Minister: Ingen licens ved lav internet-hastighed

Kulturminister Brian Mikkelsen er villig til at overveje en minimums-hastighedsgrænse, der skal afgøre, om en netbruger skal betale medielicens eller ej.

Måske kommer den kommende medielicens på 2.090 kroner om året kun til at ramme computer-ejere, der har bredbånd derhjemme - hvis de vel at mærke ikke har fjernsyn eller radio.

Det fremgår af et svar, som kulturminister Brian Mikkelsen (K) har givet til ITEK under Dansk Industri, som tirsdag i Computerworld udtrykte harme over, at virksomheder og personer, der slet ikke anvender dr.dk, alligevel kommer til at betale medielicensen.

- Vi vil arbejde videre med spørgsmålet om, hvad det vil sige at ”kunne modtage billedprogrammer og – tjenester”, herunder om der skal være en minimumsgrænse for hastigheden på internetforbindelsen, og hvor den i givet fald skal være, lyder det i ministerens skriftlige svar til ITEK.

Positivt skridt på vejen

Det er et positivt skridt på vejen, mener konsulent John Kristensen fra ITEK.

- Det er vigtigt, at man ikke kun kan se et billede på sin computer, men at man også kan modtage signalerne i samme kvalitet som vi kender fra fjernsynet. Derfor forventer vi, at minimumsgrænsen vil være en meget hurtig ADSL-linie på den rigtige side af 1024 Kbps, siger han.

ITEK har også foreslået Brian Mikkelsen, at licensen kun skal gælde de terminaler, der er tilknyttet en tv-tuner og har installeret afspilningssoftware.

Men det afviser Brian Mikkelsen blankt.

- Skal vi undgå en udhuling på sigt af licensfinansieringen af DR, er det væsentligt, at vi gør licenssystemet teknologineutralt, så licens ikke - som ønsket af ITEK - kun pålægges traditionelle tv-apparater og computere og mobiltelefoner, der er udstyret med tunerkort, men at der også betales licens for modtagelse af tv-programmer via internettet.

På samme måde skyder ministeren ideen ned om en "log-in-kode" til DR's net-tv.

Ikke en farbar vej

- Jeg kan også afsløre, at jeg umiddelbart ikke finder ITEKs forslag om at gøre licenspligten afhængig af, om der er etableret særlig adgang til DR's internet-tv via en "log-in-kode", farbar, lyder det i svarer.

Brian Mikkelsen fastslår, at DR's internet-tilbud er en del af DR's samlede public service-tilbud, hvor der gælder et princip om lige og uhindret adgang.

- Denne adgang skal ikke begrænses af diverse kontrolsystemer, lyder det.

Det ærgrer ITEK.

- I praksis kunne det ellers iværksættes med brug af den digitale signatur, der jo i forvejen er et stort projekt for regeringen, siger John Kristensen, der dog ser frem til den kommende dialog.

Deltag også i debatten på Licensbloggen

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S