Dansk IT: Åbne standarder koster


Publiceret d. 22. august 2006 kl. 16.03 | Antal kommentarer (6)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Hvis Folketingets beslutning om at bruge åbne standarder overalt i den offentlige sektor skal blive til andet end kønne ord, så kan videnskabsminister Helge Sander (V) ikke bare nøjes med at smøge ærmerne op. Han må også til læderet - altså erkende at det kommer til at koste at gennemføre politikken.

Sådan lød opfordringen fra interesse-organisationen Dansk IT i forbindelse med dagens præsentation af undersøgelsen IT i Praksis, som hvert år kortlægger it-anvendelsen i de 420 største danske private og offentlige virksomheder.

Politisk konsulent Gitte Madsen fra Dansk IT understreger, at 97 procent af it-cheferne i den offentlige sektor er parate til flere centrale digitaliseringsinitiativer som fælles standarder for arkitektur, dataudveksling og lignende.

- Men det er helt afgørende, at der bliver fulgt op på de gode intentioner som Folketingets beslutning i foråret om, at den offentlige sektor skal bruge åbne standarder, siger Gitte Madsen.

Kræver fokuseret indsats
Hun peger på, at det i rapporten "Virkemidler til fremme af interoperabilitet gennem fælles, åbne standarder" anbefales, at der inden 1. januar 2008 skal laves et egentlig katalog over åbne standarder, som offentlige myndigheder kan bruge.

- I Dansk IT mener vi bare, at det er nødvendigt at fokusere gennemførelsen af åbne standarder til de områder, hvor der er mest dataudveksling. Det er også nødvendigt at forcere arbejdet, så vi kan udnytte den politiske interesse som nu skabt, siger hun.

Endelig er Dansk IT altså overbevist om, at gennemførelsen af åbne standarder ikke kan ske uden en eller anden for finansiering.

Organisationens direktør Tony Franke vil ikke sætte kroner og øre på, men konstaterer blot, at det politiske ønske om en udgiftsneutral implementering af åbne standarder næppe er realistisk.

Afventer implementeringsplan
Videnskabsminister Helge Sander holdt i dag møde med partiernes it-ordførerer om rapporten "Virkemidler til fremme af interoperabilitet gennem fælles, åbne standarder".

Der var dog ingen løfter om penge i den forbindelse.

Ministeren har lovet at indbyde it-ordførerne til drøftelser, når rapporten sidst på året er blevet omsat til en implementeringsplan.

- Jeg betragter rapportens anbefalinger som nogle positive skridt i den helt rigtige retning. Jeg hæfter mig særligt ved anbefalingen om, at åbne standarder fremover skal anvendes i alle nye offentlige it-løsninger, og at der skal være rigtig gode grunde for at fravige dette princip, lød den officielle kommentar fra ministeren efter mødet.

- Men jeg har samtidig gjort det klart for partierne, at regeringens ambitioner går langt videre. Arbejdet stopper ikke her. Om bare seks år skal al relevant skriftlig kommunikation mellem borgere, virksomheder og de offentlige kunne foregå digitalt og helst via åbne standarder, udtaler videnskabsminister Helge Sander.




Kommentarer - Debatoversigt


Hvorfor snakker Dansk IT ikke om ...
6 indlæg

hvad det koster det offentlige at lade *være med* at benytte frie, åbne standarder?

Hvis f.eks Sander får sin vilje og al skriftlig kommunikation mellem stat og borger skal være elektronisk om 6 år, kommer staten til at betale for licenser til den proprietære software som evt. skal benyttes. En licens til hver borger som ikke selv kan/vil købe de pågældende produkter. For jeg er temmelig sikker at staten ikke kan pålægge borgerne at købe bestemte produkter fra bestemt producenter for egen regning.

Det er allerede galt. F.eks den digitale signatur kan reelt kun benyttes med sw fra Microsoft. Hvis man nu ikke har Microsoft på sin PC, kan man så forlange at staten betaler for en licens? Hhmmm... måske skulle man prøve.

#1,
Jeg er helt enig i at kommunikation mellem stat og borgere må ske ved åbne standarder.

Men du skyder ved siden af mht til den digitale signatur. Den digitale signatur er baseret på åbne standarder. Jeg bruger den digitalse signatur med Linux. Staten har endda forlangt en Open Source implementation, http://www.openoces.org/ (Som jeg sidder i koordinationgruppen for).

Når du oplever at nogle web-sider med digital signatur kun virker med Microsoft systemer, er det netop fordi man med åbne standarder ikke kan kontrollere, hvordan andre skriver deres applikationer. Dvs, hvis nogen har lyst til at lave en webside, der er sovset ind i kode, der bruger alle mulige platformspecifikke underligheder, kan man ikke forhindre dem i det.

Men hvis du finder _offentlige_ sider med digital signatur, der ikke virker med dit styresystem, skal du klage, for det bliver faktisk taget alvorligt.


#2,

Hvor skal man rette sin klage til ? Folkebørsen virker kun med Windows og meget dårligt med andre browsere end IE

Nu ved jeg ikke om man kan kalde Folkebørsen for en offentlig side, men ATP er da ihvertfald ikke en 100% privat virksomhed


#3,

Hvilken del af Folkeborsen virker ikke? Jeg har lige provet at logge ind og kigge rundt. Ingen problemer forelobig (Gentoo Linux, Firefox 1.5, Sun JRE 1.5.0)


#3, Hvad er det du mener virker dårligt med andet end IE?

Kan ikke se problemer med FireFox.


#4,

Jeg får følgende besked:

"Du benytter ikke Windows, men linux. Du kan derfor ikke benytte Digital Signatur hos ATP"

Ubuntu 6.06, Firefox 1.5.0.5, Sun JRE 1.5.0


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

Efter længere tids kritik af Apple kan man nu ikke længere købe en iPad med 4G i Danmark.
24. maj 2012 kl. 08.34 | læs »

I flere lande er folk blevet tilmeldt overtakserede sms'er på grund af en falsk app. Det viser sig, at firmaerne bag svindelnummeret har flere fællestræk.
23. maj 2012 kl. 15.01 | læs »

Næsten 200 ansatte hos IBM mister i dag jobbet. Forfærdeligt, siger personaleforeningen, som dog er glad for rigtig gode vilkår for de fyrede.
23. maj 2012 kl. 15.33 | læs »





 
White papers
The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

ISO 27001 er internationalt anerkendt som en struktureret metodologi til informationssikkerhed og...

Service Excellence - et Roadmap til succesfuld it-ledelse It-organisationer er under konstant...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.