC, hehe, men det var da godt nok bl.a. lysleder de gravede ned!

Mvh Jesper

PS.: Ang Sverige: Fiber til private er ikke SÅ udbredt i Sverige og det er et privat firma der står bag. Det er rigtigt at staten investerer mange penge i fiber, men det er mest til uddannelsesinstitutioner.


Det er måske vigtigt at bide mærke i, at hver gang et elselskab eller anden potentiel fiberleverandør graver fiber ned - er de forpligtet til at lægge et ekstra tomt føringsrør - som den enkelte kommune har fuld råderet over.

Således tilbydes der nok en samfundskritisk ydelse - men den er så heller ikke mere kritisk end at staten når-som-helst kan lægge deres egen alternative fiber ud til borgerne. Og det er altså ikke fiberen der koster penge - det er gravearbejdet...


#4, Pengene kommer jo ikke nødvendigvis fra overpriser.. Der er jo flere elselskaber herhjemme som har andre forretningsområder end blot det at levere el, herudover kunne man måske også forestille sig at pengene kunne komme fra frasalg af medejerskab i andre selskaber mm.

Jeg erindrer da umiddelbart at der fornyeligt er solgt et større selskab, under stor medieovervågenhed og polymik, som faktisk var medejet af en del elselskaber, gad vide om de ikke har tjent en del på det..

Man kunne jo så overveje om overskud på de andre forretningsområder så burde falde deres kerneområde, levering af el, eller om det skal bruges til at investere i et nyt forretningsområde, levering af bredbånd..


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

Efter længere tids kritik af Apple kan man nu ikke længere købe en iPad med 4G i Danmark.
24. maj 2012 kl. 08.34 | læs »

I flere lande er folk blevet tilmeldt overtakserede sms'er på grund af en falsk app. Det viser sig, at firmaerne bag svindelnummeret har flere fællestræk.
23. maj 2012 kl. 15.01 | læs »

Næsten 200 ansatte hos IBM mister i dag jobbet. Forfærdeligt, siger personaleforeningen, som dog er glad for rigtig gode vilkår for de fyrede.
23. maj 2012 kl. 15.33 | læs »





 
White papers
McAfee Email and Web Security Appliance sætter et filter op mellem dit netværk og internettet og...

Forstå, hvad du ved - og ikke ved - om strømforbruget i dit datacenter, og hvordan du forbedrer...

Intelligente PDU'er eller strømpaneler kan hjælpe dig til at kende dit datacenter bedre, så du...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.