Open source-protest over trivielle patenter

Domstolenes praksis i forbindelse med patentstridigheder i USA er til skade for open source-software, mener organisationen EFF.

Det skal være lettere at få underkendt patenter, der blot er en kombination af allerede kendte opfindelser.

Det mener den amerikanske borgerrettighedsorganisation Electronic Frontier Foundation, EFF, som nu vil have USA's højesteret til at ændre den praksis, domstolene benytter.

Ifølge EFF skævvrider den nuværende praksis processen til skade for blandt andet open source-software.

Problemet er den metode, domstolene benytter til at bestemme, hvorvidt en opfindelse vitterlig er ny eller blot triviel.

Det sker i dag ved at gennemgå tidligere patenter og teknisk dokumentation for at finde hentydninger til kombinationer af eksisterende opfindelser, der svarer til den opfindelse, der er ansøgt om patent på.

På grund de ofte få ressourcer, der er til rådighed for open source-projekter, kan de have svært ved at forsvare sig mod mere pengestærke interesser, der patenterer umiddelbart trivielle idéer.

- Det tvinger den part, der lægger sag an, til at skulle søge i høstak efter høstak af teknisk viden for at finde lige netop dén nål, hvor der er nogen, der tager sig tid til at påpege det indlysende, skriver EFF i dets brev til højesteretten.

Opbygningen af mange open source-projekter betyder, at der hverken er midler til at ansøge om patenter eller forsvare eventuelle patenter. Til gengæld kan projekterne senere komme i knibe, når der opstår strid om, hvorvidt projektet har krænket et patent.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S