It-væksten i Danmark flader ud


Publiceret d. 28. august 2006 kl. 12.05


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Per Andersen IDC
Den samlede vækst ligger nogenlunde på niveau med, hvad vi tidligere har forudsagt. Det lille fald skyldes blandt andet en afmatning af outsourcing-markedet i it-services og en lavere vækstrate på hardware-markedet, siger adm. dir. i IDC Nordic, Per Andersen.

Danmark kan sammen med de øvrige nordiske lande stadig notere en vækst inden for it-branchen, selv om væksten ikke helt kan følge med tidligere forventninger.

Det viser den seneste kvartalsanalyse fra IT-Branchen og analysehuset IDC Nordic.

Lille fald
Analysen omfatter både it og telebranchen og viser, at væksten i 2006 ventes at blive på 5,8 procent, hvilket er 0,2 procent lavere, end IDC spåede i sidste kvartal.

Når det gælder 2007 bliver væksten 5,5 procent, hvilket er 0,1 procent lavere end sidst, analytikerne gav deres bud.

- Det er naturligt, at der kommer et tidspunkt hvor væksten flader lidt ud, og det er gået stærkt efter kickstarten af økonomien for to år siden. På den anden side har vi forventninger til øget vækst, når vi ser lidt længere frem, siger analysedirektør Karsten Fogh Ho-Lanng, IDC Nordic.

Han forventer en vækst på 6,4 procent i 2008.

Det er ikke mindst investeringer inden for den offentlige sektor, der øger forventningerne til væksten.

- Vi kan se på vores investeringsindeks, at kommunerne har indset, at det kommer til at koste kommunerne flere penge at gennemføre kommunalreformen, end de i første omgang havde regnet med, siger Karsten Fogh Ho-Lanng.

Det rykker i øst
Danmark og Norden ligger under den globale it-vækst, som for 2006 ventes at være på syv procent.

Det er et stort stykke under væksten i Central- og Østeuropa, som buldrer derudaf med hele 15,5 procent.

Når væksten i Danmark og Norden ikke helt kan følge med, skyldes det ifølge Jakob Lyngsø, adm. direktør i IT-Branchen, at regionen i forvejen har høje væksttal.

Være på vagt
- De danske væksttal er pæne, men indeholder også et signal om, at danske it-virksomheder skal være på vagt over for den internationale udvikling. Som det ser ud fra vores rundspørger, så mangler vi omkring 1000 medarbejdere.

Efter Lyngsøs opfattelse er der kun meget lidt virksomhederne selv kan gøre andet end at arbejde på at få flere til at vælge IT-Universiteter eller at det lykkes at ovebevise nogle dataloger om, at de skal sikre sig en bachelor og komme i arbejde.

De kan ikke gøre noget som helst. Det korteste er at få nogle dataloger til at vælge itu og blive færdige på nogle år og det mere langsigtede er at få nogle gymnasieelever til at vælge itu., siger han.

Karsten Fogh Ho-Lanng fra IDC Nordic er enig i faren ved mangel på arbejdskraft, men peger desuden også på, at internationale faktorer kan spille investeringslysten et pus.

- Vi har nogle bremser i økonomien som eksempelvis nogle ressourcemæssige begrænsninger, hvor det kan blive svært at få kvalificeret arbejdskraft, siger han.

Det ser dog ikke ud til at slå alvorligt igennem for på it-væksten endnu.

- Men det er noget, som på sigt godt kan gå hen og give nogle udfordringer. Dertil kommer, at der på sigt også er internationale faktorer, der kan true udviklingen. Det kan være de stigende oliepriser eller udviklingen i Mellemøsten, siger han.

Mindre outsourcing
Når man ser på de aktuelle tal, så er det ikke mindst en afmatning inden for de service-markedet og outsourcing, der har fået regnedrengene til at skrue ned for optimismen.

- Den samlede vækst ligger nogenlunde på niveau med, hvad vi tidligere har forudsagt. Det lille fald skyldes blandt andet en afmatning af outsourcing-markedet i it-services og en lavere vækstrate på hardware-markedet, siger Per Andersen administrerende direktør i IDC Nordic.

Når det gælder software, så er IDC-direktøren dog betydelig mere optimistisk.

- Software og services trækker læsset. Software-markedet ser ud til at leve op til og måske endda overgå forventningerne for 2006, siger han.

Forstærker problemet
Den høje vækst inden for software og services får imidlertid Jakob Lyngså til at advare endnu stærkere om problemerne med manglende arbejdskraft.

- Vi ser, at software og services i stigende omfang trækker læsset, og software og services er ensbetydende og lig med højt kvalificerede mennesker, og når det er det, der trækker læsset, så understreger det vores problemstilling med at kunne ansætte tilstrækkelig højt uddannede kandidater, siger han.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Freden har ikke sænket sig over det milliard-store kommunale marked for it-ydelser, hvor KMD og kommunerne fortsat skændes.
24. maj 2012 kl. 09.00 | læs »

Efter længere tids kritik af Apple kan man nu ikke længere købe en iPad med 4G i Danmark.
24. maj 2012 kl. 08.34 | læs »

I flere lande er folk blevet tilmeldt overtakserede sms'er på grund af en falsk app. Det viser sig, at firmaerne bag svindelnummeret har flere fællestræk.
23. maj 2012 kl. 15.01 | læs »

Næsten 200 ansatte hos IBM mister i dag jobbet. Forfærdeligt, siger personaleforeningen, som dog er glad for rigtig gode vilkår for de fyrede.
23. maj 2012 kl. 15.33 | læs »





 
White papers
Ved du, hvor mange printere din virksomhed har, hvad og hvor meget de printer eller hvad deres...

Hvad er der at tage højde for, når man vil outsource softwareudvikling? Civilingeniør Sten...

Den moderne store virksomhed er konstant på udkig efter nye og effektive måder at fremme...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.