Svenske Piratpartiet øjner Riksdags-plads

Det svenske Piratpartiet vil i Riksdagen for at kæmpe imod monopol på kultur og viden. Eksperter levner ikke partiet mange chancer, mens partiet selv vurderer, at det allerede er over spærregrænsen.

Softwarepirater og fildelere tager imod det nystiftede svenske Piratpartiet med åbne arme.

På et par måneder har partiet samlet mere end 1.500 underskrifter og dermed taget det første skridt på vejen mod at opnå tilstrækkelig støtte til at stille op i efterårets svenske rigsdagsvalg. Det skriver den svenske nyhedstjeneste idg.se.

Piratpartiet blev stiftet 1. januar i år og offentliggjorde sit valgmanifest 27. august.

Fra begyndelsen har det handlet mest om at tillade fildeling, men siden har partiet tilrettet og finslebet sit valgprogram.

Et blivende aftryk

Det svenske it-magasin PC för Alla har med tre juridiske eksperter og sagkyndige i statsvidenskab dykket dybt i partiets politik og vurderet chancerne for, at det kan sætte et blivende aftryk i svensk politik.

Piratpartiets valgmanifest drejer sig primært om tre kernespørgsmål, nemlig beskyttelse af privatlivet, en begrænsning af ophavsretten og en kritisk indstilling til patentlovgivningen.

- Alle vores spørgsmål hænger sammen. Ophavsretten handler om monopol på kultur. Patentlovgivningen handler om monopol på viden og dybest set handler alle vores spørgsmål om personlig integritet. Det er blevet kernen, som alle vores andre spørgsmål vokser ud fra, siger Rickard Falkvinge, Piratpartiets ordfører til PC för Alla.

Stop datalagringsdirektivet

Ifølge partiet lægger den lovgivning, der gennemføres for tiden i Sverige og det øvrige Europa, en stærk begrænsning på retten til den private kommunikation.

For at stoppe den udvikling kræver Piratpartiet blandt andet, at EU's datalagringsdirektiv ikke ophøjes til lov i Sverige.

Partiet mener, at direktivet strider imod menneske-rettighederne og henviser til, at flere andre lande -heriblandt Irland og Tyskland - tøver med at gennemføre direktivets forskrifter, skriver PC för Alla.

Thomas Bull, docent i offentlig ret ved Uppsala Universitet, levner ifølge magasinet ikke Piratpartiet mange chancer for at komme igennem med et så kontroversielt forslag.

Går - går ikke

I det hele taget bliver der stillet flere spørgsmålstegn ved Piratpartiet, end der bliver nikket anerkendende blandt eksperterne.

Eksperterne siger, at partiet ikke har en chance, mens Piratpartiets ordfører vurderer, at partiet allerede har tilhængere svarende til omkring fem procent af de stemmeberettigede.

Om Piratpartiet når over spærregrænsen på fire procent og dermed får en plads i Rigsdagen vil vise sig på valgdagen 18. september.

Relevant link

Piratpartiets valgmanifest

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S