Flere angreb mod Outlook og Explorer-sårbarhed

Flere ondsindede websteder forsøger nu at udnytte den sårbarhed i Internet Explorer og Outlook, som blev fundet tidligere på ugen. Første uofficielle patch har set dagens lys.

En stigning i antallet af forsøg på at udnytte den sårbarhed i Microsofts Internet Explorer og Outlook, der blev opdaget tidligere på ugen, får nu flere sikkerhedseksperter til at skærpe advarslerne.

Således udsendte sikkerhedsorganisationen SANS Institutes Internet Storm Center fredag en af dets sjældne "gule alarmer" på grund af den øgede aktivitet.

Angrebene sker både via ondsindede websteder og via e-mails.

På grund af sårbarhedens natur kan den udnyttes til af inficere et sårbart og ubeskyttet Windows-system, blot brugeren besøger et ondsindet websted med Internet Explorer eller får vist en e-mail med HTML-visning i Outlook.

Det helt store angreb har dog endnu ikke vist sig, men uden en officiel opdatering fra Microsoft kan det fortsat nå at ske.

- Vi forventer, at der er nogen, der får lagt koden ind på et legitimt websted, og så har vi balladen, siger teknisk vagthavende ved ISC Ed Skoudis.

Både ISC, sikkerhedsfirmaer og Microsoft selv anbefaler brugere at benytte sig af de midlertidige sikkerhedsforanstaltninger, der kan beskytte mod sårbarheden.

Microsoft har planlagt at udsende en sikkerhedsopdatering, der lukker sårbarheden 10. oktober i forbindelse med selskabets månedlige opdateringscyklus.

Det er imidlertid for lang tid at vente, når sårbarheden bliver udnyttet på internettet, mener en gruppe sikkerhedseksperter, der derfor har frigivet deres egen uofficielle opdatering.

Gruppen, der kalder sig Zeroday Emergency Response Team, eller ZERT, har også planer om i fremtiden at udgive uofficielle opdateringer til kritiske sårbarheder.

- Microsoft ønsker at fastholde de månedlige opdateringer, og det har vi forståelse for. Der er visse fordele ved at holde sig til de månedlige opdateringer, men når tingene begynder at koge over, så er der nødt til at ske noget, siger teknisk direktør Roger Thompson fra Exploit Prevention Labs og medlem af ZERT.

Microsoft oplyser, at selskabet påskønner, at der er folk, der forsøger at beskytte selskabets kunder, men understreger samtidig, at selskabet ikke kan garantere for opdateringer udgivet af andre.

Uofficielle opdateringer er ikke testet af Microsoft og kan derfor give problemer. I flere tidligere tilfælde har Microsoft dog kort efter udgivelsen af en uofficiel patch valgt at fremskynde selskabets egen opdatering.

Det kan således også blive den indirekte virkning af ZERT's initiativ.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S