Rekordstort brug af nettet til rekruttering

Ny opgørelse fra Foreningen af Danske Netmedier viser rekordstort brug af nettet til at finde den rigtige mand for firmaet. Tendensen vil fortsætte i de kommende år, lyder vurderingen.

Der er stigende interesse for at finde arbejdskraft på nettet. Det viser en opgørelse, som Foreningen af Danske Netmedier, FDIM, har offentliggjort i dag.

Danske virksomheder har i første halvår af 2006 brugt 150 millioner kroner på at indrykke stillingsopslag i online jobdatabaser som StepStone og Adecco.

Ikke til at komme uden om

Det er en stigning på 35 procent i forhold til samme periode sidste år.

- Udviklingen efterviser, at internettet for alvor er en annonceringsplatform for stillinger. Som annoncør vil man ofte have behov for at kombinere print og net, men man kan ikke komme uden om nettet i dag. Det har for længst etableret sig som en kanal, siger Jan Bergh, der er formand for FDIM's jobudvalg.

Han mener, at den stigende interesse i at rekruttere via internettet blandt andet skal findes i det faktum, at elektroniske stillingsopslag har en længere levetid end en avisannonce.

Mere professionelt

Hos rekrutteringsportalen StepStone bekræfter direktør Morten Heuing den stigende interesse.

- Virksomhederne er meget opmærksomme på, at gode medarbejdere er nøglekriteriet for succes fremover, og derfor investerer de i øjeblikket markant mere end sidste år på at finde talenter.

Han mener, at både virksomheder og ansøgere drager nytte af, at rekruttering er sat i system. Virksomhederne sparer tid og penge, og ansøgerne er garanteret en tilbagemelding på deres ansøgning.

- Der kommer mere styr på processen, og som virksomhed bliver man set som en mere professionel og seriøs arbejdsgiver. Og det er de nødt til i dag, siger Morten Heuing med henvisning til den tiltagende mangel på arbejdskraft.

Øgede forventninger

Hos FDIM er forventningerne til fremtiden store.

- Jeg forventer, at den udvikling, vi har set, kommer til at fortsætte. Internettet er stedet, man annoncerer efter kandidater, og jeg tror, at vi kommer til at fastholde en stigningstakst i en størrelsesorden på minimum 25 procent i de kommende år, siger formanden for FDIMs jobudvalg, Jan Bergh.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S