Computerworld: Mediet for den digitale dansker

Forandringen har været central i it-branchens udvikling de seneste 25 år. I forbindelse med sit 25 års jubilæum lancerer Computerworld en hel række nye tiltag, skriver chefredaktør Mikael R. Lindholm i dette brev til læserne.

Kære læser

Computerworld har nu i 25 år rapporteret om den globale it-revolution, fra de første personlige computere erobrerede danske skriveborde til internettets opblomstring, dotcom-bølgens rus og dagens digitalisering af alting.

Det konstante gennem det sidste kvarte århundrede har været forandringen.

Få brancher, virksomheder og mennesker har oplevet et så voldsomt forandringstempo, som it-sektoren.

Computerworld har i alle årene set det som sin rolle at fungere som orkanens øje, en ormidler af de væsentligste nyheder, en ramme for debat og analyse om konsekvenserne og fremtiden.

Den ambition har vi fortsat.

Men vi er samtidig ved at genopfinde Computerworld som mediet for den digitale dansker i en langt mere interaktiv verden – et medie, som er mere for den enkelte læser.

Computerworld giver dig fortsat et it-nyhedsoverblik hurtigere og bedre end alle andre med vores daglige online-tjeneste cw.dk.

Computerworld leverer også indsigt og perspektiv i de vigtigste nyheder i den ugentlige avis – som vi netop har relanceret indholdsmæssigt – og fordybelse i de månedlige magasiner, som CTO og CIO.

Computerworld leverer desuden it-verdenen i dine ører – når som helst, hvor som helst – med podudsendelsen Computerweek, der giver et overblik over ugens it-nyheder og går bagom de vigtigste begivenheder og personer.

Computerworlds Media Lab vil løbende udvikle flere nye redaktionelle tilbud, der leverer dig mere dybde, mere indsigt og mere relevans.

For eksempel lancerer vi i dag følgende redaktionelle fornyelser:

ComputerViews
Vi bringer kort og præcist analyse og perspektiv på udvalgte nyheder, når begivehederne folder sig ud – online og i avisen. Du kan efterlyse et ComputerViews ved at sende en mail til computerviews@cw.dk.

Duellen
Vi udvælger hver uge to rivaliserende websites og lader 1.000 brugere bedømme, hvem der er bedst – og værst – så du får indsigt i webmestrenes hemmeligheder. Du kan indstille duellanter ved at sende en e-mail til duellen@cw.dk.

Men vi vil meget mere end det.

Computerworld præsenterer i dag en række nye initiativer, der tilbyder dig at gå langt mere i dybden med emner som it-ledelse, usability og nye teknologier:

DM i it-ledelse 2007
Hvem er bedst i Danmark til it-ledelse? Succesfuld ledelse af it-projekter er den store akilleshæl for potentialet i it. Hvad gør de bedste – og hvem er de? DELTA, DI, Dansk IT og Computerworld inviterer til danmarksmesterskaberne i it-ledelse med afsæt i global best practice, så vi får forbillederne frem på scenen.

Fremtidens CIO
Hvem vil være rollemodel for fremtidens CIO? Computerworld inviterer i samarbejde med ledelses-udviklingshuset Franklin Covey Nordic Approach tre dygtige it-ledere kvit og frit på et tolv måneders kursus i fremtidens lederkompetencer.

Betingelsen er, at Computerworld kan rapportere fra forløbet og portrættere deltagerne i magasinet CIO.

Webchamp 2007
Hvem er bedst i Danmark til at levere den gode weboplevelse? Hvordan websitet fungerer bliver stadig vigtigere for hvordan kunder og brugere opfatter en virksomhed, organisation eller person.

Men hvilke løsninger er de bedste og hvem har realiseret dem? Userneeds, IT Universitet og Computerworld finder Danmarks bedste webchamps.

Horizon Workshop
Hvilke teknologitrends får størst gennemslagskraft i de kommende år – hvor ligger mulighederne, og hvad skal der til for at realisere væksten?

Innovation Lab identificerer de vigtigste trends, it-lederne i Dansk IT vurderer dem, og Computerworld sætter dem til debat på et morgenseminar 4. oktober.

Blogs
Du kan desuden når som helst engagere dig i debatter om teknologi, usability, medier, digital forvaltning, it-jura og meget andet på Computerworlds mange nye blogs. Dem finder du på cw.dk/blog.

Dette er kun begyndelsen på det nye Computerworld, der forener 25 års erfaring med digital innovation.

I de kommende måneder vil vi præsentere dig for en lang række nyskabelser, som alle har til formål at gøre det lettere for dig at navigere selvsikkert i den digitale fremtid.

God opdagelseslyst.

Med venlig hilsen

Mikael R. Lindholm
Chefredaktør

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS