IBM dropper hemmelige jobklausuler

It-giganten IBM afskaffer klausuler i kontrakter med sine underleverandører, der forbyder dem at ansatte IBM-medarbejdere i op til et år efter opgavens udførsel.

IBM har, sammen med en række andre store it-leverandører, en praksis om at kræve af sine underleverandører, at de skriver under på hemmelige jobklausuler, der i op til et år efter en opgave er afsluttet forhindrer underleverandørerne i at ansætte IBM-folk. IBM må heller ikke ansætte folk den anden vej, men her har klausulerne typisk ikke været helt så snævre.

Computerworld skrev om fænomenet allerede i 2004, men klausulerne er fortsat med at florere. IBM vil nu udfase sine aftaler. Det skriver Ingeniøren. IBM Danmarks administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen oplyser til mediet, at de underleverandører hvis kontrakter indeholder klausulerne, kan få genforhandlet kontrakterne.

Samtidig har Lars Mikkelgaard-Jensen oplyst, at IBM’s medarbejdere nu kan få oplyst, om de er omfattet af klausulerne, der kan betyde, at de ikke kan få et job hos en af underleverandørerne. Det forudsætter dog, at medarbejderen spørger til en konkret kontrakt – han kan altså ikke generelt få oplyst, om han er omfattet.

Aftaler til skade for Danmark

Aftalerne, der forhindrer it-leverandørerne i at ansætte hinandens medarbejdere, er blevet stærkt kritiseret af både politikere og eksperter. Det er blevet anført, at de ligefrem kan skade Danmarks konkurrenceevne ved at svække dynamikken på arbejdsmarkedet, dæmpe produktiviteten og skade iværksætteri hos mindre virksomheder på vej op. Virksomheder, som ellers er blevet udråbt til at være Danmarks fremtid og danskernes forsikring for fortsat velfærd.

En undersøgelse fra Userneeds viser desuden, at 81 procent af danskerne finder det uacceptabelt, at virksomheder indgår aftaler om ikke at ansætte hinandens medarbejdere.

Aftalerne mellem IBM og underleverandørerne har været hemmelige, forstået på den måde, at IBM’s medarbejdere har kunnet opleve, at de har fået afslag på ansøgninger til konkurrenter uden nogensinde at finde ud af, at afslaget skyldtes de hemmelige aftaler. Altså, at de virksomheder, som de har søgt job hos, måske har haft lyst til at ansætte dem, men ikke har haft råd til det, fordi det ville koste dem et juridisk tovtrækkeri og store erstatningskrav.

De ansatte er sådan set frie til at søge jobs – de bliver bare ikke ansat.

Det har ikke været muligt at få et interview med IBM og den administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

    Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S